DIGITALISERING // DEBAT – Apples nye Virtual Reality-brille vil, ligesom mange andre digitale landvindinger, gøre os endnu mere afhængige af Big Tech, siger Birgitte Baadegaard, der advarer mod overvågningskapitalismen og en eskaleret flugt fra både den fysiske virkelighed og andre mennesker. Udviklingen er ikke sund, mener hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For et par år siden var jeg til middag hos nogle venner, hvor en af gæsterne havde prøvet et sæt VR-briller under et test-møde. Lyset var godt, rammen var rar. Faktisk var det ligefrem en fornøjelse at holde møde, fordi brillernes setting gjorde det behageligt.
Men jeg bed mærke i hans afsluttende ord, da han fortalte om sin oplevelse: ’Det var faktisk kedeligt at komme tilbage til virkeligheden, den virkede sært farveløs. Det kunne jeg ikke lide.’
Mit bud er, at virtuel reality vil gøre os endnu mere slaver af teknologien, end vi er nu
De ord ramte mig dengang, og de står lysende klart for mig, efter jeg har læst om Apples lancering af deres nye virtual reality-briller Vision Pro, der i en del artikler vurderes til at være mere legetøj end reelt forandringsskabende. For hvad skal de egentlig bruges til?
Mit bud er imidlertid, at virtual reality vil gøre os endnu mere slaver af teknologien, end vi er nu.
Lad os kaste et blik tilbage: Måske husker du dengang, mobiltelefonerne kom på markedet sidst i 80’erne og start 90’erne. Dengang kostede de såkaldt ’slæbbare’ spidsen af en jetjager og var kun forundt de tunge erhvervsdrenge – dengang var der om muligt endnu færre kvinder end i dag.
Få år senere blev priserne dumpet, og markedet var blevet så modent, at ’alle’ nu efterspurgte en. Jeg var dengang ansat i Tele Danmark Mobil og kunne se salget gå amok: De billige telefoner lå klar til det modnede marked, og derefter blev de alles eje.
Samme mønster har vi set med fx GPS’er og iPhones – der har skiftet dog været lettere og hurtigere, fordi markedet i forvejen har været tilvænnet det vigtigste: følelsen af at være afkoblet, hvis vi ikke konstant er i stand til at være i kontakt med omverdenen.
Digitalisering og virtual reality handler om marketing og manipulation
I artiklen ’Which type of Technology customer are you?’ afdækkes det typiske forbrugermønster inden for teknologi. Ifølge forfatteren findes der 5 typer kunder:
- Innovators, som er cirka 2,5 procent af den potentielle kundemasse. Her har man en god økonomi og risikovilje
- Early adapters – cirka 13,5 procent af massen, der ofte er yngre og veluddannede
- Early majority, som er omkring 34 procent af kunderne. De er åbne, men afventende
- Late majority, der også udgør cirka 34 procent. Denne gruppe er konservative og afventende
- De såkaldte laggards – skeptikerne, der er ca. 16 procent af gruppen, som ofte er ældre og meget langsomme købere (heraf typen, der kommer bagud, som på engelsk er lagging behind).
Lige nu har Apple fat i Innovator-gruppen, de rige firstmovers, som (alt for) mange gerne vil ligne. Når de først er blevet hooked, følger de andre grupper – det er lige efter bogen og med andre ord set fra en marketing-vinkel totalt gennemtænkt, at prisen lige nu er så høj, at der er status i at investere som firma eller privatperson i sådan nogle briller. Så skal andre nok følge efter.
Apple og de andre Big Tech-virksomheder har god tid.
I virkeligheden handler det nemlig næppe om de konkrete VR briller, men om at gøre forbrugerne på det globale marked endnu mere afhængige af diverse gadgets, hvilket allerede er sket gennem års dataindsamling samt tilvænning til dopamin-boostet fra likes og algoritmer, der får dig til at føle dig ’hørt og set’.
Harvard professor Shoshana Zuboff har skrevet og talt om dette i årevis og kalder trenden Surveillance Capitalism: overvågningskapitalime.
Mere vil have mere
Efter covid og lock downs er Big Tech blevet sultne. De har bevidnet, hvordan pandemien gjorde gigantiske befolkningsgrupper afhængige af deres services, som igen fik indtjeningen til at boome. Hvordan kan de skabe mere af det?
Med andre ord: Længe leve den frie markedsøkonomi, koste, hvad det vil.
Det har længe ligget i kortene i branchen, at forbrugerne og Tech skal blive stadig mere forbundne. Jo mere, jo bedre (for bundlinjen, ikke nødvendigvis for menneskene).
Lidt efter lidt masseres befolkningens umiddelbare modstand, så det, der for få år siden var et rungende NEJ, nu er muligt at implementere politisk eller af stærke spillere på det private marked
Derfor har såkaldt fremsynede mænd som Elon Musk i årevis promoveret tanken om øget integration mellem mennesker og teknologi – bl.a. ved at foreslå, at en chip indopereres i menneskers hjerne, så de altid er ’opkoblet’. En opfindelse, der ifølge Musk vil være både nem og effektiv og kunne få lamme til at gå og blinde til at se – og ja, det lyder lidt Jesus-agtigt.
Heldigvis er ønsket om at teste chippen på mennesker netop blevet afvist, men lad os se, hvor længe forbuddet holder. For det vil blive så meget nemmere bogstavelig talt at knalde en chip i panden på mennesker, når de har vænnet sig til en brille.
Hen ad vejen ændres holdningerne, og befolkningerne bliver klar.
Og mennesker som Elon Musk har god tid. Han – og resten af tech-branchen – kender både markedsmekanismerne og den menneskelige psyke, for psykologer er med til at designe produkterne, så de påvirker brugernes hjerne i den ønskede retning. Det er en viden, der (mis)bruges til at overbevise ’masserne’ om gaverne ved konstant ny teknologi. Om det er briller, chips eller chatbots, hvor sidstnævnte potentielt kan blive menneskehedens sidste opfindelse.
Den glidende overgang
Metoden, jeg her beskriver – modning, et skridt ad gangen er en del af The Overton Window og er også et spin-redskab, som vores politikere ynder at bruge i temaer, der handler om alt fra abort-regler til implementeringen af digitale pas:
Lidt efter lidt masseres befolkningens umiddelbare modstand, så det, der for få år siden var et rungende NEJ, nu er muligt at implementere politisk eller af stærke spillere på det private marked.
Ifølge firmaet Virtual Reality DK mener tre ud af fem personer, at AR vil ’gavne dagligdagen’, fordi den gør den statiske verden levende med et digitalt lag. Det kan fx være ved at placere en virtuel matchende vase i vindueskarmen, så der bliver mere hyggeligt.
Hvorfor ikke gøre vores levende kontormiljøer (menneske)venlige og imødekommende? Hvis den virkelige verden virker mere ’død’, flad og kedelig end AR-virkeligheden, er det, fordi vi har mistet evnen til at prioritere æstetik omkring os
Men prøv at spørge dig selv: Hvorfor ikke sætte den vase i virkeligheden? Hvorfor ikke gøre vores levende kontormiljøer (menneske)venlige og imødekommende? Hvis den virkelige verden virker mere ’død’, flad og kedelig end AR-virkeligheden, er det, fordi vi har mistet evnen til at prioritere æstetik omkring os.
Og så er vi tilbage til, hvor jeg startede. Ved manden, der fortalte om sin brille-oplevelse ved middagsborde, og om hvor ubehagelig, han fandt sin reaktion, da han kom ud af den kunstige tilstand. En tilstand, som i Huxleys bog Fagre nye verden kaldes Soma, og som opnås ved at tage en lille pille, der får en i en lyserød døs – langt væk fra virkeligheden.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
