DIGITAL SKOLE // KOMMENTAR – Sidste vinters lange skolenedlukning var en ren katastrofe for skoleeleverne. Det har jeg selv læst i avisen. Men vores egne børn var gladere og trivedes bedre fagligt under nedlukningen. Vi er ikke alene om den oplevelse. Som en provokation oprettede derfor jeg borgerforslaget ‘Bevar den digitale hjemmeskole som gratis og frivilligt alternativ til folkeskolen’. Sådan skriver cand.mag. og tekstforfatter Louise Lamberth, som advokerer for at tilgodese de børn, som rent faktisk fungerer bedre med onlineskole.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Børnene så sørgmodigt ud fra tv-skærmen. De savnede vennerne. De savnede lærerne. Hver dag fortalte medierne den samme sørgelige historie forfra om og om igen: Det var skrækkeligt at få onlineundervisning gennem en skærm. Der var så meget, man gik glip af. Legen i skolegården. Lærerens opmærksomhed. Den friske luft og den blå himmel…
Opgør med mediernes ekkokammer
Suppleret af et helt grædekor af psykologer, rektorer og andre fagfolk, der mente, at børn nærmest aldrig bliver sig selv igen efter nogle måneders skolelukning. Og når der var færre underretninger om børn i mistrivsel, så var det nok tegn på, at børn havde det meget værre. Så stor var tilliden til landets forældre.
Det virkelige problem er selvfølgelig, at en kæmpe gruppe børn blev overset og overhørt. Nemlig de børn, der havde det fint – måske endda bedre – under nedlukningen
Næste dag kørte historien på repeat med nye unger. Den slags ekkokammer-tv bliver hurtigt meget kedeligt. Men det virkelige problem er selvfølgelig, at en kæmpe gruppe børn blev overset og overhørt. Nemlig de børn, der havde det fint – måske endda bedre – under nedlukningen.
Nej – det er ikke alle børn, der elsker deres skole. For vi var desværre nogle forældre, der vidste, at længslen efter skolen ikke var lige intens overalt. På det tidspunkt havde jeg to børn, der i lang tid ikke havde haft det godt i folkeskolen, og som tit forlod skolen midt på dagen. Derfor var jeg selvfølgelig bekymret for dem.
Og skolen var også professionelt foruroliget. Det kunne konstateres af en længere serie sms’er, e-mails og invitationer til ”mistrivselsmøder”. Men det var ikke kun mine børn, jeg var bekymret for. Det var også masser af andre børn med samme problem.
Mistrivsel og fortvivlede forældre
Jeg havde nemlig meldt mig ind i Facebookgruppen ‘Forældre til børn med skolevægring’. Der læste jeg om forældrenes bekymring, som min kæreste og jeg kendte hjemme fra os selv: Børn, der ikke ville i skole, men klagede over søvnløshed, tristhed, hovedpine og mavepine.
Børn, som klagede over lange skoledage. Og over de mange vikarer, ofte ufaglærte, der kiggede forbi på fransk visit, mens de sparede op til udlandsrejsen. Og over de lange ventetider på faglig hjælp i de propfulde klasser.
Forældre er bange for systemet. Men når børn er ”skolevægrende,” som det så fint hedder i dag, er barnets trivsel ikke altid forældrenes største bekymring
Og over mobning og konflikter mellem eleverne. Til tider også mellem elever og lærere. Forældre er bange for systemet. Men når børn er ”skolevægrende”, som det så fint hedder i dag, er barnets trivsel ikke altid forældrenes største bekymring. Nej, de er tit meget mere bekymrede over systemets reaktion på, at ungerne ikke møder frem hver dag.
Mange forældre fortæller, at skoler, kommuner og såkaldte fraværseksperter giver forældrene skylden, når folkeskolen ikke lykkes med deres børn. For selvom folkeskolen på papiret er for alle, ved alle i facebookgruppen, at DET er den ikke. Mange børn har problemer med skolen. Det ikke kun de ”særlige” børn med bogstavdiagnoserne.
Det er også ganske almindelige børn, der trives fint alle andre steder end lige præcis bag skolens fire vægge.
Coronanedlukningen – begyndelsen på en ny tid
Hjemme hos os var coronanedlukningen en rar pause fra hverdagen. Det gik fint nok med at få ungerne til at lave skolearbejde. Faktisk meget bedre end til hverdag. Ikke alt er lyserødt, men der var større ro og større plads til fordybelse end i skolen.
Det var sjovt at se, hvordan vores søn, som aldrig havde skrevet en linje, pludselig skrev lange tekster. Og vores datter, der var bagud i matematik, havde pludselig klaret hele årets pensum og struttede af selvtillid. Det sociale var heller ikke et stort problem. Selvom der var nedlukning, var der jo stadig fætre, kusiner og venner.
Jeg tvivler ikke på, at nogle børn havde det dårligt med skolenedlukningen. Og det fortjener opmærksomhed. Men jeg var bare godt træt af, at medierne kun skrev om dem. Så hver gang jeg så endnu en tragisk historie om skolenedlukningen online, bemærkede jeg i kommentarfeltet: ”Mine børn har det godt, og de lærer lige så meget som før.”
Det var bare sandheden hos os – og i mange andre familier med skolebørn. Og der kom da også mange svar fra forældre, der skrev sådan cirka:
”Mine børn har det også fint. De har det herligt. Bare der er en enkelt kammerat eller to.”
”Coronanedlukningen var en velsignet pause. Min datter fik et års fred.”
”Vores børn har det udmærket. Lad være med at overdramatisere.”
Vores børn vendte aldrig tilbage til skolen
Så begyndte skolen igen. Men vi valgte at melde vores børn helt ud af skolen for nu. Det valg kunne vi tage, fordi vi er heldige. Vi har råd. Vi har tid. Vi kan give dem en hverdag, hvor de bliver undervist ude af folkeskolens regi, samtidig med at vi begge kan passe vores job.
Men vi ved, at rigtig mange forældre sidder låst i en hverdag, hvor de ikke kan tage springet af praktiske grunde. Derfor skrev jeg borgerforslaget Bevar den digitale hjemmeskole som gratis og frivilligt alternativ til folkeskolen.
Det var ikke svært at finde fire stillere. Og pludselig gad journalisterne godt høre en ny vinkel på sagen. Inden for få dage kom forslaget både i BT, TV2 News og flere radiokanaler. Her forklarede jeg borgerforslaget om en gratis digital skole for alle, der vil.
Mistrivsel medfører tit skolefravær. Og skolefravær medfører ofte et langt katteslagsmål med fraværseksperter, psykologer og læger for at få den rette hjælp til barnet
Jeg fik sagt, at fremtidens gratis og frivillige digitale skole er det første reelle alternativ til folkeskolen. At onlineskolen kan give familierne stor frihed – og selvfølgelig hjælpe rigtig mange børn til en hverdag med trivsel og læring. Og at vi som familier gerne selv vil vælge, hvordan vores børn tilbringer hverdagene. Desuden fik jeg aflivet de myter, der holder os tilbage fra at få fuld glæde af digital undervisning.
Eksperterne ved ikke bedre, end du selv gør som forælder
Mistrivsel medfører tit skolefravær. Og skolefravær medfører ofte et langt katteslagsmål med fraværseksperter, psykologer og læger for at få den rette hjælp til barnet. Der er endda eksempler på, at forældre får PTSD eller depression efter børns skolefravær.
Hvis vi havde en frivillig og gratis digital skole, kunne familierne trække stikket til skolen, når barnet var ved at bukke under med stress. Det giver familierne friheden tilbage, og sådan skal det være.
Forældrene kender nemlig deres børn langt bedre end eksperter, der typisk kun ser barnet nogle få gange, før de udsteder en dom. Hvis de overhovedet har set barnet, før de udtaler sig. Jeg har selv siddet over for en sådan fraværsekspert, der skulle forklare mig, hvorfor min søn ikke havde det godt i skolen. Selv om hun aldrig havde set ham.
Nej, du kan ikke bare flytte dit barn til en friskole. Det er en myte, at man jo bare kan finde anden undervisning til sit barn. Desværre er det ikke så simpelt. Det måtte jeg forklare nogle kendisser i TV2 News, hvor jeg var inviteret for at diskutere behovet for gratis og frivillig digital skole.
Hvis barnet tilmed har en diagnose, bliver døren til friskolen tit lukket med et brag
For som disse kloge mennesker sagde: ”Der er kun undervisningspligt i Danmark. Ikke skolepligt. Så folk kan jo bare hjemmeundervise eller sende deres barn i friskole.” Men mange forældre til børn i mistrivsel kan ikke ”bare” hjemmeundervise. De skal nemlig på arbejde, så de kan betale skat til folkeskolen, så alle de andre forældres børn kan lære noget. Samtidig med at de skal klare deres barns problemer i fritiden.
Og mange forældre kan for resten heller ikke ”bare” sende deres barn på friskole eller efterskole. For det første koster det penge, som familien måske ikke har. Men selv hvis familien har masser af penge, så er det slet ikke sikkert, barnet kan gå på en friskole. Friskolerne siger tit ”Nej – ellers tak!” til elever, der har haft højt skolefravær på grund af mistrivsel.
Hvis barnet tilmed har en diagnose, bliver døren til friskolen tit lukket med et brag. Skolerne skriver nemlig flotte rapporter om børns mistrivsel og diagnoser. Og de rapporter forlanger friskolerne at se, før de – måske – lukker et nyt barn ind ad lærdommens gyldne porte. For sjovt nok vil friskoler allerhelst have de børn, der godt kan klare sig i folkeskolen.
Jeg er stor tilhænger af valgfrihed og dermed friskoler. Men det er bare vigtigt at vide, at friskolen ikke er et alternativ for alle børn. Det er digitalskolerne heller ikke i dag. De findes, men forældrene skal selv betale eller søge om tilskud. Det betyder, at digitalskolerne ikke er et åbent alternativ til alle.
Politikerne har ikke styr på skolen – det er derfor, de truer forældrene
I dag har vi en lov om, at man som forælder kan få frataget børnepengene, hvis man ikke kan drive sit barn hen til skolen hver dag. Denne tommelskrue er så effektiv, at undervisningsministeren kalder den for ”en social guldgrube.” Men hvis børn er glade for skolen, går de gerne derhen – uden trusler.
Stort elevfravær. Stort lærerfrafald. Elevflugt til alternative skoleformer
Sjovt nok er truslen om børnepengetab indført i halen af en skolereform, der hverken har løftet folkeskoleelevernes faglighed eller trivsel. Reformen blev indført, da mine børn begyndte i skolen.
Nå ja, og en undervisningsminister, der indrømmer, at vi skal gøre præcis det modsatte af det, der blev indført med skolereformen. Og en statsminister, der sætter sine børn i privatskole, selvom hun altid har hånet forældre, der gjorde lige præcis det.
En frivillig gratis onlineskole kan sikre mange børn undervisning
Skolerne er åbnet igen, og det er mange børn glade for. Men mange andre børn sidder lige nu i en skole, hvor de lærer for lidt og trives for ringe. Nu kan man igen hver dag se Facebookdiskussioner mellem forældre, der ikke aner, hvordan de får deres børn i skole. Og hvilken diagnose skal barnet have, for at man kan få hjælp?
Der vil stadig være børn med behov for specialundervisning, særlig hjælp i skolen eller stress-sygemelding. Men den digitale skole kan være et værdifuldt alternativ til folkeskolen
Det er præcis af hensyn til de børn, vi foreslår en gratis frivillig onlineskole. Sådan en skole vil ikke løse alle problemer. Der vil stadig være børn med behov for specialundervisning, særlig hjælp i skolen eller stress-sygemelding. Men den digitale skole kan være et værdifuldt alternativ til folkeskolen.
Et alternativ, som giver mange børn adgang til undervisning trods mobning, stress eller andre skoleproblemer. Uden at forældrene skal tigge om dispensation, bevilling, diagnose eller lægeerklæring.
Læs Louise Lamberths borgerforslag her.
LÆS FLERE ARTIKLER OM BØRN OG SKOLE HER
LÆS FLERE ARTIKLER AF LOUISE LAMBERTH HER
Topfoto: PxHere
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
