DIGITALT // KLUMME – Lad os give alle voksne danskere mere tid til at tage sig af hinanden og samtidig øge arbejdsudbuddet, skriver Trine-Maria Kristensen, som ofte må hjælpe sine ældre forældre med IT. Det er hun ikke ene om – hvorfor forlanger vi egentlig ikke en langt bedre kundeservice af Tech-giganterne?
Er du over 35 år? Har du forældre eller bedsteforældre som bøvler med IT? Har du børn som også bøvler? Bøvler du selv?
Og hvor meget tid bruger du egentlig på at udrede trådene, forklare at noget kan være svindel og forsøge selv at gennemskue teknologi?
Vores gulvvarme fra 1976 fungerer ved ét tryk på en kontakt. Og en termostat (drejeknap), man kan regulere temperaturen på. Hvad pokker er der sket siden? Det er i hvert tilfælde blevet gratis at spilde folks tid
Hvor mange timer bruger du på at trykke på “glemt adgangskode” og indtaste koder fra sms-beskeder og mails. Og hvor meget bekymrer det dig, at have en (måske ældre) slægtning, der klikker løs på ting?
I denne uge brugte jeg en times tid på at udrede trådene efter min fars Facebook var blevet hacket. Og det var ikke just første gang.
Når mine forældre skal ned i vores sommerhus skriver jeg manualer til vores TV. For nej Apple TV er ikke brugervenligt. Den lille fjernbetjening er et mareridt at forklare, hvis man ikke forstår den af sig selv.
Vores nye komfur i sommerhuset kræver også en betjeningsmanual til nye brugere. Hver gang. Vores varmluftpumpe er også håbløs at forklare. Og når den slukker ,skal man (og jeg lyver ikke) trykke tre steder samtidig. Noget der i praksis selvsagt kun lader sig gøre, hvis man er to personer på matriklen.
Vores gulvvarme fra 1976 fungerer derimod ved ét tryk på en kontakt. Og en termostat (drejeknap), man kan regulere temperaturen på. Hvad pokker er der sket siden?
Det er i hvert tilfælde blevet gratis at spilde folks tid.
Facebook og Apple og Amazon og Google og alle de andre Tech-virksomheder, der laver “smarte” moderne tekniske dimser, der skal give moderne komfort og underholdning, er lykkedes med at bilde os ind, at de bidrager med noget, der er SÅ vigtigt, at det er prisen værd.
Og når deres elendige programmering så fører til bøvl og scam og svindel med både tillid mellem mennesker, identiteter og penge, så har de heller ikke noget ansvar for det, påstår de
De stjæler vores opmærksomhed og gør os afhængige af dopamin-kick i hjernen. Det har de intet ansvar for, for “vi kan jo bare lade være med at bruge det” og “det er gratis”.
Og når deres elendige programmering så fører til bøvl og scam og svindel med både tillid mellem mennesker, identiteter og penge, så har de heller ikke noget ansvar for det, påstår de.
Hvis regeringen (og altså ikke bare den danske) vitterlig ville øge arbejdsudbuddet og blive populære, så insisterede de på at IT-problemer skal løses af udbyderne selv – ikke af børn og børnebørn og naboer.
Og at techvirksomheder både er ansvarlige for den sundhed, deres produkt giver eller fratager brugerne, og for at løse problemer med den svindel og humbug, brugerne udsættes for – inklusive de utallige hacking- og phishingforsøg.
Kundeservice, ja tak – sæt i gang. Nu!
De kunne også indføre, at hvis brugerne kan dokumentere, at de bruger unødig tid på teknologien, har de krav på kompensation. Alt udover en time om ugen samlet er på kanten, vil jeg mene.
Det at noget er “gratis” , er ikke en undskyldning. Hvis brugerne betaler med deres opmærksomhed, så har de betalt. Tid er penge
Og endelig, at det at noget er “gratis” ikke er en undskyldning. Hvis brugerne betaler med deres opmærksomhed, så har de betalt. Tid er penge.
I 2022 tjente Facebook 40 dollar pr bruger i USA. Fint. Så opkræv 10 dollar om året fra brugerne, hvis det er det, kundeservice koster. Sæt i gang!
Man kunne også starte med at beslutte, at alle i verden, som vil programmere, starter med at arbejde i kundeservice – f.eks. 3 måneder i IT-supporten for mennesker +70, der har Facebook, Messenger, Instagram, Apple ID, diverse Googlekonti, NemID, MitID, netbank, e-boks, Mobile Pay etc på deres telefon.
Og som synes, man bør svare pænt, når nogen henvender sig, da alt andet jo “virker så uhøfligt”.
Og fortsat god weekend. Jeg skulle bare lige af med det – og til mine søde forældre vil jeg sige at min IT-support altid er åben – det er IKKE jeres skyld, at teknologien er så dårligt designet.
Og billedet er bare fordi, jeg altid savner kattens indbyggede zen. Ikke én eneste adgangskode. Så er det klart, man tager alting så roligt!
Læs mere af Trine-Maria Kristensen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her