TEATER // ANMELDELSE – Fair is foul, and foul is fair, messer heksene i Macbeth. Alting bliver vendt på hovedet, og vi kan ikke kende falsk fra sandt. Eller: Virkeligt fra virtuel virkelighed. Monkeys Reacting to Magic roder med vores virkelighedsopfattelse og spørger: I hvor høj grad lever vi i den science fiction, som blev skrevet for blot en generation siden?
Bliver dine digitale spor slettet? Dine snaps forsvinder måske fra skærmen, men eksisterer de i ”virkeligheden” et sted derude, så de kan genskabes? Uden dit vidende. Uden for din kontrol.
Når skuespillere bliver scannet for, at deres ansigt digitalt kan kopieres ind over en stuntman, så kan de jo blive kopieret ind på hvem som helst. Ja, de kan eksistere i sig selv som avatars, der kan optræde i evighed uden honorering af skuespilleren.
Vi er blevet optaget af 23 kameraer i foyeren, så vi kan blive genskabt på skærmen når som helst
Og en teknologi, der er tilstrækkeligt avanceret (i forhold til vores egen), vil ikke være til at skelne fra magi, hvilket min fejlbehæftede, neurale hjernecomputer registrerer som et Arthur C. Clarke-citat (hvilket google-hjernen bekræfter). Hvornår begynder AI – kunstig intelligens – at skabe noget, som vi avancerede aber vil opfatte som magi? Monkeys Reacting to Magic.
Hvornår ved AI alt om dig?
Der bliver manipuleret groft med os i publikum. Vi ankommer til en café eller måske en røgfyldt bodega med en hyggepianist. Altså bortset fra, at han bærer VR-briller. Værten fumler lidt rundt med teksten og understreger, at baren er åben under hele showet, så vi skal bare købe.
Han virker nervøs. Teksten hakker lidt. Som et dårligt skærmbillede. Men det hele bliver altså live-streamet til hans mange millioner følgere. Også os. Vi er blevet optaget af 23 kameraer i foyeren, så vi kan blive genskabt på skærmen når som helst. Og sådan, at han kan trække alle digitale oplysninger ud om os.
Som en bedre tv-show-vært med jingle og det hele udvælger han en blandt publikum og viser, hvor meget den kunstige intelligens ved om os. ”Du hedder Simon … Simon Bennebjerg. Du har to storesøstre. Som lille ville du være balletdanser” og så videre.
Skabt i Guds billede
Herfra forvilder Monkeys Reacting to Magic sig med hjælp fra Simon Bennebjerg videre ud i en verden, hvor intet er, som det ser ud. Fair is foul, and foul is fair.
Der er et element af information overload. Værten står på scenen, går rundt blandt publikum, er i dialog med en højttalerstemme, har en videofotograf til at gå rundt mellem publikum. Der er skærme overalt, som viser, hvad kameraet opfanger, men også andre tilsyneladende ikke-relaterede scener. Som fx en youtuber, der er i gang med at gå tværs over et imaginært spil-kontinent.
Hvor meget af dit liv, vil dine tipoldebørn kunne se? Og vil de måske på magisk vis kunne interagere med dig?
Og spørgsmålet er så, hvor meget af os selv vi i virkeligheden ubetænksomt har drysset rundt omkring på nettet. Takket være brødrene Lumière kan vi stadig se arbejderne forlade brødrenes fabrik i slutningen af 1800-tallet. Takket være Peter Elfelt kan vi se både kongelige og ganske almindelige mennesker på gaden i København 1897 – måske dine forfædre og -mødre.
Hvor meget af dit liv vil dine tipoldebørn kunne se? Og vil de måske på magisk vis kunne interagere med dig?
Sig goddag til din avatar
Det er ganske godt klaret, at Monkeys Reacting to Magic på den måde får i hvert fald min hjernecomputer til at trække 50 år gamle erindringer om science fiction-romaner og -noveller frem. Såkaldt ”hård” science fiction, der ekstrapolerede på 60’ernes teknologiske knivsæg.
Jeg husker et fremtidsperspektiv, hvor menneskene var reduceret til ”grøntsager”, der fik tilført næringsstoffer i slanger og levede hele deres liv som avatarer i en computerskabt virkelighed.
Og læs lige ovenstående om de avatarer, vi nu kan skabe i computerspil. Eller kunstigt skabte statister i en film. Eller … Er det så svært at forestille sig, at de ”lever” videre. Og at vores fysiske hylster dermed bliver overflødigt.
Du kan lægge dine egne referencer ind i Monkeys Reacting to Magic. Den kunstige intelligens har for længst indlæst dem alle sammen, så det skal nok passe
Min hjernecomputer synes faktisk, at Monkeys Reacting to Magic refererer til 80’er-fænomenet Max Headroom på MTV om en mand, der dør efter at have slået hovedet på en bjælke (deraf navnet), men lever videre virtuelt og forstyrrer andre programmer på skærmen. Fænomenet var så stort, at Max blev ”interviewet” til Playboy.
Vi er alle Monkeys Reacting to Magic
Cafeen er heldigvis indrettet med kontorstole, så vi kan dreje os rundt efter skuespillerne og alle de ting, der sker på skærmene omkring os.
Det vil være forkert at sige, at det er publikumsinvolvering. Der er snarere tale om immersive theatre, hvor vi ikke rigtig kan være sikre på, hvor scenen er. Eller måske i stadig højere grad må se i øjnene, at vi sidder på den. Er vi her? Eller er vores avatarer her?
Midt i vores stressede hverdag kan vi måske godt drømme om, at AI tager noget af vores mental load. Netop i form af en avatar. Den kunstige intelligens kan samle de informationer, som vi leverer. Den kan også selv samle fra nettet. Fra gamle film, fra overvågningskameraet i foyeren. Og så er spørgsmålet naturligvis, hvornår vi selv bliver overflødige.
Du kan lægge dine egne referencer ind i Monkeys Reacting to Magic. Den kunstige intelligens har for længst indlæst dem alle sammen, så det skal nok passe.
Virtuel virkelighed og levende teater
Som teatret til stadighed minder os om, så er verden en scene. I en moderne science fiction-tv-serie som 3 Body Problem (i sig selv i vid udstrækning skabt med CGI – Computer Generated Images) kan vi gyse over fortællingens virtual reality skabt af en intelligens, der os mennesker langt overlegen. Nærmest som magi.
Jeg og min avatar klapper
På foyerscenen på Aveny-T oplever vi næsten det samme i Monkeys Reacting to Magic. I hvert fald hvis vi lader vores fantasi spille med. Du får absolut den bedste oplevelse, hvis du tillader dig at lege med.
Om du nu vælger at lade dig skræmme eller more dig over nogle af de mere eller mindre åbenlyse absurditeter, så giver Monkeys Reacting to Magic stof til eftertanke. Opsætningen er i hvert fald konsekvent i sit udtryk: mens skuespillerne bukker for publikum, kører credits som rulletekster på skærmene rundt omkring.
Jeg og min avatar klapper.
Følg med i film, litteratur, musik, teater og anden aktuel kultur i POV Kultur.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og