
FESTLIG ROSÉ // VINKLUMME – Sommeren er her og for første gang siden 2019 kan vi boltre os på landets musikfestivaler. Til den lækre bossanova eller inspirerende talk kan tung rødvin være for heftigt og frisk hvidvin for ligegyldigt. Lige derimellem ligger roséen og hygger sig.
Dette er en genudgivelse med få opdateringer. Den originale artikel er fra 16. april 2021.
Forsommeren kommer altid bag på mig. Efter måneder med slud og tristesse rammer solen, bang! – Og pludselig dufter kastanjetræerne og nætterne bliver lyse. Rosévinen er om noget en sæsonpræget størrelse og nu skal der saftsusme nydes lyserøde dråber.
Kølige Jacques
En ting skal hurtigt slås fast: rosé fra velkendte, europæiske vinområder er ikke en blanding af hvidvin og rødvin. Kun i Champagne er det tilladt at lege den lille kemiker på den måde. Rosé bliver i stedet lavet på en af to måder: når de blå druer presses eller når druerne knuses, hvorved skaller og druesaft kommer i kontakt – også kaldet maceration.
For at omsætte det tekniske til praktik kan vi tage udgangspunkt i et tænkt eksempel om en rosé fra Provence der er lavet på de blå druesorter Grenache og Mourvedre.
Trykket, der presses med, og hvor lang tid, der presses, afgør, hvor lys vinen bliver.
For at holde rosévin frisk og ikke for frugtig, vælger mange vinbønder at plante stokkene på køligere marker. Køligheden kommer fra at ligge lidt højere end de andre marker eller have en anden vinkel i forhold til solens gang over himlen. Har man mange stokke tæt plantet, vil udbyttet ofte være højere og hver enkelt drue mindre intens.

Nu plukker den franske vinbonde, som vi døber Jacques, og hans hjælpere Malbec-druerne tidligt om morgenen for at holde dem så kølige som mulige. Det mindsker risikoen for fordærv og mængden af svovl, der behøves. Druerne transporteres til vineriet, hvor der vælges en af de to metoder.
Pres en saft, knus en drue
Man får to meget forskellige udtryk af rosé ved enten at presse eller macerere druerne. Førstnævnte giver den helt sarte lyserøde stil, kendt fra Provence, sidstnævnte resulterer i mere intensitet og dybere farve, oftere set i spanske eller italienske rosévine. Jacques vil gerne lave begge dele, franske tosse, men starter med den lyse stil.
Druerne overføres til vinpressen, hvor de presses indtil skallerne sprænges og saften løber til en opsamlingstank. Trykket, der presses med, og hvor lang tid, der presses, afgør, hvor lys vinen bliver. Jacques har nu en tank med sart lyserød druesaft. Næste ladning druer kommer ind og han vælger nu, at de i stedet skal knuses.
Rosé passer glimrende til plantebaseret mad, fordi syren er frisk og tanninniveauet lavt
Når druerne knuses, kommer skallerne og saften øjeblikkeligt i kontakt, hvormed aroma og farvestof (anthocyanin) fra skallerne trækker ud i saften. Jo længere tids kontakt, jo mere intens farve og aromaprofil.
Nogle laver også rosé på denne måde som et biprodukt af deres rødvinsproduktion. Saften til rosé macererer måske et par dage, hvorefter den tappes fra og resten af saften bliver til rødvin. Denne metode kaldes “saignée” eller, oversat til dansk, “blødende”. Det lyder bedre, når Jacques siger det.
Rosé til rødbeden
Så Jacques har en tank med sart lyserød druesaft og en med mørkepink druesaft. Han tilsætter gær til begge og lader naturen gå sin gang, dog ved kolde temperaturer for at gøre den endelig vin frisk og forårslækker. Efter endt gæring klares og stabiliseres vinen for at undgå, at den udvikler sig uhensigtsmæssigt i flasken, og svovl bruges til at undgå bakteriel udvikling. Tappes på flaske, fin etiket på, prop i, et voilá, så er der rosé!
Og har indkøbskurven været fuld af dejlige grøntsager og en flaske rosé, går alt op i en højere enhed. Rosé passer glimrende til plantebaseret mad, fordi syren er frisk og tanninniveauet lavt. Men jo mere intens smag i retten, jo mere intens rosé skal du vælge.
Fortovscafeerne bliver fyldt op, ditto parkerne og hvad enten du skal holde din egen fest eller forbi Northside eller Heartland i pinsen, kan du være sikker på, at rosé sørger for sommer-humøret. Skål!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her