SUNDHED // VINKLUMME – Fra næste år kan du læse, hvor mange kalorier din fredagsvin indeholder. Men hvad vil ingredienslisten ellers fortælle? Og har du egentlig lyst til at vide det?
Helsefeberen har nok aldrig rigtig sluppet landet, siden Anne Larsen i 2000 skyllede sit kød og gav os olivenolie-skam. Fra det fedtforskrækkede har vi været forbi stenalderkost, middelhavsdiæt, og nu er der erklæret kamp mod kulhydraterne, mens protein dukker op i dette og hint produkt.
Men en øget opmærksomhed på, hvad vi putter i munden og kroppen, samt tanker om klima og bæredygtighed er heldigvis også fulgt med. Gennemsigtighed er ønskværdigt, så vi kan træffe oplyste beslutninger, men nu kommer transparensen sgu til en vinflaske near you. Fra 8. december i år indføres lovkrav om, at vine produceret af næste års høst skal udstyres med ingrediensliste og næringsindholdsdeklaration.
I den skala bruges der ofte lidt flere ingredienser fra kemisættet
Den amerikanske interesseorganisation Wine Market Council lavede i 2022 en undersøgelse af, om de amerikanske forbrugere var interesserede i den slags information. Her var 38 procent enige i, at der burde være ingredienslister for vin, men 37 procent var hverken enige eller uenige. Til gengæld så det væsentligt anderledes ud for “ready to drink”-produkter, det vi nok bedst kender herhjemme som Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice, hvor 60 procent gerne ville vide, hvor den kunstige farve og hvinende sødme kom fra.
Et glas med gris, høne eller fisk?
Mange vil måske tænke, at en ingrediensliste for vin må være ret kort, det er vel bare druer og gær? Og for mange små producenter er det også tilfældet, især hvis tilgangen er low-intervention eller, populært kaldet, naturvin. I små produktioner er der ikke råd til de fancy maskiner, der filtrerer vinen eller de tilsætningsstoffer, der klarer den eller fjerner uvelkommen smag eller farve. Det er selvfølgelig også nemmere at holde øje med vinens udvikling, hvis man har ti fade frem for 200 og dermed ikke skal fikse fejl efterfølgende.
Deres vine indeholder heller ikke kulhydrater, men hvordan de har opnået det, er de ikke så meget for at afsløre
Og så er der de producenter, der laver mange hektoliter vin om året. Den skal helst smage ens fra år til år, så forbrugeren kan stole på brandet, og der må ikke forekomme den mindste afvigelse i produktionen. I den skala bruges der ofte lidt flere ingredienser fra kemisættet. Lad os gennemgå de mest almindelige.
Æggehvider, gelatine, isinglass fra fiskeblære, mælkeprotein: bruges til at fjerne de fenoler, der giver uønsket farve og/eller bitterhed. Er en vin certificeret som vegansk, bruges der i stedet protein fra kartofler eller ærter. Eller måske PVPP, der er en form for plastik.
Kul: bruges til at fjerne brunlige nuancer og uønskede dufte.
Bentonit, kaolin: førstnævnte er kendt fra kattebakken, sidstnævnte fra ansigtsmasker. Bruges i vin til at fjerne ustabile proteiner, der kan gøre vinen uklar – nej tak til cloudy rosé!
Wellness-vin
Og så er der de mere invasive processer, hvor der kan tilføjes sukker til mosten, hvis druerne ikke var modne nok, eller vinsyre, hvis syren var for lav. Der kan også fjernes syre, hvis det har været en kold årgang. Det er EU-lovgivning, der afgør, om det er tilladt eller ej, og hvor meget der må justeres på druemosten. Er der for meget alkohol i vinen, kan der tilsættes vand, eller den kan fjernes med omvendt osmose, hvilket også er sådan, noget alkoholfri vin laves.
Så – vi er langt fra den romantiske idé om en vinbonde og hans æsel i marken her. Der er skinnende, stålfri apparater en masse, laboratorieanalyser og kemiske forbindelser.
For lige at tage djævlens parti et øjeblik – måske er det også okay, at vores vin ikke er sund?
Det nye EU-tiltag indfører også næringsdeklarationer, så vi kan læse, hvor mange kalorier, kulhydrater og protein en flaske vin indeholder. (En forudsigelse herfra: Der kommer garanteret en protein-vin på markedet). Og det er godt, for der er vinbrands, der sælger sig selv som et sundere alternativ.
Pure Zero Sugar Wines er et australsk brand, der laver vin, hvor de har formået at omdanne alt naturligt sukker til alkohol – altså, en helt almindelig alkoholisk gæring har fundet sted, men nu solgt i gennemdesignede flasker til over 100 kroner. Deres vine indeholder heller ikke kulhydrater, men hvordan de har opnået det, er de ikke så meget for at afsløre.
Til sammenligning har en helt almindelig vin omkring 3-5 gram kulhydrat per glas. Den kommende gennemsigtighed kan derfor måske få nogle vindrikkere ud af kløerne på producenter, der sælger deres vin på, at den er glutenfri og uden “unødvendige tilsætningsstoffer” (UN’SWEET Wine, I’m looking at you).
For lige at tage djævlens parti et øjeblik – måske er det også okay, at vores vin ikke er sund? Jeg ved da godt, at jeg burde spise bitter, mørk chokolade, når den søde tand melder sig, men Daim smagere altså bare bedre. En venindes mor har givet hende dette råd med på vejen: “Ikke for meget, ikke for lidt, ikke for sjældent, ikke for tit”, og det synes jeg er en glimrende opsummering af nydelse i moderation. Så nyd din kulhydrat-tunge, søde, fantastiske Riesling Kabinett. Skål!
Læs mere af Lisa Nordbo Fiil her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
