POV BUSINESS // PORTRÆT – Han har fået adskillige priser for sine vine. I 2011 blev en af dem kåret til ”Danmarks bedste rødvin”. Samtidig er han ikke karrig med at give gode råd til sine kolleger blandt de danske vinbønder. Men ligesom inden for alle andre erhverv, der er afhængige af det uforudsigelige danske vejr, findes der både gode år og dårlige år. Og for vinbonden Niels Frees fra Annisse Vingård har det været held i uheld, at netop 2019 ikke tegner til at blive et særlig godt vinår.
”Havde det været sidste år, så ville det havde været kreperligt, det var nemlig et rigtig godt år,” konstaterer Niels Frees, samtidig med at han kan fortælle, at han i juli måned gennem det nationale screeningsprogram fik konstateret tarmkræft.
Ganske få dage efter lå han på operationsbordet på Hillerød Hospital.
Det var netop på det tidspunkt, hvor vinstokkene på marken bag gården skulle passes og plejes og trimmes.
Siden har han været i kemobehandling og ikke haft kræfter til at passe sin vinmark. Han er dog så langt i sin behandling, at hans udsigter til helbredelse er særdeles gunstige.
Hvis man er professionel vinbonde, så er det, fordi man har haft penge med ’hjemmefra’, eller har det som bierhverv
Så vinbonden har al mulig grund til at satse på, at han snart igen er i fuld vigør og kan vintertrimme sine vinstokke, så de kan blive passet og plejet frem mod høsten i 2020, som forhåbentlig bliver et godt vinår.
Kun en lille håndfuld kan leve af at producere dansk vin
Niels Frees tager imod på gårdspladsen foran hans og hustruens trelængede, stråtækte gård fra 1825. Besøget passer med, at han netop har en pause i sit kemoforløb og derfor er nogenlunde ved kræfter.
Det første, man får øje på er en næsten spritny højrød Tesla 3. Han er dog hurtig til at gøre opmærksom på, at det ikke er overskuddet fra vinproduktionen, der har finansieret Tesla-købet, men derimod pensionsopsparingen og penge, som hans kone har arvet.
”Det er ikke nogen guldrandet forretning, at være vinbonde i Danmark.
Blandt de cirka 100 kommercielle vingårde, der findes, er der mindre end en håndfuld, som kan skabe et overskud, de kan leve af. Så hvis man er professionel vinbonde, så er det, fordi man har haft penge med ’hjemmefra’, eller har det som bierhverv.”
Staldfiduser fra Mosel og Barolo
Til gengæld var den nyindkøbte Tesla til god og behagelig nytte tidligt på sommeren, hvor Niels Frees og hans kone Dorte var på deres årlige tur til Tyskland og Italien for at besøge de familieejede vingårde i Mosel- og Barolo-distrikterne, som de har kendt gennem mange år, og hvor de henter ’staldfiduser’.
Så jeg får noget med hjem af det, de har oppe i ærmet, og det er guld værd”
For som Niels Frees siger: ”Dernede får jeg nogle fiduser, som man ikke lige får herhjemme. De vil helst ikke tale om vinproduktionen med deres naboer, men mig vil de godt dele deres erfaringer med, så jeg får noget med hjem af det, de har oppe i ærmet, og det er guld værd.”
To smagsprøver, der er ren nydelse
Indenfor i produktionslokalerne byder Niels Frees på smagsprøver fra to af sine vintanke. Og jeg må helt ærligt indrømme, at mine forventninger er ikke høje.
Jeg har kun en enkelt gang smagt dansk produceret vin, og det var ikke nogen stor oplevelse, så jeg er temmelig spændt. Først suger han med hæverten smagsprøver op fra en tank med sidste års høst af hvidvin.
Det er en såkaldt orangevin lavet på druen Orion. Navnet stammer fra vinens mørkgyldne farve, som fremkommer, fordi de grønne druer bliver gæret, mens skallen stadig er på druen.
Og selvom jeg ikke er vinekspert, må jeg bøje mig: Den er bedre end det meste af den hvidvin, jeg har smagt. Næste smagsprøve er en rødvin lavet på Rondo og Regent. Den får lige lov at ilte lidt, mens vi taler videre, men så træder al dens lette, men fyldige frugtsmag med et stænk af tannin også frem og fjerner alle mine fordomme om dansk vin.
Det er ganske enkelt en nydelse.
Vininteresse siden gymnasietiden
Niels Frees interesse for vinproduktion stammer tilbage fra gymnasietiden:
”Min far lavede 3-ugersvin på frugtkoncentrat. Det var meget populært i 60’erne og 70’erne, men man fik en frygtelig hovedpine af det. Min mormor eksperimenterede også med at lave risvin og frugtvin og blev rigtig god til det, og jeg prøvede det også selv, men det blev aldrig til så meget. Da vi så i 1996 købte gården her i Annisse, begyndte jeg at genoptage det.
Udover sin egen vin deler Niels Frees også velvilligt ud af sine produktionserfaringer, når han producerer vin for andre vinavlere
Haven var fyldt med hyld og hyben og æbler, og så gik jeg i gang igen, men min kone mente ikke, det havde meget med rigtig vin at gøre. Og jeg må indrømme at det smagte noget syrligt.
Men på det tidspunkt havde den danske vinpioner, Michael Gundersen, netop vundet en fin pris for sin danske vin nede i Italien, og så tænkte jeg, at det måtte jeg også prøve. Så for tyve år siden plantede vi de første vinstokke.”
Laver vin for Sv. Michelsen Chokolade
I dag rummer Niels Frees vinmark over 400 vinstokke, og i 2006 blev Annisse Vingård godkendt til kommerciel vinproduktion.
Udover sin egen vin deler Niels Frees også velvilligt ud af sine produktionserfaringer, når han producerer vin for andre vinavlere, der får deres druer presset, gæret, lagret og tappet på Annisse Vingård.
Blandt kunderne i den del af forretningen er Sv. Michelsen Chokolade, der bag deres fabrik i Hvidovre har en vinmark, og når druerne herfra er blevet til vin i Annisse, tappes den på små flasker, som indgår i nogle af Sv. Michelsens gavepakker, hvilket i sig selv borger for kvaliteten.
Heldigvis for vores vinbonde begyndte Trafikstyrelsen samtidig at arbejde med grøn omstilling, hvor han kom til at arbejde med udvikling af bio-diesel og elbiler
Udover selve vinfremstillingen forhandler Annisse Vingård også al den slags udstyr, som skal bruges til vinproduktion, hvilket er med til at få forretningen til at løbe rundt.
Samtidig holder han foredrag om vinfremstilling og vindyrkning og er aktiv i brancheforeningen Danske Vingårde og netværket af nordsjællandske vingårde.
Det har hjulpet at være civilingeniør i procesteknologi
En del af Niels Frees’ kompetencer inden for fremstilling af vin stammer fra hans uddannelse som civilingeniør i procesteknologi, hvor han har, hvad der i dag svarer til en Ph.d., og i mange år arbejdede som forsker og selvstændig rådgivende ingeniør inden for grøn teknologi for bl.a. Miljøstyrelsen.
Det varede indtil starten af det nye årtusind, hvor Fogh-regeringen på et tidspunkt smækkede pengekassen i til netop de områder.
Heldigvis for vores vinbonde begyndte Trafikstyrelsen samtidig at arbejde med grøn omstilling, hvor han kom til at arbejde med udvikling af bio-diesel og elbiler. Af samme årsag ejede han i en del år en eldrevet BMW, inden den i foråret blev udskiftet med Teslaen. ”Man må jo smage sin egen medicin,” siger han med et smørret grin.
Ser frem til at 2020 bliver et godt vinår
Så lige indtil han for et år siden gik på pension som 65-årig, har vinproduktionen været et bierhverv.
Men det er ikke blot hans baggrund som civilingeniør, der har givet ham evnen til at fremstille vine af høj kvalitet. ”Man skal have det i fingrene,” siger den ellers ikke særlig frembrusende Niels Frees uden falsk beskedenhed.
Uden netop den evne kan han hverken omsætte sin faglige viden eller de ’staldfiduser’, der bliver samlet op hos kollegerne i Tyskland og Italien til det niveau, som vinen fra Annisse Vingård er nået til i dag.
“Men så smagte min kone på en af vinene fra årgang 2009, der lå på egefad, og sagde: ”Den her vin den tegner godt. Den skulle du altså prøve og sende ind …”
Og selv om kræften og kemoen for en tid har sat ham noget ud af spillet, så ser han frem til at 2020 bliver et godt vinår.
”Selv i et dårligt vinår kan man ende med at blive rigtig glad”
”Jeg er jo ikke blot heldig, fordi kræften blev opdaget i tide, og lægerne tilsyneladende er ved at få bugt med den. Jeg er også bedre stillet end alle de andre mennesker med en selvstændig enmandsvirksomhed, som bliver ramt af sygdom. For dem kan det jo få uoverskuelige konsekvenser,” siger Niels Frees, mens han viser rundt i den noget mistrøstige vinmark, som bærer tydelige tegn på forsømmelse.
Den kan måske godt blive til noget alligevel, hvis vi høster den i november. Bare vi ikke når at få nattefrost
Han smager på de blå druer fra en af de klaser, som hænger alt for tæt, fordi de ikke er blevet tyndet ud, og får pludselig et glimt i øjet.
”Den kan måske godt blive til noget alligevel, hvis vi høster den i november. Bare vi ikke når at få nattefrost,” siger han optimistisk.
Måske tænker han på den vin fra sidste år, som vi lige har smagt på, og så på høsten i 2010, som han tidligere har fortalt om: ”Det var et rigtig dårligt vinår, så jeg var sgu ved at gå hen og blive lidt sur. Men så smagte min kone på en af vinene fra årgang 2009, der lå på egefad, og sagde:
”Den her vin tegner godt. Den skulle du altså prøve og sende ind til den årlige vinkonkurrence blandt de danske vinavlere. Og så blev den kåret til ’Danmarks bedste rødvin 2011’. Så selv i et dårligt vinår kan man altså gå hen og ende med at blive rigtig glad.”
Annisse Vingård blev etableret i 1999.
I 2006 blev den anerkendt til kommerciel vinproduktion.
I 2011 fik Annisse Vingård pokalen for ‘Danmarks bedste rødvin’ og modtog samtidig en sølvmedalje ved Dansk Vinshow.
I 2016 og 2018 modtog vingården ’Særlig udmærkelse’ ved Dansk Vinskue.
Annisse Vingård ligger i Nordsjælland tæt på Arresø.
Topfoto: Niels Frees har fundet et af de skud, som der kan bygges videre på til næste års vinproduktion, Poul Arnedal.
Vil du gerne følge med i debatterne og journalistikken i POV, så sørg for, at du får vores digitale weekendavis hver fredag morgen – POV Weekend kommer ind ad din digitale dør – altså indbakken i din e-mail – hvis du bestiller den her. Og det koster ikke noget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
