ANALYSE – Der er et ord, der dækker den nye æra, som verden trådte ind i fredag midt på dagen i Washington D.C. Og det er usikkerhed. Der er også nogle andre: protektionisme, patriotisme og et princip om altid at sætte amerikanske interesser øverst på dagsordenen. Men det mest dækkende efter verden i dag bevidnede indsættelsen af USA’s 45. præsident , Donald J. Trump, er, at vi ikke ved, hvad der vil ske, skriver Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON D.C – Der er håb forude – Hope in the Horizon. Det var overskriften under hvilken den konservative kabelkanal FOX News dækkede indsættelsen af USA’s 45. præsident Donald J. Trump fredag morgen.
Mens studieværterne ovre på hvad man kunne kalde spejlbilledet af FOX, den liberale kabelkanal MSNBC, med alvorlige miner valgte at lade optakten til indsættelsen dominere af en artikel fra New York Times, der handler om, at de amerikanske efterretningstjenester – herunder CIA, FBI og NSA – er i fuld gang med at undersøge påståede forbindelser mellem dele af Trumps kampagneteam og Rusland. En af de nøglepersoner, som angiveligt undersøges er præsidentens tidligere kampagneleder, Paul Manafort.
Men uanset, at de amerikanske mediers dækning således lige til det sidste – eller det første om man vil, hvis man med en ny præsident forudsætter en “ny start” ikke bare når det gælder den politiske magt, men også pressens forhold til den nye Commander-in-Chief – således afspejler den dybe deling af Amerika, som valget af Trump også viste, så sker der det på et tidspunkt – og det skete også fredag – at hvad man kunne kalde de fasttømrede ritualer overtager the inauguration show.
En turkis gaveæske fra Tiffany’s
Denne sikkerhed bunder i en rodfæstet kollektiv respekt for “the peaceful transfer of powers“, og som samtidig gør, at den polariserede nyhedsdækning delvist viger pladsen midt på dagen for festprægede billeder af den afgående præsident Barack Obama og hans hustru, Michelle, der modtog Donald og Melania Trump; sidstnævnte ankom til USA’s Capitol Hill bærende på en stor turkis såkaldt “Tiffany Box” – en turkis gaveæske fra Tiffany’s – som hun overleverede til sin forgænger som First Lady.
Det kejtede øjeblik, hvor Michelle Obama ikke vidste, hvad hun skulle gøre af æsken, blev omgående registreret af de amerikanske medier, og sociale medier der startede en gættekonkurrence på Twitter om, hvad der mon var i æsken. Spørgsmålet er endnu ikke løst, men New York Times lovede prompte at opdatere deres artikel om sagen, når mysteriet bliver løst.
Det er ikke noget tilfælde, at Trumps kampagne – og hans præsidentskab mestendels er blevet betegnet, med et meget bestemt ord fra det politiske år: unprecedented – det vil sige uden fortilfælde
Det britiske dagblad The Independent kaldte overrækkelsen af gaveæsken for – “det måske mest akavede øjeblik under en præsidentindsættelse nogensinde”:
Episoden med æsken var naturligvis en detalje, men dog et godt lille billede i en lang række af signaler om, hvor anderledes, Trumps præsidentskab vil blive. Om at selvom der er ritualer, fanfarer, marine-hornorkestre, der spiller og Secret Service Agents, som er på deres respektive pladser, så er der ingen, der ved, hvad der egentlig er forbundet med denne mands, Trumps, overtagelse af embedet som verdens mest magtfulde mand.
Det er ikke noget tilfælde, at Trumps kampagne – og hans præsidentskab mestendels er blevet betegnet, med et meget bestemt ord fra det politiske år: unprecedented – det vil sige uden fortilfælde.
Ikke bare fordi han er den første nogensinde, der overtager pladsen i Det Hvide Hus uden nogensinde at have beklædt et offentligt embede, det har selvfølgelig en betydning, men også fordi alt, han foretager sig har brudt med traditionen. Han sagde ting undervejs i sin kampagne, som ingen troede nogen politiker kunne slippe afsted med.
Og det var ikke kun bemærkningerne om mexicanere, kvinder, John McCain eller sorte amerikanere, hvor han som de fleste vil vide mente, at de ligeså godt kunne stemme på ham, fordi “hvad helvede har I at tabe?”, som han spurgte.
Nej – det er også i bittesmå detaljer som at Trumps jakke var åben under starten af ceremonien, han har af og til haft hænderne i lommen ved officielle lejligheder. Det er reaktionen fra Hollywood – der er ikke en eneste A list celebrity til stede i dag. Der er derimod en del kasketter med “Make America Great Again” påtrykt.
Trumps regering bliver den første regering siden Ronald Reagan uden en latino på holdet, hans regering består mestendels af hvide, midaldrende mænd og der er en overvægt af særdeles rige mennesker
Og så er der det politiske. Trumps regering bliver den første regering siden Ronald Reagan uden en latino på holdet, hans regering består mestendels af hvide, midaldrende mænd og der er en overvægt af særdeles rige mennesker. Trump sagde i sin såkaldte pre-inauguration speech torsdag, at hans regering var den “mest intelligente nogensinde”, men de amerikanske medier har mest hæftet sig ved, at det er den rigeste og den med mindst diversitet i nyere tid.
Den hvideste, rigeste og mindst mangefarvede regering siden Reagan
Som Washington Post skrev tidligere på igen, så har “Every administration … had a secretary or top ambassador of Latino heritage in their Cabinet, beginning with Reagan’s appointment of Lauro Cavazos to be education secretary in the waning months of his presidency in 1988. All in all, the Trump’s Cabinet won’t have a Democrat, just three women, one African-American man—and no Latino.”
Den indkommende pressetalsmand Sean Spicer svarede således, og kaldte ufortrødent – ganske i tråd med sin chef – den kommende regering for “fantastisk i al sin diversitet”:
Den vigtigste berømthed er folket
Op til selve indsættelsen fredag var det en stor historie, at en tredjedel af de demokratiske kongresmedlemmer valgte at blive væk fra indsættelsen; endnu en historisk milepæl, for aldrig tidligere har så mange folkevalgte holdt sig væk i protest.
“Jeg håber, de afleverer deres billetter, for vi har så mange, der gerne vil overtage dem,” understregede Trump overfor FOX News tidligere på ugen og tilføjede, at han var revnende ligeglad med, om de var der eller ej. Underforstået, at det var deres problem ikke hans.
Og om filmstjernerne og popdronningerne, der også enstemmigt vendte ryggen til hans indsættelse, sagde hans inaugural chairman til CNN også tidligere i denne uge, at det heller ikke var spor vigtigt, fordi “vi har de ægte stjerne ved denne indsættelse”: the real celebrity is the American people.
Tilbage til mediedækningen. Såvel CNN som ABC, CBS og NBC kæmper med at holde balancen som deklarerede neutrale kanaler, og derfor holdt de sig fredag i længere tid til at fejre “demokratiets festdag” og som nævnt selve magtoverdragelsen.
Det er lykkedes for ham at fornærme stort set alle “fra Beijing til Berlin bortset naturligvis fra Moskva,” samtidig med at mange af hans ministre ikke synes at ane noget om det område, de skal være ansvarlig for
Og så er der selvfølgelig alle de liberale internetmedier, der ikke kan skjule deres foragt for Trump. Som the Daily Beast, der fredag skrev:
“In the 17 months since Trump announced his candidacy, though, he’s said nothing that I can recall that expresses the slightest reverence for our institutions or our system. When he has spoken of our institutions or traditions, it’s been to disparage them or to display his ignorance and indifference to them. He cited a section of the Constitution that doesn’t exist.”
“He disparaged the military and intelligence services. He said the election would be legitimate—if and only if he won. This is new. Mitt Romney didn’t say the election would be legitimate only if he won (and to those who would counter that Trump was “joking,” I ask you to consider what Trump would have said if Hillary Clinton had won the electoral tally but lost the popular vote by 3 million).”
“Hver dag dør håbet om en ny Trump en smule”
Tidsskriftet The New Yorkers chefredaktør David Remnick havde denne advarsel under overskriften “: Preserve, Protect, and Defend.”
“The reality is that the Donald Trump of birtherism, of Mexican “rapists,” of Muslim registries, of “grab them by the pussy,” of bankruptcies and lawsuits and colossal conflicts of interest—this is the same Donald Trump who, with his hand on Lincoln’s Bible, is taking the oath of office, vowing to preserve, protect, and defend the Constitution of the United States.”
“The reason so many people are having fever dreams and waking up with a knot in the gut is not that they are political crybabies, not that a Republican defeated a Democrat. It’s not that an undifferentiated mass of “coastal élites” is incapable of recognizing that globalization, automation, and deindustrialization have left millions of people in reduced and uncertain circumstances. It is not that they “don’t get it.” It’s that they do.“
Remnick tilføjer, at Trump har begravet ethvert håb om, at han kan forbedre sig, noget så eftertrykkeligt ved at fortsætte “den grimme tone” fra sin kampagne, ved at blive ved med at tweete, noget han “åbenbart ikke magter” at stoppe med, og at det er lykkedes for ham at fornærme stort set alle “fra Beijing til Berlin bortset naturligvis fra Moskva,” samtidig med at mange af hans ministre ikke synes at ane noget om det område, de skal være ansvarlig for.
“Each morning, the earnest desire to “give him a chance” dies a little more,” lød hans dom, der, omend artiklen var fra dagen før indsættelsen, må være blevet noget så eftertrykkeligt bekræftet i det remnicske univers, eftersom indsættelsestalen på helt uhæmmet og ganske utraditionel vis netop fortsatte stilen fra præsidentens valgkampagne.
Uhørt protektionistisk og populistisk indsættelsestale
Men uanset om man frygter Trump-æraen, hvilket den samlede amerikanske elite – på tværs af partiskel og i hvert fald i Washington D.C. – gør, så vaklede Trump ikke i sin klippefaste overbevisning om, at det er ham, der repræsenterer folket.
I sin uhørt krigeriske indsættelsestale slog han fast, at de “glemte borgere ikke længere vil blive glemt.” Og omend han så ganske alvorlig ud – man kunne fristes til at tro, at embedets tyngde med et var gået op for ham – så svigtede hans populistiske instinkt ikke. Her var ingen respektfuld tone.
Om volden og kriminaliteten i USA’s storbyer, narkoen, bandekrigene og svigtet af de amerikanske unge, “som for længe har betalt prisen og som ikke kan få en ordentlig uddannelse,” sagde han samstemmende at dette “abuse must end” samt at “this stops here.” Hans løfter om, at han og han alene kan ændre ved de uligheder, som den amerikanske arbejderklasse mærker, blev slået fast igen. Det er ham, der kan skabe jobs – og det vil han gøre fra dag et.
Trump tilkendegav også, at det med ham nu bliver slut med at “gøre andre lande rige og understøtte deres hære, og forsvare andre landes grænser uden at forsvare vores egen, mens vores hær er blevet udsultet, vore fabrikker er blevet lukket og millioner af amerikanske arbejdspladser er gået tabt. Jobs er blevet brutalt fjernet, men det er fortiden. Fra nu af ser vi kun fremad,” lød det med løfter, som fik Obamas udsigt fra 2008 om “hope and change” til at se decideret tamme ud i sammenligning.
Trumps tale kunne ses som en stor udstrakt langefinger til hele den politiske klasse i Washington D.C. – ikke bare vendt imod Barack Obama og Joe Biden, men også Kongressen og såmænd også Trumps eget parti.
Fra nu af bliver det kun og alene “America First” lød det. Alle beslutninger uanset om det handler om jobs, grænser eller udenrigspolitik vil kun være anlagt med tanke på en eneste ting: Amerika og amerikanske arbejdspladser,” lød det fra Trump, mens de amerikanske TV-stationer for et kort øjeblik dvælede ved Barack Obamas ansigt, der så decideret utilpas ud.
Hvilket ikke var besynderligt, eftersom Trumps tale kunne ses som en stor udstrakt langefinger til hele den politiske klasse i Washington D.C. – ikke bare vendt imod Barack Obama og Joe Biden, men også Kongressen og såmænd også Trumps eget parti.
“Vi vil bringe vores drømme tilbage. Og jeg vil aldrig nogensinde svigte jer. Amerika vil vinde igen – som aldrig før”, gjaldede Trump, der også oplistede en lang række infrastruktur-projekter, som skulle sættes i gang efter det simple “patriotiske” princip: “buy American and hire American.“
Forbløffende mørk og aggressiv indsættelsestale
Om udenrigspolitikken hed det videre også, at Trump agter at “forene den civiliserede verden i kampen mod islamistisk terror, som vi vil udradere fra jordens overflade.” Det er også første gang at terror er blevet forbundet til islam som religion – uanset at præsident Trump brugte termen “islamistisk” frem for blot at tale om “islam” eller “muslimsk terror.”
Derudover understregede den nye præsident, at USA ikke agter at tvinge sin livsstil ned over andre lande, men gerne vil “inspirere andre med sit lysende eksempel.” Han tilføjede, at USA vil være beskyttet af Gud og at man i Biblen kunne se, hvor “smukt det er, når mennesker lever forenet sammen.”
Og hvad sagde de amerikanske medier så efterfølgende om talen. De kaldte den ikke så overraskende for ”en typisk kampagnetale”, “forbløffende aggressiv”, “opsplittende og karakteristisk for hans kampagne, der også delte USA midtover.” Der var også flere kommentatorer, der efterlyste mere “glæde,” f.eks. NBC’s respekterede politiske kommentatorer Lester Holt og The Atlantics David A. Graham, der også bemærkede:
“The inaugural address was unusually dark and political, delivered in a forum where new presidents have tended to reach for a language of unity, positivity, and non-partisanship. In many ways, the speech drew directly from the tone and approach of Trump’s often very-negative campaign rally speeches, once again showing that the “pivot” many observers have long expected Trump to make toward a more unifying and detached tone, is not coming.“
Der var dog også nogle analytikere, der så lyspunkter i talen. CNN’s Chief Political Analyst, Gloria Borger, understregede, at det var et godt budskab, en sund populisme om man vil og i god tråd med hans grundlæggende kampagnebudskab, da Trump sagde, at “regeringen tilhører folket – ikke omvendt”.
Det var godt og mere præsidentagtigt, at han ikke sagde noget dårligt om pressen – Van Jones, tidligere rådgiver for Obama
Og Van Jones, der i dag er kommentator men tidligere har arbejdet som rådgiver for Obama, sagde også på CNN, at det var værd at bemærke, at Trump ikke angreb medierne i sin tale. “Det var godt og mere præsidentagtigt, at han ikke sagde noget dårligt om pressen,” mente han.
Den kendte præsident-historiker Douglas Brinkley kaldte endog talen for “samlende,” fordi Trump understregede, at “hvis man ser ind i et patriotisk hjerte, så betyder det ikke noget, hvilket parti, man tilhører” men at “Amerika først strategien” til gengæld vil betyde “dramatiske forandringer for hele verden”, når det gælder organiseringen af handelsmønstrene og den internationale økonomi.
Se hele talen her:
En eneste ting var imidlertid ikke endsige forudsigelig: da klokken slog 12:00 skiftede magten i USA.
Og kl 12:01 hed USA’s præsident ikke længere Barack Hussein Obama, men Donald J. Trump.
På Twitter var der lidt plads til humor i øvrigt, da netmediet Slate kunne fortælle, at det valgte baggrundsbillede på Trumps Twitterprofil var hentet ikke fra hans egen men fra Obamas indsættelse:
Donald Trump’s new Twitter background is a photo from the inauguration of Barack Obama: https://t.co/4CfGU5DoUw pic.twitter.com/k2p9PP0QFw
— Slate (@Slate) January 20, 2017
Men humor eller ej – verden aner ikke, hvad der sker. Vi har her på POV International dækket protesterne mod Trump såvel i New York som i København og lørdag er vi på gaden i Washington D.C. hvor protesten the Women’s March vil finde sted.
Men vi har også i vores USA-tema i dag dækket den betydelige usikkerhed, som er fulgt i hælene på Trumps mange, og skiftende, udenrigs- og sikkerhedspolitiske meldinger, og forsøgt at beskrive Trumps politiske markeringer og udnævnelser. Selv om signalerne ikke er entydige – visse af Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske udnævnelser peger i en anden, og mere traditionel retning – må man sige, at nu hvor Trump-æraen er startet, er det mest dækkende nøgleord fortsat: usikkerhed.
Usikkerhed om hvad dette protektionistiske signal om “America First” vil medføre for resten af verden. Og naturligvis for amerikanerne, der kan se frem til et helt nyt sundhedssystem, som ingen ved, hvad indebærer endnu, nye regler for selvangivelse og skat, der vil gavne de allerrigeste, nye miljøregler, der vil slække på kontrollen og klimapolitikken samt en række endnu ikke annoncerede nye principper for alt fra uddannelse- til bygge- og energisektoren.
Illustration: Michaël Dorbec – Mobile Pay 3131 8234) – illustration bygget på foto af Gage Skidmore/Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
