UNGDOMSUDDANNELSE & INKLUSION // KRONIK – “Som studievejleder på en ungdomsuddannelse for unge med en psykisk eller kognitiv diagnose har jeg aldrig som studievejleder mødt en gruppe studerende, der tager deres uddannelse så alvorligt, og som er så reflekterede i forhold til, hvad en ungdomsuddannelse betyder for dem,” skriver Anneli Vejsig Bruun, der i to kronikker fortæller om, hvordan hendes skole har grebet en ny type undervisning an med succes. I stedet for livslang pension står menuen på videreuddannelse efter en tre-årig HF+. Hvordan kan samfundet have råd til ikke at investere heri? Dette er første del.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgør unge med en psykisk eller kognitiv diagnose 38,9 % af alle 15-24-årige, der står uden uddannelse eller job. Det er på ét plan en menneskelig tragedie, der passiviserer tusindvis af unge til et liv, hvor faglige kvaliteter ikke mødes og udfordres.
På et andet plan er det et uddannelsespolitisk og samfundsøkonomisk problem. Omkostningerne ved at parkere denne gruppe unge er i et livsperspektiv nemlig voldsomme.
Aldrig har mit arbejde som studievejleder været mere meningsfuldt
Jeg har en god nyhed. Som studievejleder på en ungdomsuddannelse for unge med en psykisk eller kognitiv diagnose oplever jeg unge, som godt kan tage en uddannelse, og de er gode til det.
Faktisk har jeg aldrig som studievejleder mødt en gruppe unge studerende, der tager deres uddannelse så alvorligt, og som er så reflekterede i forhold til, hvad en ungdomsuddannelse betyder for dem. Aldrig har jeg mødt så støttende og samtidig bekymrede forældre.
Aldrig har jeg mødt så dedikerede specialpædagogiske støttepersoner (SPS) og vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der forsøger at løse en svær opgave for en gruppe unge, der lige nu vokser i antal. Aldrig har mit arbejde som studievejleder været mere meningsfuldt.
Grebene, vi bruger, vil jeg fortælle lidt om:
En 3-årig HF for unge med en diagnose
I august 2022 startede vi en 3-årig HF-klasse for neuroatypiske (eller neurodivergerende) unge. Vi kalder den HF+. Klassen er baseret på HF enkeltfag og er målrettet unge med en psykisk eller kognitiv diagnose, som har det, der svarer til en bestået 9. eller 10. klasse fra folkeskolen og herefter har været ude et år.
De unge i klassen har forskellige diagnoser, og ofte har de flere end én (komorbiditet). De hyppigste kognitive diagnoser er ADHD, autismespektrum og skizotypi/-freni. Derudover har flere af dem psykiske diagnoser som OCD (Obsessive Compulsive Disorder), generaliseret angst, social angst, spiseforstyrrelse og kan være belastningsdepressive.
Familien er, uanset om den unge bor alene, på bosted eller hjemme, ofte ramt af stress, fortvivlelse og udmattelse. Forældrene og den unge er reelt ængstelige, fordi der ikke findes en uddannelsesfremtid for unge med en psykisk/kognitiv diagnose
De unge kommer med forskellige skolebaggrunde. Nogle har gået i en almindelig folkeskole, andre har afbrudt folkeskolen og har deres grundskolebevis med fra FGU (den Forberedende grunduddannelse) STU (Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) eller en behandlingsskole.
Nogle har gået på efterskole, og så er der en gruppe, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse, fx en almindelig STX (det almene gymnasium) eller en 2-årig HF. Her har de måttet give op, fordi de ikke har kunnet honorere de krav, der stilles til studieaktivitet.
En undervisning med andre fysiske rammer og en ny type planlægning
Fælles for alle i vores HF+-klasser (vi har nu to klasser) er, at de har en livserfaring med, som de fleste neurotypiske unge ikke har. Det er erfaringer knyttet til diagnoserne, bl.a. lange udredningsforløb, skolevægring, tab af fællesskab, social isolation og ensomhed.
Derudover er familien, uanset om den unge bor alene, på bosted eller hjemme, ofte ramt af stress, fortvivlelse og udmattelse. Forældrene og den unge er reelt ængstelige, fordi der ikke findes en uddannelsesfremtid for unge med en psykisk/kognitiv diagnose.
Det er her, vejen bliver banet for et liv uden uddannelse eller job.
Planlægningen af den første HF+-klasse var langvarig og omfattende med mange faktorer, vi ikke havde forudset. Et helt konkret eksempel: HF+-klasserne har deres egen indgang på skolen, så de unge kan møde roligt ind om morgenen uden at skulle igennem en hektisk hoveddør med en masse andre studerende.
I klasserummets indretning er der taget højde for, at de studerende også her har brug for forudsigelighed og struktur. Der er faste pladser, og alle er før skolestart blevet spurgt om, hvor de gerne vil sidde
Både vejledere, forældre og de unge selv fortæller, at det er forbundet med mindre ængstelse at komme ind på skolen og ind i klassen. Dermed er den første hindring i forhold til at kunne møde på sin uddannelse væk.
I det hele taget betyder de fysiske rammer meget. Vi har overvejet klassens placering på skolen i forhold til både afskærmning og det at være en del af skolens fællesskab.
I klasserummets indretning er der taget højde for, at de studerende også her har brug for forudsigelighed og struktur. Der er faste pladser, og alle er før skolestart blevet spurgt om, hvor de gerne vil sidde i forhold til behov for nødudgange, ikke at blive set for meget på af andre, at sidde op ad en væg, osv.
Klassens tavler bruges til visualisering og overblik, og rummet er generelt trygt og overskueligt. Derudover er der ved hver HF+-klasse tilknyttet et flexrum, hvor kursisterne kan gå ind, når de har behov for pauser, også midt i timen, og hvor de specialpædagogiske støttesamtaler afholdes.
I planlægningsfasen har teamet været på flere kurser om unge med psykiske diagnoser i uddannelse. Vi har også besøgt andre tilsvarende tilbud, og vi har diskuteret og tilrettelagt optagelseskriterier og grundigt overvejet tilbuddets skemastruktur.
Det er vigtigt, at tilbuddet rummer mulighed for et nedsat timetal, hvor den studerende fortsat kan søge SU, men hvor der også tages hensyn til, at den diagnosticerede hjerne hurtigt udtrættes, særligt når der er for mange skift og for mange ikke-planlagte sekvenser på en dag.
“Interesser, diagnose, transport, energiniveau, sovevaner, fravær og reaktion på belastninger”
Indskrivningen af kursister i HF+-klassen baserer sig på en udvidet vejledningssamtale. Som regel er det personer rundt om den unge, der henvender sig til skolen, UU-vejledere, mentorer og forældre. Ved samtalen spørges der ind til tidligere skoleforløb, fritidsinteresser, venner og selvfølgelig diagnose.
Ofte bliver jeg imponeret over, hvor reflekterede de unge er i forhold til egne læringsmæssige udfordringer.
De sætter ord på manglende evner til at igangsætte og afslutte, koncentrationsbesvær, ængstelse ved gruppearbejde og distraktioner, når der er for mange eller for abstrakte instrukser i skolearbejdet. De fortæller også om søvnvaner, medicin og behandling, for jo mere vi som skole ved om den unges udfordringer, også uden for skolen, jo mere kan vi forlods lave de justeringer, der er behov for undervejs.
Derfor taler vi også den unges vej til skolen igennem. Og her mener jeg helt bogstaveligt: Hvordan kommer den unge op og ud af døren om morgenen? Hvordan er transporten til skolen? Og hvad kræver det af energi for den unge? Ved at tale om alle ovenstående faktorer ved indskrivningssamtalen, aftabuiserer vi dem.
Det er ting, vi tager højde for i vores HF+-klasse, og vi taler med den unge om dem undervejs, når der er udfald som fravær og belastningsreaktioner. At nogle af de unge har svære skoleerfaringer, hvor de er blevet mødt som dovne, irriterende eller ligefrem provokerende, taler vi også om.
De skal have tillid til at blive mødt i et godt match mellem de krav, vi som uddannelsesinstitution stiller, og de evner og udfordringer, de kommer med.
Læs fortsættelsen – anden del af kronikken – her på linket.
Læs mere af Anneli Vejsig Bruun her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
