UNGDOMSUDDANNELSE & INKLUSION // KRONIK – “Som studievejleder på en ungdomsuddannelse for unge med en psykisk eller kognitiv diagnose har jeg aldrig som studievejleder mødt en gruppe studerende, der tager deres uddannelse så alvorligt, og som er så reflekterede i forhold til, hvad en ungdomsuddannelse betyder for dem,” skriver Anneli Vejsig Bruun, der i to kronikker fortæller om, hvordan hendes skole har grebet en ny type undervisning an med succes. I stedet for livslang pension står menuen på videreuddannelse efter en tre-årig HF+. Hvordan kan samfundet have råd til ikke at investere heri? Dette er del 2. Del 1 kan læses her.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgør unge med en psykisk eller kognitiv diagnose 38,9 % af alle 15-24-årige, der står uden uddannelse eller job. Det er på ét plan en menneskelig tragedie, der passiviserer tusindvis af unge til et liv, hvor faglige kvaliteter ikke mødes og udfordres.
På et andet plan er det et uddannelsespolitisk og samfundsøkonomisk problem. Omkostningerne ved at parkere denne gruppe unge er i et livsperspektiv nemlig voldsomme.
Aldrig har mit arbejde som studievejleder været mere meningsfuldt
Jeg har en god nyhed. Som studievejleder på en ungdomsuddannelse for unge med en psykisk eller kognitiv diagnose oplever jeg unge, som godt kan tage en uddannelse, og de er gode til det.
Faktisk har jeg aldrig som studievejleder mødt en gruppe unge studerende, der tager deres uddannelse så alvorligt, og som er så reflekterede i forhold til, hvad en ungdomsuddannelse betyder for dem. Aldrig har jeg mødt så støttende og samtidig bekymrede forældre.
Aldrig har jeg mødt så dedikerede specialpædagogiske støttepersoner (SPS) og vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der forsøger at løse en svær opgave for en gruppe unge, der lige nu vokser i antal. Aldrig har mit arbejde som studievejleder været mere meningsfuldt.
Grebene, vi bruger, vil jeg fortælle lidt mere om.
I kronik nr. 1, der kan læses her fortalte jeg om, hvordan vi planlagde vores udvidede HF+ på tre år, og hvilke særlige rammer undervisningen kræver for at lykkes. Herefter skal de unge indskrives og påbegynde undervisningen:
Didaktiske overvejelser – fra dimse- og sanseringe over kurser og fester
I undervisningen konkretiseres emner og de stillede opgaver så meget som muligt. Underviserne præsenterer dagens lektion visuelt med tidsintervaller, og der bruges timetimer (et pædagogisk ur) i opgaveløsningen, så kursisterne ved, hvornår der kommer et skift eller en pause.
Kursisterne har lov til at sidde med dimseting, sanseringe eller andet, og de kan trække sig til flexrummet, hvis der er for megen uro, eller de har en svær dag.
Det første semester er der generelt meget stilladsering, da den enkelte ikke kun bruger meget energi på selve læringen, men også på de nye rammer og på de medstuderende. Over de to første semestre piller underviserne gradvist stilladseringen ned.
Tilbuddet rummer et ugentligt lektiemodul, hvor der ikke kun laves lektier, men hvor også særlige arrangementer kan puttes ind, fx eksamensangstkurser og ryste-sammen-events som Halloween-fest og juleafslutning.
HF+-klassens kursister har alle en psykisk eller kognitiv diagnose, der udløser SPS-midler (Specialpædagogisk støtte). Det betyder. at vi har ca. to timer pr. uge pr. kursist til individuelle samtaler, hold-SPS og søgning af ekstra tid til eksamen.
Der er alt i alt et tæt samarbejde mellem undervisere, SPS og studievejleder, hvor også mentorer og forældre spiller en rolle i forhold til fastholdelse af den unge i uddannelsesforløbet
Vi har ansat en person til SPS-støtten, således er der et samlet støttetilbud til hele klassen. Støttetilbuddet er helt uundværligt for at få klassen til at fungere.
SPS-personen arbejder primært fra flexrummet med individuelle samtaler og holdunderstøttende initiativer som støttet frokost, pause-gåture og andet. Ud over SPS-personen er også en studievejleder knyttet til klassen.
Studievejlederen har fokus på fravær og studieforløb med individuelle tilpasninger og understøtter det arbejde, SPS-personen laver.
Der er alt i alt et tæt samarbejde mellem undervisere, SPS og studievejleder, hvor også mentorer og forældre spiller en rolle i forhold til fastholdelse af den unge i uddannelsesforløbet.
Flere af de unge i klasserne er i behandlingsforløb og/eller er medicinerede. Opstart af nye behandlingsforløb eller en ny medicin påvirker ofte fremmødestabiliteten i en periode, og det er vigtigt, at alle omkring den unge er opmærksomme på dette, så den unge er med til at finde en midlertidig løsning i forhold til uddannelsesforløb.
Flere af de unge har oplevet, at netop behandlingsforløb eller medicinering har været medvirkende til, at de er blevet smidt ud af tidligere ungdomsuddannelser.’Flere af de unge i klasserne er i behandlingsforløb og/eller er medicinerede.
Udsatte unge kræver mere omsorg, men indsatsen bærer i den grad frugt
HF+-klassen fungerer, og den er et godt uddannelsestilbud for denne gruppe unge studerende i en periode i deres liv, som er skrøbelig. Ikke alene er de ofte ny-diagnosticerede og skal lære at leve med en ny sårbarhed, de er også i en social genoprettelsesfase, hvor det at indgå i fællesskaber er noget, man skal nærme sig varsomt, og så er deres hjerner i proces.
Neuroatypiske hjerner er senere udviklet end neurotypiske. Ungdomsårene er derfor den fase i deres liv, hvor de er allermest udsatte. Som tallene fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd viser, koster denne udsathed dyrt på den lange bane.
Frafaldet på vores HF+-klasser er indtil videre mindre end på vores almindelige HF-enkeltfagshold, det samme gælder eksamensfraværet. Jeg er overbevist om, at den omsorgsfulde relation … er altafgørende
Frafaldet på vores HF+-klasser er indtil videre mindre end på vores almindelige HF-enkeltfagshold, det samme gælder eksamensfraværet.
På trods af flere individuelle psykologiske og fælles sociale udfordringer klarer de unge på HF+ sig altså rigtig godt. Jeg er overbevist om, at den omsorgsfulde relation med individuelle tilpasninger, vi i teamet etablerer mellem skole og den unge før skolestart og undervejs i uddannelsesforløbet, er altafgørende.
Det handler om løbende at tale om det, der er svært her og nu, fordi der for denne gruppe unge er mange ”her og nu”-udfordringer, der kan tage fokus væk fra læring.
Disse udfordringer skal ikke isoleres, men inkluderes med de særlige hensyn, de afstedkommer.
Har den unge meget fravær i en periode, monitorerer vi det, sender SMS’er, ringer og indkalder til møder. Måske inddrages også forældre eller andre kontaktpersoner.
Får den unge en mindre god karakter til en eksamen, fokuserer vi på det, der gik godt. At den unge mødte frem og gik ind i eksamenslokalet på trods af massiv angst osv.
Vi udgør et tætspundet net, der understøtter, at den unge lettere kan tage hensyn til egen sårbarhed og navigere i feltet mellem krav, diagnose og egne faglige evner.
Resultatet: ikke livslang pension, men en videre uddannelse
Grebene på HF+ er ikke raketvidenskab. Jeg møder unge med et til tider omfattende diagnosedokument, som fagligt dygtiggør sig på lige præcis samme måde som alle andre unge på en ungdomsuddannelse.
Jeg forstår ikke, at vi som samfund ikke investerer i en økonomisk rentabel ungdomsuddannelse, der bringer unge med en diagnose ind i studielivet, ind i arbejdslivet og ind i det store fællesskab
De unge på HF+ beder generelt ikke om andet, end at der tages hensyn til deres sårbarhed, mens de mødes på deres faglighed. De kan endda selv sætte ord på det.
Sikke en værdi det er. Sikke en værdi det er for hele samfundet – også økonomisk. Vi har unge på HF+, der er blevet tilbudt livslange pensioner, men som nu planlægger videreuddannelse.
HF+ koster noget for min skole, og økonomien, der følger med den enkelte HF+-kursist, er absolut ikke på plads.
Jeg forstår ikke, at vi som samfund ikke investerer i en økonomisk rentabel ungdomsuddannelse, der bringer unge med en diagnose ind i studielivet, ind i arbejdslivet og ind i det store fællesskab.
Vi, der arbejder med uddannelse, vil gerne. Vi kan grebene. Men økonomien og rammesætningen skal gentænkes. Kære politikere, bolden er hos jer.
Læs mere af Anneli Vejsig Bruun her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her