Halloween er forbi, men det behøver ikke at betyde, at græskarsæsonen er. Det er den i hvert fald ikke for mig, skriver Lone Theils. Den forløbne uge har jeg housesittet med alle moderne bekvemmeligheder, såsom varmt rindende vand til brusebad, indlagt varme og bedst af alt køkken med ovn. Opskriften her skyldes et bedårende græskar – og køkkenflow.
For sagen er jo , at man først lægger virkelig mærke til hvor meget, ovnen bruges til at lave mad, når man ikke har en.
Jeg fandt det mest bedårende lille minigræskar, der lignede et eller andet fra en Disney-film. Den helt rigtige orange farve, stilk og den perfekte form. Og selvfølgelig skulle det med mig hjem og indgå i en af den slags retter, jeg har savnet.
Jeg skar halvdelen i tynde både med skræl og det hele (skrællen smager udmærket, når den først er ristet i ovnen) og smurte dem ind i olivenolie, der var rørt sammen med lidt spidskommen og røget paprika. Så dryssede jeg med groft salt og satte dem i ovnen (varmluft på 180 grader) til de var møre og havde taget lidt farve.
Det tager nok cirka en lille halv time, alt afhængig af hvor effektiv ovnen er og hvor tykke bådene er. Undervejs kan man vende dem med en spatel, så de bliver lige brunede på begge sider.
Mens det foregik, hakkede jeg en håndfuld mandler og ristede dem, til de tog lidt lysebrun farve og smag på panden.
Det lidt søde og krydrede græskarkød, den syrlige dressing, knaset fra mandlerne og de bløde løg, der lå som en slags hyggelig bas under et underholdningsorkester .Det er næsten altid bassisten, der holder sammen på det hele, mens sangerinden står og smægter foran på scenen i en orange kjole og stjæler alt bifaldet
Jeg tog dem op og stegte to mellemstore løg i halvmåner i lidt olie og spidskommen ved svag varme. Ideen var at lave en slags bløde løg med lidt kick til at give lidt mere struktur til salaten. Eller hvad man nu skal kalde det.
Så blandede jeg en dressing bestående af en marokkansk saltet citron hakket i små bitte stykker vendt i creme fraiche og tilsat rigelige mængder af frisk dild og frisk karse, salt og peber og sesamfrø.
Jeg var virkelig tilfreds med resultatet og ved, at næste gang jeg får en af mine søde vegetariske venner på besøg, har jeg en ny ret i ærmet.
Jeg er ikke selv vegetar, så jeg fik et mørt, saftigt confiteret andelår til herligheden og det passede perfekt sammen med det lidt søde og krydrede græskarkød, den syrlige dressing, knaset fra mandlerne og de bløde løg, der lå som en slags hyggelig bas under et underholdningsorkester . Det er næsten altid bassisten, der holder sammen på det hele, mens sangerinden står og smægter foran på scenen i en orange kjole og stjæler alt bifaldet.
Køkkenflow og kroketter
Jeg kan faktisk ikke helt forklare, hvordan den her ret blev til, men det var noget med, at jeg stødte på et glas saltcitroner i køleskabet, havde det førnævnte græskar og samtidig en eller anden forbigående besættelse af karse.
Køkkenflow er vigtigt for de fleste mennesker, ikke mindst fordi man undgår, at maden går til spilde, hvis man bruger sine rester. Men for en, der bor alene, som jeg, er det endnu mere vigtigt at være god til at være opfindsom
På køkkenbordet stod en lille kasse med løg, jeg gerne ville have spist. Mandlerne var også i huset (ellers kunne man sagtens havde brugt pinjekerner eller valnødder). Det er det, jeg tænker på som køkkenflow. Hvor man lader sig inspirere til at lave noget andet end det, man plejer med de ingredienser, der er lige inden for rækkevidde.
Køkkenflow er vigtigt for de fleste mennesker, ikke mindst fordi man undgår, at maden går til spilde, hvis man bruger sine rester. Men for en, der bor alene, som jeg, er det endnu mere vigtigt at være god til at være opfindsom. For det giver sjældent mening, at kun lave én portion af noget.
Man laver mere, og så ender man med at spise det samme fire dage i træk. Hvis altså ikke, man finder på noget nyt.
Jeg havde lidt græskarsalat til overs til den næste dag og lidt andelår. Det var ikke helt nok til at udgøre et helt måltid, men da jeg fandt en rest selleri- og kartoffelmos på en anden hylde i køleskabet, begyndte det at ligne en middag.
Andelåret blev plukket i små stykker og blandet sammen med salt og peber.
Man kunne have været gået all in og lavet kroketter, men fordi jeg vidste, jeg snart skulle ud og rejse igen, gav det ikke mening at købe æg bare for at bruge ét og rejse fra resten, så jeg formede løst et par kroket-lignende ting og satte dem i ovnen i stedet for til de var brune med en lille forsigtig skorpe på.
Cirka 180 graders varmluft, omkring 20 minutter.
Nogen skønhedskonkurrence kommer de nok aldrig til at vinde, men de smagte fortrinligt og passede lige med resterne af salaten fra et par andre måltider: Græskarrene fra dagen før, en halv avocado, der ikke var blevet spist til frokost og lidt feldsalat fra ugens start. Og så var køleskabet tømt. Jeg kunne pakke min kuffert igen. Væk fra ovnen og på vej mod nye kulinariske eventyr.
Alle fotos: Lone Theils.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
