MAD // KLUMME – Der er nærmest ikke noget værre hverken for økonomien eller klimaet end at være nødt til at smide mad ud, så jeg strækker mig langt for at gemme og bruge af det, jeg har. Men det kan være noget af en udfordring, når man som jeg også er en type, der ikke altid spiser hvert et måltid hjemme. Så gælder det om at tage kreativiteten i brug.
For ikke så længe siden var jeg til fødselsdagsbrunch hos en kær nabo, og hun havde købt de lækreste croissanter fra den franske bager længere nede af vejen. Men ak! Vi havde simpelthen ikke kunnet spise dem alle sammen, og jeg fik en med hjem til senere.
Problemet var bare, at jeg var ude af huset resten af dagen, så det var først næste morgen, jeg kunne vende min opmærksomhed mod den fine croissant. Der ærligt talt var blevet lidt kedelig med alderen.
Men det var der heldigvis råd for. I form af en French Toast Croissant.
Det sjove ved navnet er, at det faktisk ikke er en fransk opfindelse, men derimod en opskrift, der går helt tilbage til Romerriget, hvor kogebogsforfatteren Apidius allerede 600 f.Kr. skrev den magiske formular ned. Franskmændene kalder til gengæld retten Pain Perdu (fortabt brød), som man jo faktisk redder på den her måde.
Når man synes, croissanten har den helt rigtige karameliserede lysebrune farve, så er det bare at lægge den på tallerkenen, pynte og nyde med en god kop kaffe
Man tager en dyb tallerken og slår et æg ud i den. Så tilsætter man en sjat mælk (måske en femtedel af et drikkeglas) og en spiseskefuld sukker. Det blender man godt med en gaffel, og så tilsætter man efter smag og pengepung lidt vaniljesukker eller udskrabet fra en femtedel af en vaniljestang. Pisk lidt igen med gaflen.
Læg croissantstykkerne i blød i æggeblandingen. Jeg lavede kun en, men hvis man skal lave en større portion til en familie, så er det oplagt at gange opskriften op og bruge eksempelvis et ovnfast fad, så der er plads til flere croissanter på én gang.
Lad dem ligge cirka 10 minutter og vend dem undervejs, så begge sider trækker æggeblandingen med op.
Det er lidt en smagssag, hvor længe de skal ligge, alt efter hvor sulten man er, og hvad man har tid til, men hold lidt øje med dem. Hvis de ligger for længe, går de aldeles i opløsning, og det er ikke den effekt, man er ude efter.
Når croissanten føles klar, lægger man en klat smør i en pande på middelvarme. Her må man ikke lade sig friste af den højere varmes hurtige effekt, for det gør det let at brænde det sarte brød.
Læg croissanten i panden og hæld gerne den resterende æggemasse med, der ikke i forvejen er absorberet i brødet. Det ordner sig.
Når der er kommet en lettere fast skorpe – det tager cirka 2-3 minutter – er det sikkert at vende herligheden, uden at den går i stykker. Steg lidt videre, mens du finder tilbehøret frem.
I mit tilfælde var det et drys flormelis og en lille skål med Alphonso-mangoer og lime ved siden af, men det er oplagt at bruge bær. Hindbær, jordbær og blåbær eksempelvis. Hvis det skal være lidt fancy, og man har inviteret nogen til brunch, kan man også lidt drysse lidt frisk mynte over. Og hvis det skal være aldeles dekadent, så er der vel heller intet i vejen for, at man finder noget ahornsirup eller chokoladesauce frem.
Når man synes, croissanten har den helt rigtige karameliserede lysebrune farve, så er det bare at lægge den på tallerkenen, pynte og nyde med en god kop kaffe. Eller te.
Som redningsaktioner findes, er det klart en af de mere delikate.
Alphonso – verdens bedste mango
Og mens vi er ved det. Så gå endelig ud og spørg din grønthandler efter Alphonso-mangoer eller pakistanske mangoer, som andre kalder dem. Det er noget af det mest vidunderlige, naturen frembringer til den menneskelige gane.
Sammenlignet med de andre mangoer, vi kan købe i supermarkederne året rundt, er Alphonsoen en Rolls Royce over for et sminket lig. Kødet er silkeagtigt og aromatisk. Blødt og uden antydningen af trevler. Som at proppe et stykke solskin i munden.
Man kan spise dem med eller uden et dryp limesaft, men hvis du ser en Alphonso, så køb, køb, køb. De kan kendes ved, at de er mindre og mere ovale end den almindelige mango. Sidste forår, da jeg var i London, hvor de er lettere at finde, må jeg indrømme, at jeg simpelthen købte en hel kasse med hjem.
Fladbrød 2.0
Og nu vi er ved genbruget, så fik jeg frygteligt lyst til græsk mad forleden. Det var noget med feta og grillet svinekød, kunne jeg mærke.
Så jeg købte et par koteletter, skar dem i tern og lagde dem i en marinade af olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt, peber og frisk oregano. Efter en time stegte jeg dem på en grillpande, men nu hvor vejret er godt, er det ærligt talt mere oplagt og mere lækkert at smide dem på en havegrill. Smagen af kul giver lige det ekstra pift.
Jeg serverede dem oven på græsk fladbrød fra supermarkedet med masser af tzaziki (revet agurk, der er presset fri fra væde og blandet i yoghurt med salt, peber, lidt olivenolie og knust hvidløg efter smag), og en salat af rødløg, gode smagfulde tomater og feta.
Og så med tilbehør af kartoffelbåde lavet i ovnen og efterfølgende drysset med smuldret feta og mere frisk oregano. Det eneste lidt trælse ved det måltid er, at man ikke kan hoppe i Det Ægæiske Hav bagefter.
Men der stod jeg så med en pakke halvspist fladbrød, og da jeg havde spist græsk i to dage i træk, syntes jeg ærligt talt, jeg havde haft oplevelsen.
Da jeg havde spist græsk i to dage i træk, syntes jeg ærligt talt, jeg havde haft oplevelsen
Det er jo ofte sådan, at når man er single, så har man valget mellem at invitere gæster, så der bliver spist op – eller spise det samme et par dage i træk. Eller naturligvis bruge fryseren, hvis maden kan holde til det, og man har plads.
Min løsning var at tænke fladbrødene ind i min weekendmorgenmad. Som en slags platform, hvorpå man kan lægge alskens fine ting. I mit tilfælde blev det et par trætte brunchpølser, der virkelig skulle spises, et spejlæg, lidt tomater og en virkelig uartig mangoketchup fra León (også erhvervet i London).
Så blev der spist op igen. Problemet er bare, at nu er jeg løbet tør for mango.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
