FILM // KLUMME – “Jeg tror, at ligesom forældre har en stor opgave i at elske deres børn, har børn også en stor opgave i at elske deres forældre. Faktisk tror jeg, at opgavens omfang kan være decideret meningsgivende for livet.” Ulrik Frost har set dokumentarfilmen Paikar om en families skæbne.
Man skal ikke have fulgt særligt meget med i nyhedsstrømmen de sidste år for at vide, at Afghanistan er et land, der findes mange gode grunde til at flygte fra. Det benhårde slag, skæbnen har tildelt et folk, viser dokumentaren Paikar, der har international premiere den 26. april på Hot Docs Festival i Toronto.
Vi følger Dawood Hamaldi, filmens hovedperson og skaber, hvis familie er spredt for alle vinde. Selv er han havnet i Holland. Faren, Baba, er tidligere mujahedinkriger med alt, hvad dertil hører af traumer og mareridt. Det er gået ud over hans ansvar som faderfigur, der har lidt ikke så få knæk.
Hamaldi ønsker at forstå ham. ”Hvorfor var du en tyran mod dine børn?” spørger han. Men faren giver ikke efter: ”Jeg har sagt det tusind gange. Hvis du genkalder dig fortiden, er du fortabt.”
Det er dette miskmask af krig, flugt, splittelse og en unægtelig kærlighed til familie og alt, hvad den er skabt af, der tværer enhver idealiseret forestilling om familiehygge lige ud i ansigtet på beskueren. De familietraumer, der er på spil, er vævet ind i en historie af missiler og bomberegn.
Det er så overvældende, at man beder sine børn rejse væk for at finde sikkerhed. Og i denne konstante frygt er det ikke mærkeligt, at ofrene, børnene, begynder at tvivle på formynderens, forælderens, velvilje og, ja, kærlighed.
”Hvem er jeg hinsides min smerte og mit svigt?” Den historie vækker min nysgerrighed.
Og så er det alligevel så universelt, at enhver kan genkende spørgsmålet: ”Far, hvorfor så du ikke, hvor meget jeg led?” Men det, vi skal lære at forstå, er, at det er vores higen efter at finde svar på spørgsmålet, der hindrer os i at se kærligheden. Det eneste, Baba ønsker, er, at Hamaldi skal se, at hele verden ligger for hans fødder. Han slap for de værste af de krigstraumer, som skulle vække Baba i angstens sved hver nat i mange år. Derfor ser han det som en personlig sejr, at han kunne skåne sine børn. Hvad er de lussinger og den straf, han uddelte, når han var i dårligt humør, at måle mod hans egen angst?
Følelsen af svigt kan drive folk til vanvid. Man kan ikke acceptere, at ens lod i livet skulle blive at være forsømt. Derfor retter man anklager mod dem, der gav en livet. ”Det er deres skyld, at jeg har det dårligt,” tænker man. Den gode nyhed er, at man faktisk selv står med tøjlerne i hånden. Et svigt og en forsømmelse kan aldrig forklares. Derfor må man glemme og slippe.
Sandsynligheden for, at der selv i den mest tyranniske faders hjerte gemmer sig en ubetinget kærlighed, er værd at satse hele puljen af tillid på. Det betyder ikke, at fortidens smerte skal forstås. Det betyder, at noget skal sættes i stedet, noget, der overskygger ethvert nag.
Jeg tror, at ligesom forældre har en stor opgave i at elske deres børn, har børn også en stor opgave i at elske deres forældre. Faktisk tror jeg, at opgavens omfang kan være decideret meningsgivende for livet. Verden er jo ret brutal, hvis man tager de brutale briller på. Både på den store geopolitiske klinge, men også helt ned i familiære relationer. Men har vi ikke en opgave i at vende den anden kind til?
Jeg ved fra mig selv, at når jeg vælger at se kærligheden, opleves den som noget, der er blevet mig givet. I dette lys kan jeg ikke andet end elske alt, der har skabt mig. Jeg ser, at jeg er frembringelsen af selv samme kærlighed. Derfor virker bitre anklager mod forsømmelse og smerte som noget, anklageren kun selv er ansvarlig for at slippe. Og Gud skal vide, at jeg har min egen anpart i de dyrt købte erfaringer!
Baba er lutter øre. Han elsker sin søn. Han vil ham det bedste. Han ser en verden, der åbner sig.
Og så spørger jeg: ”Hvad er næste skridt på rejsen?” Tør Hamaldi spørge sig selv: ”Hvem er jeg hinsides min smerte og mit svigt?” Den historie vækker min nysgerrighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og