TagTomat – fra hobby til grøn millionforretning: ”En gang imellem rammer vi den lige i røven”

af i Arbejdsmarked/POV Business

POV BUSINESS // PORTRÆT – Det startede som en hobby i en baggård på Nørrebro i København, men i dag er ‘TagTomat’ med Mads Boserup Lauritsen i spidsen en grøn virksomhed, der fem gange er blevet nomineret til en Danish Design Award og af dagbladet Børsen kåret som en Gazelle-virksomhed. De selvvandende plantekasser, som det hele begyndte med, er stadigvæk et af virksomhedens stærkeste aktiver, som man bl.a. finder på toppen af Klimaministeriet, i Novo Nordisks strategiske miljøsatsning og på Nyhavns terrorsikringsbænk. Og så er det hele baseret på genbrug, hvor TagTomat gør ‘recyclingtil det, virksomheden kalder ‘Danish Upcycling’.

Da arkitekten fra Køge Kommune i 2011 fik kløe i fingrene for at komme i gang med en byhave i andelsboligforeningen hjemme i Husumgade på Nørrebro i København, tog han fat i noget af det, han havde lært i sine forældres have hjemme i Hunderup-kvarteret i Odense, nemlig selvvandende plantekasser – eller kapilærkasser, som det også hedder på mundret dansk.

Den mest egnede plads var oven på taget af boligforenings skraldeskur, som var placeret opad en sydvendt, solrig mur. Her plantede arkitekten sine første selvvandende kasser med tomatplanter, og dermed var begrebet og firmaet ‘TagTomat’ skabt.

 

Sådan en ’irriterende formandstype’

I de følgende par år greb hobbyvirksomheden om sig for den havebegejstrede Mads Boserup Lauritsen, der bl.a. blev medinitiativtager til flere af Københavns nye byhaver, som f.eks. en fortovshave i Klimakvarteret på Østerbro.

Inden for de sidste fire år har TagTomat fordoblet sin bruttofortjeneste, der i dag ligger på godt 2 mill. kr.

Siden udvidede hobbyvirksomheden med plantekasseworkshops og fælleshaver, hvor lokale beboere gik sammen for at skabe grønne områder med byhaver i deres nærmiljø.

Taghaven på taget af skraldeskuret i Husumgade, hvor eventyret om TagTomat begyndte. Foto: TagTomat

”Jeg er sådan en irriterende type, der ikke kan lade være med at gå ind i foreningsarbejde og altid ender med at blive formand,” fortæller Mads Boserup Lauritsen med en vis selvironi midt mellem en mangfoldighed af frodige grønne planter i TagTomats showroom og forretning på Jagtvej 59 lige ved Nørrebros Runddel. Allerede som studerende var han aktiv i både en kajakklub og i studenterarbejde, og da han blev gift og flyttede i andelsbolig i Husumgade blev han selvfølgelig hurtigt formand for boligforeningen.

Han holder en pause i sin talestrøm, så siger han med et glimt i øjet: ”I stedet for en ’irriterende’ formandstype, kunne man måske også kalde det en ’driftig’ formandstype.”

Fra hobbyarbejde til driftig rådgivnings- og produktionsvirksomhed

I 2014 havde arbejdet med de selvvandende plantekasser og hvad det ellers førte med sig, taget et sådan omfang, at Mads Boserup Lauritsen droppede den faste stilling i Køge Kommune og stiftede virksomheden TagTomat ApS. Udover ham selv har virksomheden i dag fem fuldtidsmedarbejdere, seks studentermedhjælpere og 3 ungarbejdere plus det løse. Og i år blev TagTomat kåret som en gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen, hvilket vil sige, at den inden for de sidste fire år har fordoblet sin bruttofortjeneste, der i dag ligger på godt 2 mill. kr.

I dag producerer TagTomat selvvandende plantekasser i alle mulige størrelser og udformninger lige fra små altankasser til store kasser med 1000-liters vandtanke, som løbende forsyner planterne med vand, så de stort set kan passe sig selv. Udover plantekasser har firmaet udviklet svampedyrknings-kits, frøbomber, frøpakker og bøger, som folk bruger til ”nærværende værtinde- og talegaver”. Filosofien bag virksomheden er, at alt så vidt muligt skal laves af genbrugsmaterialer. Samtidig udfører de rådgivningsopgaver og er med til at skabe grønne fællesskaber i f.eks. boligforeninger.

Og så rammes man af en utrolig stolthed, når det alligevel lykkes at lave en kæmpebænk, der står snorlige og har givet affaldstræet en helt ny værdi

Kundelisten vokser hele tiden og tæller i dag også København og Frederiksberg kommuner, PensionDanmark, Klimaministeriet, Novo Nordisk, Realdania, Miljøstyrelsen, Herning Messecenter og Økologisk Landsforening.

”En nærværende og livsduelig grøn fortælling”

”Vi hjælper vores samarbejdspartnere med at skabe en nærværende og livsduelig grøn fortælling, så det ikke blot bliver ved snak, men også ender ud i konkrete produkter og levedygtige projekter. Vi har vundet udbud om fælleshaver og skolehaver i både Københavns og Frederiksberg kommuner.”

“Og vi lavede en installation med plantekasser til Novo Nordisk i forbindelse med deres kampagne Circular for Zero, som går ud på at nedsætte deres ressourceforbrug og gøre virksomheden bæredygtig. Det var noget, der skulle gå hurtigt, og det lykkedes med blot 14 dages varsel, fordi vi havde alle komponenterne stående og ikke mindst lavede en installation basseret på 95-100pct genbrug.” fortæller Mads Boserup Lauritsen.

Verdensmålsbænk gav affaldstræ en helt ny værdi

For ganske nylig har TagTomat lavet en Verdensmålsbænk til Realdania, som  står foran hovedsædet på Jarmers Plads og præsenterer samtlige FNs 17 Verdensmål.

Verdensmålsbænken på Jarmers Plads i København. Foto: TagTomat/Michael Gjern Levin

”Jeg fik en henvendelse fra Realdania i sommerferien, og efter en del snak frem og tilbage om designet lykkedes det os at lave den på mindre end tre uger. Det kunne lade sig gøre, fordi jeg er år tidligere havde været nede på Junckers Trægulve i Køge, hvor jeg havde hørt, at de havde en masse affaldstræ, som endte i det lokale fjernvarmeværk. Det kunne vi måske godt bruge noget af. Og så gik jeg bare og ventede på den rigtige lejlighed.”

Vi røg også ind i en decideret shitstorm, fordi Henrik Dahl fra Liberal Alliance kritisererede os for at ville gøre terrorsikringen ’hyggelig’

“Den kom så med opringningen fra Realdania, hvor vi lavede den cirkelformede Verdensbænk med en diameter på 9,5 m af de 62 cm lange stave til egetræsparket. Vi laver dem af den sidste frasortering hos Junckers, inden de producerer parketgulve, så i stedet for at blive brugt som brænde i kraftvarmeværket i Køge er det pludseligt en råvare, vi kan lave møbler af.”

“Og så rammes man af en utrolig stolthed, når det alligevel lykkes at lave en kæmpebænk, der står snorlige og har givet affaldstræet en helt ny værdi. Det er den form for genbrug, vi kalder Danish upcycling i modsætning til recycling. Nogle gange kan det godt betale sig at gå og gemme lidt på sine idéer,” konstaterer han.

Terrorsikringsbænk, der gik verden rundt

Bortset fra, at de selvvandende plantekasser efterhånden har opnået en stor udbredelse bl.a. til luftrensning af kontormiljøer, som har skabt det helt særlige brand KontorTomat, var det opsætningen af betonblokke som terrorsikring i Københavns Indre By, der var med til at få en af TagTomats designideer spredt ud i den store verden.

”Alle var jo ligesom enige om, at alle disse betonblokke ikke pyntede særlig meget i bybilledet. Derfor lavede vi, med lidt økonomisk støtte fra Sharing Copenhagen, en prototype inde på Rådhuspladsen, hvor vi pakkede en af betonblokkene ind, så den på den ene side blev en bænk og på den anden side et cykelstativ og med planter i en kapilærkasse i toppen.”

“Vi lagde en video op på Instagram og Facebook midt under Folkemødet i 2017. Den ramte lige ned i folks følelser og blev set af 350.000 mennesker, for ingen synes det er rart at skulle bo i en by, hvor det er nødvendigt at terrorsikre med grimme betonblokke.”

”Vi røg imidlertid også ind i en decideret shitstorm, fordi Henrik Dahl fra Liberal Alliance kritisererede os for at ville gøre terrorsikringen ’hyggelig’.

“Men nogle gange, når man stikker hovedet frem, så må man også tage de tæsk som kommer. Og det hele endte med, at bænken blev suppleret med en klatremur til børn og flyttet ned og opstillet som terrorsikring i Nyhavn i samarbejde med de lokale restauranter. Samtidig blev den nomineret til en Danish Design Award.”

“Og den store opmærksomhed betød, at både BBC og NBC kom og lavede reportager til deres internationale tv-netværk om vores terrorsikringsbænk, som gik verden rundt. Så en gang imellem rammer vi den lige i røven, som man siger.”

Se BBC’s reportage om terrorsikringsbænken i Nyhavn ved at klikke her.

Det, man giver ud, kommer ind igen

Udover fællesskaber, grøn omstilling og genbrug er TagTomats værdier baseret på vidensdeling og social ansvarlighed:

”Vi tager ikke patent på nogle af de ting, vi producerer, men lægger alt, hvad vi laver, ud på vores hjemmeside under en Creative Commons Licens, så folk selv kan lave vores ting.”

Det bedste jeg ved er, når en eller anden, jeg ikke kender, spørger på forummet, hvordan man kan dyrke svampe i kaffegrums, og vi så nemt kan henvise til en anden brugers svar, eller en af mine ansatte kan komme med fifs og tricks, som alle andre efterfølgende kan bruge. Det er Open Source på steroider, og jeg elsker det

“F.eks. har vi lige lavet en helt ny havebog om skolehaver, fælleshaver og ideer til private haver i samarbejde med Københavns kommune. Den udkommer om en måneds tid og vil blive lagt på vores hjemmeside, så folk kan downloade den gratis. Man kan så spørge, hvad vi egentlig lever af, når vi forærer alle vores idéer væk? Men alle de positive reaktioner, som kommer i kølvandet på vores ideer og prototyper, giver os masser at lave”, siger den grøne arkitekt og uddyber:

“Det er jo ikke alle mennesker og slet ikke alle firmaer, som bare selv går i gang, så det giver os en masse goodwill. Samtidig holder det os til ilden, og ansporer os til hele tiden at udvikle nye koncepter. Vi laver bl.a. frøbomber, der er små jordkugler med blomsterfrø, som man kan smide i haven eller naturen. Et år købte Coop rigtig mange af dem og brugte dem som PR-materiale til Folkemødet på Bornholm.”

“Det betød, at vi ikke solgte så mange i det følgende år, men vi havde jo også tjent på alle dem, vi allerede havde solgt, og nu er der gang i dem igen. Det samme er sket med de frøpakker, vi lavede til Nordea Fonden, og som de delte ud på Folkemødet i år.  Det er vores erfaring, at det, man giver ud, kommer igen til en på et eller andet tidspunkt. Som f.eks. vores terrorsikring med merværdi”, fortæller Mads Boserup Lauritsen.

Østershattene gror ud af svampeboksene, som er lavet af genbrugte mælkekartoner. Foto: TagTomat.

”Open Source på steroider”

”På vores hjemmeside har vi udover en masse guides, et godt gammeldags forum, hvor vi udover at guide vores kunder i eksempelvis at dyrke svampe eller lave stiklinger af deres planter, lægger alle vores pasningsguides og vejledninger ud. Så kan vores brugere og kunder hjælpe med at optimere vores ting.”

“Derved kan vi, på trods af firmaets størrelse, opnå et høj grad af kvalitet i det materiale, vi laver. Det bedste jeg ved er, når en eller anden, jeg ikke kender, spørger på forummet, hvordan man kan dyrke svampe i kaffegrums, og vi så nemt kan henvise til en anden brugers svar, eller en af mine ansatte kan komme med fifs og tricks, som alle andre efterfølgende kan bruge. Det er Open Source på steroider, og jeg elsker det,” siger han med begejstring i stemmen.

Københavnsk byhave udviklet af TagTomat. Foto: TagTomat/ Peter Sørensen

Ikke langt fra idé til virkelighed

”Mange, der har gået på CBS, har lært, at man skal have én klar forretningsidé med et par forretningsben, og så forfølge den. For TagTomat er der mere tale om det modsatte.”

“Jeg vurderer vi har 25-30 forretningsben, skyder bredt med kvalitet for øje, og så ellers bare kører derudad og forsøger at gøre det, vi mener er rigtigt. Vi er en lille, ubureaukratisk virksomhed. Derfor er der ikke langt fra ide til virkelighed – som det var tilfældet med både Verdensmålsbænken eller terrorsikringsbænken.”

“Lige nu har vi for eksempel 150 etlags-vinduer stående nede i kælderen. De kommer fra en boligforening, hvor de er blevet skiftet ud til fordel for nye altaner. Nu venter jeg bare på, at den rette kunde dukker op, eller på, at vi får tid til at lave en serieproduktion af unika drivhuse til altaner af vinduerne.”

TagTomats Showroom på Jagtvejen i København. Foto: TagTomat

Fællesskaber og ’Greenbuilding’

Bortset fra ’det grønne’ og ’det bæredygtige’ står et begreb som ’fællesskaber’ også centralt for ’den driftige formandstype’ og hans virksomheds filosofi.

Vi laver samarbejder og projekter med alle, uanset politisk observans og socialt tilhørsforhold. For at formulere det kort, så vil vi gerne lege, bare du ikke producerer RoundUp

Når det drejer sig om fælleshaver i f.eks. boligforeninger, giver det nærmest sig selv, at de kommende brugere deltager i færdiggørelsen. På den måde skaber man et fundament for fællesskabet, der kan arbejdes videre på. Men det gennemsyrer også mange af de opgaver, som TagTomat laver for andre typer af kunder, beretter han:

”Vi laver som regel 80-90 pct. af arbejdet, inden vi leverer hos kunden. Resten bestræber vi os på at lave sammen med eller overlade til medarbejderne i den enkelte virksomhed eller institution. Det gælder f.eks., når vi skal indrette en tagterrasse for Miljøstyrelsen eller etablere en fortovshave ved et boligkvarter på Amager.”

“Det koncept har vi videreudviklet, så vi også laver teambuilding for virksomheder. Vi kalder det bare ’Greenbuilding’.” forklarer Mads Boserup Lauritsen og tilføjer: ”Vi laver samarbejder og projekter med alle, uanset politisk observans og socialt tilhørsforhold. For at formulere det kort, så vil vi gerne lege, bare du ikke producerer RoundUp.”

Mads Boserup Lauritsen midt i sit showroom Foto: TagTomat/Flemming-Gernyx.

Landsdækkende med et socialt ansvar

I dag ligger TagTomats hovedkvarter i København på Jagtvej 59, Nørrebro, hvor det breder sig over 120 m2 plus en stor kælder, der fungerer som lager. Oppe i gadeniveau er der et stort showroom plus butik og administration. Hertil kommer et 80 m2  stort værksted i det københavnske Nordvest-kvarter, hvor idéerne bliver til virkelighed. Udover i butikken på Jagtvej sælger firmaet også via egen webshop.

Det kan godt være, at det ville være billigere for os at købe en robot til at udføre vores pakkearbejde, men jeg synes også, at det har en værdi i sig selv, at vise et socialt ansvar

Når der er rigtig stort tryk på produktionen, bliver en del af arbejdet outsourcet til to institutioner for borgere med særlige udfordringer i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er dels Tamu i Aalborg, som er for unge mennesker med personlige og sociale udfordringer, og Hans Knudsen Instituttet i Nordvest i København, som er en uddannelsesinstitution, der optræner mennesker med et handikap eller andre udfordringer.

”Det kan godt være, at det ville være billigere for os at købe en robot til at udføre vores pakkearbejde, men jeg synes også, at det har en værdi i sig selv, at vise et socialt ansvar. Det gælder også i vores egen ansættelsespolitik. Eksempelvis er jeg stolt af, at vi har 2-3 lokale unge under 18 år som en del af vores arbejdsstyrke.” slutter Mads Boserup Lauritsen.


TagTomat ApS

Butik og Showroom: Jagtvej 59, 2200 Kbh. N
Produktion og værksted: Glentevej 70C, 2400 Kbh. NV


Topfoto: Mads Boserup Lauritsen foran TagTomats showroom på Jagtvej 59 i København, Poul Arnedal.


Vil du gerne læse flere portrætter fra det danske erhvervsliv over hele Danmark fra Poul Arnedals hånd og vil du i det hele taget også gerne følge med i debatterne og journalistikken i POV, så sørg for, at du får vores digitale weekendavis hver fredag morgen – POV Weekend kommer ind ad din digitale dør – altså indbakken i din e-mail – hvis du bestiller den her. Og det koster ikke noget.

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Arbejdsmarked