
LE TELLIER // INTERVIEW – Franske Hervé Le Tellier var allerede internationalt anerkendt for sit forfatterskab, før romanen Anomalien kom i 2020. Men med denne roman, som indbragte Le Tellier den mest prestigefyldte litterære pris i Frankrig, og som siden har solgt i over en million eksemplarer, har forfatteren nået den litterære “verdensliga”. I anledning af Bogforum 2022 var Le Tellier i Danmark og talte med POV’s Bo Heimann om det helt usædvanlige, vilde og underholdende værk.
Det er en fuldstændig balstyrisk bog, manden har skrevet – det er en krimi, det er en sci fi thriller, den stiller filosofiske og metafysiske spørgsmål, den handler om mennesker i parallelle tilværelser, den er følsom og psykologisk indsigtsfuld, svært underholdende, skrevet i forskellige stilarter og handler samtidigt om livets store spørgsmål: Hvad er virkeligt? Hvem er vi? Hvad gør vi, hvis vi pludselig får en dobbeltgænger? Træffer vi de rigtige valg? Hvad ville vi gøre om?
Bogen hedder Anomalien. Manden bag er Hervé Le Tellier. Han er selv en rolig og sindig franskmand midt i 60’erne, matematiker, doktor i lingvistik og et legebarn, så han leger selvfølgelig med på mærkelige spørgsmål i forlængelse af bogen.
– Har vi egentlig ikke har lavet dette interview allerede?
”Det tror jeg måske, vi har. For tre måneder siden, ikke? Men jeg kan ikke være sikker.”
– Hvad kan vi være sikre på? Kan vi være sikre på, at vi er os, eller er der en mulighed for, at vi er to replikanter, der taler sammen nu?
”Vi kan ikke være sikre på ret meget. Det er en reel mulighed, at vi er to replikanter.”
– Gør det nogen forskel?
”Egentlig ikke.”

Tre måneders tidsforskydning
Det er en umulig konversation, der som vi skal se leder mange steder hen. Men han svarer beredvilligt. Han er ikke for ingenting præsident i OuLiPo, værkstedet for potentiel litteratur, hvor syrede franskmænd leger med sproget og dets strukturer. Hans roman, Anomalien, stiller netop den slags spørgsmål. Den vandt i 2020 Frankrigs største litterære pris, Prix Goncourt, og storsælger nu over hele verden.
Her tilbyder jeg så en snigmorder, en gravid kvinde, en døende pilot, en gammel arkitekt osv. Hver historie sætter etiske spørgsmål frem til læserens egne overvejelser. Jeg bruger sundhed, død og kærlighed
I forbindelse med Bogforum 2022 var Le Tellier i Danmark, hvor POV International mødte ham. I samtalen introducerer han romanen således:
”Bogens grundlæggende idé er at spørge, hvad der vil ske, hvis vi pludselig møder os selv. Den arbejder med en tidsforskydning på tre måneder, der betyder, at der pludselig er to af en række mennesker, der lever i den samme virkelighed. Den ene har dog ingen erindring om de foregående tre måneder.
Spørgsmålet er så, om tre måneders forskel betyder store forandringer? Det er jo tid nok til, at alt kan blive forandret. Vi kan møde et vigtigt andet menneske. Vi kan blive syge. Vi kan blive skilt. Vi kan ultimativt nå at dø. Eller måske er vi fysisk uforandrede, men der kan være sket ting, der betyder, at vi er et forandret menneske inden i.
Det er altså også en bog om at få endnu en chance. Vi kan i et tre-måneders spænd se, hvilke beslutninger, der var forkerte – vi kan se konsekvenser af de valg, vi ikke tog. Vi er de samme men forskellige, og konfrontationen leder en til at tænke over, hvem vi er, hvad vores skæbne er, og om vi burde forandre ting i vores liv, mens tid er.”
Vi ville stadig forelske os, blive syge, dø, føde børn etc. Klimaforandringerne vil stadig være reelle og alvorlige. Krige vil stadig være barbariske. Smerte og kærlighed vil stadig kunne mærkes
– Det er samtidigt en bog, der diskuterer, hvad der er virkeligt?
”Ja. For vi kan ikke være sikre på, hvad der er virkeligt. Det kan ikke fastslås med sikkerhed. Der er en teori, der udlægger, at universet hele tiden deler sig i nye universer.”
– I paralleluniverser?”
”Parallelle ja, men forskellige. Det kræver en anden version af, hvad der er uendeligt. Måske er der uendeligt mange universer med forskudte tidsforløb? Tidsrejser er dermed en mulighed. I givet fald rejser man ikke tilbage i tiden, men på tværs imellem universer så at sige. Men det er blot en teori. Som jeg i øvrigt ikke diskuterer som sådan. Min bog stiller derimod en masse spørgsmål.”
Når du møder din dobbeltgænger
Det ikke kun lyder abstrakt, det er abstrakt. Men det er bogen ikke. Den er godt nok et sammenrend af mennesker, skæbner og liv, men den er skruet stramt sammen, som formentlig kun en forfatter med baggrund i matematik kan gøre det.
Et Air France fly fra Paris til New York rammer et voldsomt uvejr undervejs. Ved landing opdager de, at det samme fly allerede er landet tre måneder forud. Der er altså sket i en uforklarlig replikation af både fly og besætninger. Det betyder, at der nu går et par hundrede fuldstændig ens dobbeltgængere rundt i verden til stor bestyrtelse for alle, inklusive sikkerhedstjenester og ikke mindst dem selv.
Vi følger herefter nogle af dem. Seriemorderen Blake, der er hyggelig familiefar til daglig, arkitekten André, den homoseksuelle popstjerne Slimboy fra Nigeria, filmklipperen Lucie, den seksårige Sophie og hendes frø, den depressive forfatter, Victor Miesel, der har skrevet en bog ved navn Anomalien, advokaten Joanna og matematikerne Adrian og Meredith.

”Hvordan vil vi reagere, hvis vi pludselig mødte os selv og lever vi i en reel virkelighed eller i en simulation? Det er de to spørgsmål, jeg undersøger.”
– Men vil det gøre en forskel, hvis vores virkelighed reelt er en simulation?
”Nej. Vi vil – uanset om vi lever i en simulation og altså reelt er programmer – stadig skulle leve vores liv. Vi ville stadig forelske os, blive syge, dø, føde børn etc. Klimaforandringerne vil stadig være reelle og alvorlige. Krige vil stadig være barbariske. Smerte og kærlighed vil stadig kunne mærkes.”
– Giver det i så fald overhovedet mening at spekulere i, om verden er virkelig eller en simulation?
”Nej. Men litterært gør det.”
– Hvad stiller vi rent etisk, moralsk op med dette spørgsmål?
”Det er et gammel spørgsmål, der tidligere hed, hvad nu hvis Gud ikke eksisterer? Vi har uanset hvad brug for etik og moral. Men ikke bygget på straf og dom. Vores etik må bygges på, hvad der skal til at leve sammen på bedst mulig måde – på hvad der skal til for at leve relativt lykkeligt, og på at vores lykke er afhængig af andre.”
– Det er ikke i det religiøse, vi skal finde etik og moral?
”Nej, jeg tror ikke på noget guddommeligt. Religion kommer rent etymologisk af ”at forbinde”. Det er jo vigtigt at forbinde menneskene, men jeg tror ikke på noget guddommeligt.”
– Hvad med politik?
”Jeg vil ikke selv bryde mig om at være i politik. Jeg foretrækker at skrive bøger og brug min tid sammen med familie og venner. Men jeg er glad for det repræsentative element; glad at nogle vælger at ville repræsentere os andre. Men desværre er politikere er ofte mennesker, der søger magten for meget. Det er ikke ideelt. Vi må på en eller anden måde forbedre demokratiet, så denne delegering af magt ikke fremmedgør almindelige mennesker.”
– Videnskab?
”Videnskab tror jeg på så vidt på. Vi er intelligente, og videnskab giver os mulighed for at forstå verden bedre. Jeg tror, at videnskab vil hjælpe os til at løse nogle af de udfordringer, vi har. Sygdomme. Klimaforandringer. Overbefolkning. Aldring. Noget af det vigtigste, som videnskab bidrager til, er uddannelse. Også selvom vi ved mindre og mindre, jo mere vi ved. Men hellere det end ignorance.”
Langt ude over klippen
– Du indleder bogen med to citater. Det ene lyder: “Den sande pessimist ved, at det allerede er for sent at være det”. Er du pessimist?
”Ja, det er jeg. Jeg tror, at det er for sent i forhold til mange ting. Mange facts giver mig desværre ret. Klimaforandringer for eksempel. Vi når aldrig de to procent. Et andet eksempel er ekstrem-kapitalismens egoisme. Et tredje er, at demokratiet er truet flere og flere steder. Et fjerde er overbefolkning og dårlige leveforhold, der vil lede til stigende migration.
Men samtidigt har jeg egentlig tillid til menneskene. Mange er intelligente. Vi har faktisk overlevet ved at redde hinanden. Vi er altruistiske. De unge må redde os. Individualisme og ekstrem-kapitalisme kan ikke redde os. Uddannelse og lighed skal redde os.”

– Anomalien er en krimi, en sci fi-thriller og faktisk flere andre ting også. Det er faktisk flere bøger i én. Men måske det egentlig er en moralsk bog?
”Jeg skriver for at give mennesker mulighed for at tænke. Jeg skriver ikke didaktik, men skriver scener og situationer frem, som læseren kan tænke over og forestille sig alternativer til. Fx er der en figur, der har en syg søster, og som må betale alt, hvad hun ejer, for at redde søsteren. Det er jo et særligt system, som vi i Europa har svært ved at forestille os. Jeg giver ingen svar.
En af mine favoritter, Victor Hugos Les Miserables, stiller også etiske spørgsmål uden at give svar. Jeg ville tage vigtige emner op uden at forelæse, men ved at fremlægge dem igennem karakterers liv og færden. Ved at lade karaktererne blive konfronteret med deres dobbeltgænger, får læseren mulighed for at finde egne svar.
Her tilbyder jeg så en snigmorder, en gravid kvinde, en døende pilot, en gammel arkitekt osv. Hver historie sætter etiske spørgsmål frem til læserens egne overvejelser. Jeg bruger sundhed, død og kærlighed. Hvad gør dobbeltgængere, der er forelsket i den samme mand? Kan vi kæmpe imod én, der er den samme som os selv? Hvad er de gode sider i os, og kan vi udvikle dem? Kan vi forandre os?”
Jeg frygter dog, at det bliver uskønt. Ufatteligt mange mennesker vil miste livet, er jeg bange for
– Vores udfordringer og vores etiske fordringer er altså de samme, uanset om der er flere universer eller ej, og uanset om vi er replikanter eller ej?
”Ja. Vi lever i én verden. Måske er der andre, men vi aner det ikke. Dermed er vi er fanget her. For nu i hvert fald. Det eneste og vigtigste spørgsmål er, hvordan vi overlever.”
– Og tiden er ved at løbe ud?
”Ja, jeg tror jo egentlig, at tiden er løbet fra os. Vi er dømt til undergangen. Vi er i bilen, der allerede er kørt ud over klippen og hænger i luften. Så vi kan hive lige så meget i rattet, vi vil. Det nytter intet. Men alligevel må vi spørge, om vi måske stadig er på vejen. Eller om vi rent faktisk kan få bilen tilbage på vejen, hvis vi kørt ud over klippen. Vi må i hvert fald opføre os, som om vi kan det. Jeg frygter dog, at det bliver uskønt. Ufatteligt mange mennesker vil miste livet, er jeg bange for.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her