KULTUR // PORTRÆTINTERVIEW – “Man burde ikke tillade noget menneske at lede en nation, hvis vedkommende ikke har prøvet at tage psykedeliske stoffer.” Sådan siger Nikolaj Cederholm, der har været med til at revolutionere dansk scenekunst. Han skulle dog nærme sig tresårsalderen, inden han tog 10 ‘trip’ med det forbudte stof MDMA. “Det bør være en menneskeret, at jeg selv kan bestemme, hvordan jeg undersøger mit eget sind og min bevidsthed,” siger teaterveteranen og medstifter af Dr. Dante til POV’s Poul Arnedal.
“Det er skidesvært at forklare. Det er ligesom at skulle forklare en farve, som ingen andre nogensinde har set. Men kort fortalt, så handler det om, at man pludselig ser sig selv udefra og i et helt nyt perspektiv. Og det har været sundt for mig,” siger teaterinstruktør, skuespilforfatter og tidligere teaterdirektør Nikolaj Cederholm.
Det, han taler om, er, hvordan det har været at komme i terapi med det psykedeliske stof MDMA.
“Det får hjernen til at fungere mere plastisk, fordi steder, der normalt ikke er forbundet, begynder at kommunikere med hinanden. Alle de forsvarsmekanismer, du normalt benytter dig af, forsvinder, så jeg har fået nedbrudt alle mulige forestillinger om mig selv og verden omkring mig,” fortæller han.
En af dansk teaters veteraner
Den 60-årige veteran i dansk teater fyldte rundt i januar i år. Han har modtaget flere teaterpriser, og sidste år blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Nikolaj Cederholm har været med til at revolutionere den danske scenekunst, og hans teaterbegejstring startede allerede, da han var teenager, hvor han hjemme i Allerød var en af hovedkræfterne i at skabe teaterfænomenet Dr. Dante, hvor han også blev direktør.
Og han er ikke mindst kendt for at trække et helt nyt og ungt publikum ind på tilskuerpladserne både på scenen i Allerød, og ikke mindst da han på Dr. Dantes Aveny i 1990’erne med forestillingen Gasolin skabte begrebet teaterkoncert.
I virkeligheden så burde man ikke tillade noget menneske at lede en nation, hvis vedkommende ikke har prøvet et psykedelisk stof. Det er uforsvarligt
De sidste over tyve år har han arbejdet som freelance-sceneinstruktør og -dramatiker, og ud over i Norden er hans værker blevet opført i bl.a. Holland, Island, Schweiz og England.
Men selvom han helt fra sin allerførste teaterfærd har begivet sig ud i det eksperimentelle og flippede, så skulle han nærme sig tresårsalderen, inden han kastede sig ud i de psykedeliske stoffer, som de oprindelige flippere i hans barndoms hippietid eksperimenterede med.
Cary Grant tog 100 LSD-trip
Han er dog langtfra den første inden for skuespilverdenen, der har afprøvet bevidsthedsudvidende substanser. Allerede i slutningen af 1950’erne tog datidens største filmstjerne, Cary Grant, som led i en terapi op imod 100 LSD-trip, som han selv mente var medvirkende til, at han fandt ro i sin tilværelse og blev en bedre skuespiller, ægtefælle og far.
For Cederholms vedkommende var der tale om MDMA og ‘kun’ ti gange med en måneds mellemrum og under skarp overvågning og samarbejde med en terapeut.
“Det har givet mig en utrolig og overraskende indsigt i mine egne følelser og selvopfattelse. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende,” siger han.
Han sidder med manuskriptet til musicalen Natasja, som i løbet af sommeren har været spillet på Operaens store scene på Holmen i København. Men har hans MDMA-terapi så også betydet noget for den måde, han laver teater på?
Disse stoffer giver mulighed for at hjælpe folk ud af ganske vanskelige problemer og psykiske lidelser
“Ja, det vil jo vise sig,” siger han og holder en pause.
“På Natasja er jeg jo blot instruktør. Forestillingen er skrevet af Clemens, så lad os se, hvad der sker, når jeg selv igen skaber en forestilling helt fra bunden.”
Efter en endnu længere og eftertænksom pause fortsætter han: “Det er blevet lettere at lave teater. Og det er blevet nemmere at stole på mig selv og mærke, hvad der er rigtigt og forkert.”
Samtidig understreger han, at han er blevet meget bedre til at håndtere konflikter og de gnidninger, som uvægerligt opstår mellem en instruktør og skuespillere, fordi det kunstneriske udtryk i høj grad handler om følelser.
Af indlysende årsager foregået lidt tys-tys
Men inden han uddyber det, vil han gerne slå fast, at psykedeliske stoffer på ingen måde er legetøj eller noget, man ukontrolleret skal kaste i sig som en fest-stimulator.
“Alt det, jeg siger her, handler ikke om misbrug af stoffer. Det handler om at indtage dem i en terapeutisk sammenhæng og under kontrollerede forhold,” understreger han. Og han ved også udmærket, at det ikke er lovligt at indtage eller forhandle MDMA, som også går under den mere populære betegnelsen ecstasy.
Derfor kommer han heller ikke nærmere ind på, hvor og under hvilke konkrete omstændigheder han tog sine MDMA-trip, fordi det af indlysende årsager er foregået lidt tys-tys.
Derimod fortæller han gerne, hvordan han sammen med sin kone, scenografen og kostumier’en Mia Stensgaard, stiftede bekendtskab med de psykedeliske stoffers verden.
Det er måske nogle party-crash’ere, der har sneget sig ind, da jeg var 7-8 år gammel, og de havde nogle værdier, som jeg syntes var skideseje dengang
Det skete bl.a. i Helsingør i forbindelse med en optræden af den amerikanske forfatter og journalist Michael Pollan, som står bag den anbefalelsesværdige Netflix-film How to change your mind.
Og efter Nikolaj Cederholms terapi deltog de i januar i år i en stor konference, Psychedelics as Medicine, i Island med deltagelse af læger, neurologer, terapeuter, politifolk, politikere og mange andre fra det meste af verden.
Så når han fortæller om disse stoffer, deres virkninger og terapeutiske anvendelse, taler han ud fra et grundigt kendskab til tingene.
Hjælper PTSD-ramte, alkoholikere og døende
Og en af de ting, der kom frem på konferencen i den islandske hovedstad Reykjavik, var, at forsøgene med brug af bl.a. MDMA og psilocybin i medicinsk og terapeutisk sammenhæng er så langt fremme, at de sandsynligvis vil blive lovliggjort til et sådant brug i slutningen af 2024 i USA. Det er allerede sket i Australien. Og der er forsøg, som også finder sted i Danmark (se faktaboks).
“De resultater, man kunne fremlægge, var fantastiske. I både USA og England har man rigtig gode resultater med at behandle både PTSD-ramte og alkoholikere med MDMA. Terminalt meget syge patienter har man behandlet med psilocybin-svampe, og for 75 procents vedkommende forsvandt deres angst.”
Men jeg er ikke mine følelser. De er noget, jeg har, ligesom jeg har et hus, en kone, en bil osv. De er noget, jeg kan betragte udefra, uden at de skal overtage mig
“Det er noget, vi vil komme til at møde meget oftere i fremtiden, fordi disse stoffer giver mulighed for at hjælpe folk ud af ganske vanskelige problemer og psykiske lidelser. De mest optimistiske læger på konferencen mente, at der i fremtiden kun ville være to forskellige psykiske diagnoser,” siger han og fortsætter:
“Den ene er paranoid skizofreni, som man ikke kan behandle med disse stoffer, fordi der er noget galt inde i hjernen. Den anden er samtlige andre diagnoser som OCD, PTSD, alkoholisme, anoreksi osv., som ville kunne behandles med psykedelia. Ikke at man kan helbrede dem, men man kan behandle dem.”
Det er, som om ‘vagthunden’ falder i søvn
Nu lider Nikolaj Cederholm ikke selv af nogen af disse diagnoser. Men alligevel har hans ‘trip’ kunnet hjælpe ham og givet ham en indsigt i, hvordan i det mindste stoffet MDMA virker, når man pludselig “ser sig selv udefra”.
“Det er, som om vagthunden falder i søvn,” siger han.
”Vi har alle sammen en række forskellige stemmer eller fastlåste tanker og forestillinger oppe i hovedet. Det kan være en moralsk forældrestemme, der fortæller dig, hvad du bør gøre, selvom du måske ikke har lyst. Og de fleste har også en hånlig stemme, som råber op, hvis man fx har dummet sig og gentaget samme tåbelige ting flere gange. Og den kan være ret nedgørende,” forklarer teaterinstruktøren.
“Jeg kalder disse stemmer for ‘bestyrelsen’. Og jeg har opdaget, at nogle af dem stammer helt tilbage fra min barndom. Det er måske nogle party-crash’ere, der har sneget sig ind, da jeg var 7-8 år gammel, og de havde nogle værdier, som jeg syntes var skideseje dengang. Og de fælder stadig nogle domme over mig og over resten af verden.”
“Det er disse ‘bestyrelsesmedlemmer’, terapien har hjulpet mig til at blive bevidst om. Og når der så pludselig kommer en begsort sadistisk tanke sejlende forbi, kan jeg i dag se på den og tænke: ‘Hvorfor tænkte jeg nu lige det?’”
“Disse følelser er nok nogle, jeg får. Men jeg er ikke mine følelser. De er noget, jeg har, ligesom jeg har et hus, en kone, en bil osv. De er noget, jeg kan betragte udefra, uden at de skal overtage mig. Stemmerne fra ‘bestyrelsesbordet’ er ikke nogen, man skal identificere sig med, selv om det nemt kan ske – for de er ikke dig,” understreger Cederholm.
Blevet bedre til at sætte grænser
Denne evne til ikke at lade sig indfange og omslutte af sine umiddelbare følelser er noget, han også har kunnet bruge i sit arbejde.
“Hvis jeg skulle have karakteriseret mig selv, inden jeg gik i terapien, ville jeg have sagt: ‘Det er muligt, at jeg en gang imellem overskrider andre menneskers grænser.’ Jeg er nemlig temmelig krævende og stædig og målrettet i mit arbejde. Men det, jeg fandt ud af, var, at jeg havde ladet andre mennesker overtræde mine grænser, og det overraskede mig.”
“Man kan sagtens se det for sig: Jeg er teaterdirektør. Jeg er leder. Og jeg er den, der har magten. Og så er der fx tre personer omkring mig, hvor den ene er utilfreds, den andens mor er lige død, og en tredje har alle mulige problemer. Mit mål er at komme frem til den fastsatte premieredato. Alt andet er uvæsenligt.
“Og når jeg så samtidig skal deale med alle andres forskellige følelser, så er mine egne følelser fuldstændig fucking irrelevante. Så jeg var blevet vant til at undertrykke og ignorere dem. Eller ganske enkelt ikke lægge mærke til dem. Derfor lod jeg andre mennesker overtræde mine grænser.”
Den inspirerede bl.a. rockgruppen The Doors, som tog navn efter bogen, og den fik betydning for den generation af hippier, som eksperimenterede med de psykedeliske stoffer
“Det var noget af det, jeg fik ud af terapien. Det var en utrolig indsigt, som virkelig overraskede mig og har betydet, at jeg i dag er meget bedre til at sætte grænser. Når folk prøvede at lokke mig med på deres drama, fandt jeg ud af, at det jo var deres drama og ikke mit.
“Jeg skulle bare lade det fare og ikke hidse mig op og køre med på deres karrusel. Og selv om jeg føler, at enkelte andre personer er grænseoverskridende, så er det jo ikke nødvendigvis deres skyld. Det er bare mig, der skal sætte mine egne grænser,” understreger Nikolaj Cederholm, der mener, at man under en eller anden form bør legalisere alle psykedeliske stoffer.
Hermed mener han ikke fysisk afhængighedsskabende stoffer som heroin, morfinpræparater og kokain, men netop psykedeliske stoffer.
“Jeg mener, det bør være en menneskeret, at jeg selv bestemmer, hvordan jeg undersøger mit eget sind og min bevidsthed. Det er der ikke nogen andre, som skal bestemme. Vi taler om nogle af de mest hjælpsomme stoffer, som menneskeheden har brugt gennem tusinder af år.”
Måske hippiernes største opdagelse
“Faktisk var mange af disse stoffer helt legale indtil for omkring godt 50 år siden, hvor den amerikanske regering bl.a. under indtryk af de ungdommelige protester mod Vietnam-krigen forbød alle psykedeliske stoffer i forbindelse med præsident Nixons War on Drugs.
“Og det var ikke kun den almindelige brug af stofferne, men også de mange videnskabelige forskningsprojekter af deres virkninger, som blev stoppet. Og herfra bredte forbuddene sig til resten af verden.”
I 1954 udgav forfatteren Aldous Huxley, der 22 år tidligere havde skrevet den berømte roman Fagre nye verden, bogen The Doors of Perception (Erkendelsens døre) om sine oplevelser under indflydelse af den psykedeliske kaktus peyote, som indeholder stoffet meskalin.
Den inspirerede bl.a. rockgruppen The Doors, som tog navn efter bogen, og den fik betydning for den generation af hippier, som eksperimenterede med de psykedeliske stoffer – og samtidig protesterede mod Vietnam-krigen og mange unge amerikanske mænds tvungne deltagelse i den.
“Selv om det gik galt for mange unge fra den generation, så siger Michael Pollan, som jeg fortalte om tidligere, at ‘det, vi har betragtet som hippiernes største fejltagelse, måske var deres største opdagelse’. En af grundene til, at stofferne blev forbudt og de videnskabelige forsøg stoppet, var jo, at de unge mennesker, som havde været på de her trip, ikke ønskede at tage til Vietnam og slås.
“Der var en form for sammenhæng mellem den angst, som de, der havde magten, følte, og så det, som de unge, der tog disse stoffer, oplevede. For hvad nu hvis alle syntes, at kærlighed var vigtigere end at føre krig,” fortæller Cederholm.
Lovlige inden for en kort årrække
Samtidig peger han på det groteske i, at samtidig med at de psykedeliske stoffer fortsat er forbudte, så ser man i dag noget, der nærmest ligner en epidemi, hvor tusindvis af amerikanere dør som følge af, at de har indtaget lægeordinerede stoffer, som er syntetiske afarter af morfin og heroin.
Han har dog også visse forhåbninger til fremtiden. Og her peger han bl.a. på de forsøg med behandling med psykedeliske stoffer, der finder sted både i USA, i England, i Danmark og mange andre lande.
“Noget tyder på, at disse stoffer inden for en kort årrække vil blive lovliggjort til brug i terapeutisk sammenhæng, og det vil forhåbentlig medføre, at vi generelt vil få et mere naturligt og positivt forhold til dem.”
“I virkeligheden så burde man ikke tillade noget menneske at lede en nation, hvis vedkommende ikke har prøvet et psykedelisk stof. Det er uforsvarligt. Der er indsigter, som man må have gjort sig inden.”
“Der findes naturligvis også andre veje til de indsigter, man kan få ved hjælp af psykedeliske stoffer, men psykedelika tilbyder en genvej, som alle mennesker burde prøve,” slutter Nikolaj Cederholm.
På universitetshospitalerne i både Hovedstadsregionen og i Aalborg foregår der i øjeblikket forskning i behandling af psykiske lidelser med psykedeliske stoffer.
Du kan læse om behandlingen i Hovedstadsregionen her.
Og om behandlingen i Aalborg her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
