KLIMA // REPORTAGE – Fremsynede kvinder i en landsby i Bolivia indfører økologi og nye landbrugsmetoder for at overvinde den alvorlige klimakrise i deres land.
PANDOJA, BOLIVIA – Salathoveder stikker op fra hver sit udhulede hul i hvide plastikrør, og 64-årige Margot Cabrera går stolt mellem rækkerne. Salaten er stjerneprodukt for en gruppe seje bolivianske kvinder i landsbyen Pandoja, der i fællesskab har sat sig i spidsen for indførelse af et mere moderne landbrug i deres by. I dag ses kvinderne i foreningen Mujeres Pandoja, Pandojas kvinder, som forbilleder i kampen mod klimakrisen.
”Jeg dyrker altid alting økologisk og værdsætter ren dyrkning uden pesticider,” siger Margot Cabrera.
Hydroponik hedder den moderne teknik, som kvinderne benytter i deres plastdrivhuse, når de dyrker salat, og som gør dem i stand til at sænke vandforbruget ti gange. Ved hydroponik dyrkes salat og andre afgrøder i vand med næringsstoffer uden jord.
Det sparer vand
Pandoja ligger i Cochabamba-dalen i Bolivia i hjertet af Sydamerika. Her har kvinder længe spillet en central rolle i landbruget. De dyrker afgrøder som salat, majs og kartofler, men klimakrisen har tørret floder ud og gjort traditionelt landbrug vanskeligt.
”Vi havde det store problem, at jorden var meget eroderet,” fortæller Margot Cabrera, der for otte år siden besluttede at gå på pension fra sit job i byen og flytte ud på landet og slutte sig til kvinderne i Pandoja. ”Jeg er bonde af valg, ikke af fødsel,” fortæller hun.
At skifte bylivet i nærliggende Cochabamba ud med tilværelsen som landbokvinde bød på udfordringer. Men Margot Cabrera og de andre kvinder lod sig ikke kue. De søgte efter en alternativ løsning og fandt frem til at eksperimentere med hydroponisk produktion. I begyndelsen dyrkede de broccoli og blomkål i drivhusene, men det viste sig, at det ikke gav tilstrækkeligt overskud. ”Desværre var markedet ikke gunstigt for os, og vi endte med at bruge flere penge, end vi tjente,” fortæller Margot Cabrera.
”Men hydroponisk produktion af salat viste sig derimod at være et bedre marked,” fortsætter hun. ”Ved konventionel dyrkning bruges der 60 liter vand til at dyrke et salathoved. Ved hydroponik bruger vi kun seks liter vand til at producere det samme. Det er en betydelig besparelse.”
Margot Cabrera er ligesom de fleste andre kvinder i foreningen meget passioneret omkring økologi.
”Al skadedyrsbekæmpelse foregår manuelt med aske, mariehøns og lignende. Intet går til spilde, alt genbruges. Der er altid noget, der ikke kan sælges, men det går til hønsene eller til komposten. Og på et tidspunkt bliver det til jord igen,” forklarer hun.
”Målet er kun at spise dét, vi selv dyrker, og ikke være afhængige af købmanden. At sikre fødevaresikkerheden. Vi har et helt kredsløb med høns, protein, gødning, orme og dehydrator-maskiner. Faktisk køber vi nu kun kød og korn udefra,” slutter Margot Cabrera.
Fødevarekredsløb
Bolivia er ifølge Verdensbanken det tiende mest sårbare land i verden over for klimaforandringer. Her kommer klimakrisen især til udtryk ved tørke, oversvømmelser, skovbrande og hedebølger. Når kvinderne fra Pandoja kan dyrke frugt og grøntsager økologisk og med et væsentligt lavere vandforbrug, er det et vigtigt bidrag til klimatilpasning i Andeslandet.
”Vores mål er at leve i fællesskab og genoprette vores levested. Vi har tørtoiletter uden vand og septiktanke. Der adskilles afføring og urin. Overraskende nok kan menneskeafføring også bruges som gødning,” fortæller en anden af kvinderne, 46-årige María Elena Arrueta. Hun dyrker jordbær, salat, løg, tomater, broccoli, mandariner, avocado og appelsiner.
Fire familier bor sammen på et stykke jord, som de ejer kollektivt. María Elena Arrueta har fået stor hjælp af den fælles ”kvindefond”, som foreningen har oprettet, og som støtter medlemmers mindre projekter økonomisk. Hun har fået støtte til såvel opdræt af regnorme til kompost som indførsel af nye teknikker til tørring af frugt og grøntsager.
”Vi tørrer produkter som citroner og spinat, da de ikke kan holde sig friske så længe. Man kan bruge de tørrede grøntsager til pulver til vitamindrikke,” forklarer hun.
48-årige Estela Vásquez kom til Pandoja fra den større by Cochabamba under corona-pandemien. Dengang var det umuligt at købe noget som helst i butikkerne, husker hun.
”Arbejdet med at dyrke jorden har været en kæmpe oplevelse for mig. Hver såning er virkelig lærerig,” fortæller Estela Vásquez, der er glad for at have lært at dyrke sine bær og grøntsager i trækasser.
”Det er bedre at dyrke i kasser. Så kommer hundene og fårene ikke ind i kasserne, og det er renere. Med fem trækasser har vi alt, hvad vi skal bruge. Jeg leger med kasserne, kan man næsten sige, og får mange gode erfaringer ud af det. Jeg drømmer om at kunne høste hele året, så jeg og min familie kan spise rigtigt godt,” fortæller Estela Vásquez.
42-årige Valery Tórrez har boet 15 år i Pandoja og har været med i foreningen Mujeres Pandoja siden sidste år. ”Takket være kvindefonden har vi hver især kunnet begynde at dyrke vores egne afgrøder, og den er med til at fremme, at vi kan lave byttehandler indbyrdes,” fortæller hun, der også boede i Cochabamba, inden hun flyttede til Pandoja.
”Mit forhold til planter og dyr er startet helt fra bunden. Det er et meget berigende miljø at leve i,” siger hun. ”Vi har høns, som vi bruger til kompostering, hvilket gør det muligt at opretholde fødevarekredsløbet.”
Helt centralt for alle kvinderne er at spare på den mest vitale ressource af alle, nemlig vandet.
”Det er en erfaring for livet med frugttræer og økologi. Og ikke mindst hvordan vi kan dyrke uden et stort behov for kunstvanding. Ikke alle har adgang til vand til vanding af deres afgrøder, så det er vigtigt at være selvforsynende på det område,” forklarer Valery Tórrez.
Denne artikel publiceres med støtte fra OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og