STRESS // ARBEJDSMARKED – Det er et mysterium, at vi i vores tid – med kortere arbejdstid og flere penge på lommen end nogensinde – har rekord i antallet af medborgere med stress, skriver Henning Petersen, der mener, at en af grundene er, at dynamikken mellem arbejdsgiver og arbejdstager har ændret sig, og kompleksiteten i opgaverne er øget. Dette er første del af en serie på to artikler om stress på arbejdsmarkedet.
I de seneste 100 år er arbejdsugen reduceret fra 48 timer over 6 dage til 35-37 timer over 5 dage. Vi har mere fritid end nogensinde og en almen velfærd uden sidestykke i verdenshistorien.
Det er et mysterium, at vi i vores tid – med kortere arbejdstid og flere penge på lommen end nogensinde – har rekord i antallet af medborgere med stress.
Jeg har været på arbejdsmarkedet i over 40 år, mange af dem som leder, og deltaget i denne udvikling, lige så forundret som alle andre over, hvor vi er landet.
Medarbejdere i dag føler et langt større ansvar over for opgaverne, selvom de – ligesom i de gode gamle dage – ikke har særlig stor indflydelse på de ydre rammer
Og dog – der er visse ting, jeg føler, generelt har flyttet sig. Dynamikken mellem arbejdsgiver og arbejdstager har ændret sig, og så er kompleksiteten i opgaverne øget.
I en arbejdsrelation er der 4 væsentlige parametre:
• Ansvar: HVEM der har ansvaret for, at arbejdet bliver udført
• Indflydelse: HVORDAN arbejdet udføres
• Tid: Hvor HURTIGT arbejdet skal udføres
• Kvalitetsmål: Den FORVENTEDE kvalitet af det udførte arbejde.
Megen forskning fokuserer på indflydelse og tid, når man forsøger at klarlægge årsagerne til den øgede stress. Ansvar og kvalitetsmål får ikke så megen opmærksomhed – de er måske også sværere at måle – og man undersøger ofte kun én af de fire parametre, selvom ingen af parametrene kan stå alene, de indgår alle med forskellig vægt. Og ligesom med medicin kan to medikamenter – der hver især er uskadelige – være en giftig cocktail, hvis de indtages samtidig.
Ansvar
Før i tiden var man medarbejder – og man havde en arbejdsgiver. Man fik sin løn for at udføre et stykke arbejde, og så var det ellers op til arbejdsgiveren at få det hele til at hænge sammen og drage nytte af det eller tjene penge på det. I dag er arbejdsgiveren ikke en modpart, og det er ikke længere virksomhedens/lederens ansvar, at arbejdet bliver gjort. I dag er ”vi” et hold, der arbejder sammen, og det er vores fælles ansvar, at det hele virker.
Hvis man giver mig et større ansvar for noget, som ikke er under min kontrol, så øges min stress – og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan
Arbejdsgiveren i dag er en slags familieoverhoved, der sørger for sundhedstjek, rygepolitik, frokostordning, fritidsaktiviteter og personlig udvikling, og det er alles ansvar, at virksomheden går godt – uanset om det er en offentlig eller privat virksomhed. Det er stadig arbejdsgivere og ledere, der udstikker rammerne og sætter målene, men ansvaret for færdiggørelsen og indflydelsen på udførelsen er mange steder blevet skubbet nedad i organisationen.
Medarbejdere i dag føler et langt større ansvar over for opgaverne, selvom de – ligesom i de gode gamle dage – ikke har særlig stor indflydelse på de ydre rammer.
Hvis man giver mig et større ansvar for noget, som ikke er under min kontrol, så øges min stress – og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan.
Indflydelse
Tidligere var der mange flere manuelle processer – af mangel på automation. Dette betød, at den enkelte medarbejder havde færre forskellige opgaver og mindre indflydelse på, hvordan arbejdet blev udført. Man lavede sin lille del og gav det videre til den næste i rækken.
Dette gjaldt både i produktion af varer og udførelsen af administrative opgaver. Når lønkontoret manuelt skulle beregne timeløn, ATP og skat – og fylde kontanter i brune papirkuverter til 700 timelønnede medarbejdere hver 14. dag, så var der ikke brug for mange med det store overblik, men brug for mange der kunne taste hurtigt på en regnemaskine, og som var fikse på fingrene.
Overgangen fra operation til proces har gjort, at virksomheden ofte synes, det nu er den enkelte medarbejders ansvar at nå virksomhedens mål, eller at medarbejderen har en følelse af, at det er
I dag kan nogle få medarbejdere klare det samme arbejde med vedligeholdelse af centrale systemer og et tryk på en knap, der overfører pengene til folks lønkonto og sender deres specificerede og korrekt udregnede lønseddel direkte som mail til e-Boks.
Medarbejdere i dag har stor indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres, da de skal beherske en lang række opgaver inden for deres felt. Direktion og ledere kan have vanskeligt ved at tilegne sig denne specialiserede viden, og medarbejderen står ofte ret alene med sin viden, sin proces og sine udfordringer.
De højt specialiserede medarbejdere sidder med en samlet række arbejdsopgaver, der tidligere var delt ud på flere kolleger. Fra at være ansvarlige for en operation er de blevet ansvarlige for en proces.
Overgangen fra operation til proces har gjort, at virksomheden ofte synes, det nu er den enkelte medarbejders ansvar at nå virksomhedens mål, eller medarbejderen har en følelse af, at det er.
Man siger, at viden er magt, men viden er også en byrde, når man – mere alene end nogensinde – skal have en større og større faglig spændvidde.
Tid
Min morfar – der var født i 1909 – oplevede nogle af de første spillefilm, 1. verdenskrig, flyvemaskiner, overgangen fra hestevogne til biler, radioen, jazz, talefilm, den tyske besættelse, 2. verdenskrig, penicillin, fjernsynet, rock’n’roll, jetfly og en sputnik i rummet, inden han var fyldt 50.
Jeg har haft en PC med Word og Excel i 30 år, så den digitale tidsalder er hverken så ny eller spændende, som den har været, og min morfar så givetvis lige så mange nye ting i en 30-årig periode, som jeg har set i et tilsvarende tidsrum.
Jeg tror ikke på, at alting går hurtigere nu om dage.
Jeg tror, at man altid føler, at man havde bedre tid, da man var yngre, ligesom man er overbevist om, at man får mere tid ”i næste kvartal” – hvilket viser sig aldrig at være tilfældet.
Vi har altid travlt lige nu, mens vi er tidsoptimister både hvad angår fortid og fremtid.
Charlie Chaplins film Moderne tider er fra 1936. Enhver, der i denne film har set Chaplin som ekstremt presset samlebåndsarbejder, erkender at tid – når man får for lidt af den – altid har spillet en rolle i forbindelse med stress.
Sammenfattende kan det siges, at jeg tror, at manglende tid kan være medvirkende årsag – men absolut ikke den primære årsag – til nutidens stress, selvom det er reflekssvaret, de fleste bruger.
Kvalitetsmål
Da jeg gik i gymnasiet i midten af 70’erne, var 7 eller 8 eller 9 – på en skala til 13 – helt almindelige karakterer, 10 og 11 var mere sjældne, 12 fandtes ikke, og ALLE i 3. g-klasserne (vi var over 120 på en årgang) vidste, hvem der havde fået 13 til de afsluttende eksaminer, og hvilke fag de havde fået det i.
I dag er 12 – på en skala til 12 – en relativt almindelig karakter, der gives i 10 % af tilfældene, og de 3 højeste karakterer udgør 2/3 af den samlede karaktergivning. Der er derfor sket et skred fra at være god nok på et middelniveau til at skulle være en af de bedste. Tidligere var man en tilfredsstillende medarbejder, hvis man undgik at lave for mange fejl og ellers holdt sig under radaren. I dag bliver en jævnt tilfredsstillende indsats set som et problem, fordi man er ”gået i stå” og åbenbart har behov for ”hjælp” til videre udvikling.
Tilgangen i dag er følelsesmæssig og langt mere uprofessionel
Tidligere var en ansættelse en ”noget for noget” relation – med mere klare linjer mellem giver og tager – og en mere professionel tilgang fra begge parter. Det var en forretningsmæssig aftale, hvor godt var glimrende, men medium var godt nok.
Tilgangen i dag er følelsesmæssig og langt mere uprofessionel.
Man er involveret og loyal over for virksomhed og kolleger – og man bliver konstant mindet om at gøre sit bedste. Selvom man bare gerne vil passe sit arbejde efter bedste evne, knalde kæresten, passe haven, grille med vennerne og gå til gymnastik i DGI, så bliver man jævnligt spurgt om, hvor man ser sig selv om 5 år, og hvilke tiltag der skal til, for at man kan forbedre sin præstation.
Godt nok er aldrig godt nok.
Stress i nytiden
Årsagen til nutidens epidemi af stress ligger nok i en cocktail af:
• Ansvar
• Indflydelse
• Kvalitetsmål.
Mangel på tid er det symptom alle ser, mens årsagen – i form af de tre ovenstående parametre – ikke bliver diagnosticeret tilstrækkeligt.
✓ Virksomheden udstikker mål, men skubber samtidig ansvaret nedad.
✓ Medarbejderen føler større personligt ansvar.
✓ Fra operation til proces – medarbejderen har flere forskellige opgaver.
✓ Der styres efter idealer i stedet for minimumskrav.
✓ Godt nok er ikke godt nok.
Alt dette belaster medarbejderen yderligere – i forhold til tidligere – og det betyder, at mange flere får stress og bliver udbrændte.
Mangel på tid har altid eksisteret, og jeg har arbejdet i afdelinger, hvor vi i perioder knoklede, uden at folk blev masse-stressede af den grund.
Når jeg er stresset, føler jeg altid, at jeg mangler tid – at der ikke er tid nok – selvom min tidsfornemmelse kan skyldes, jeg har påtaget mig et for stort ansvar, har mange flere forskellige opgaver end tidligere eller har et højere kvalitetsmål end nødvendigt. I en verden, hvor arbejdstiden er kortere end nogensinde, er oplevelsen af mangel på tid et symptom, men ikke nødvendigvis årsagen.
Der tales jævnligt om endnu kortere arbejdstid, mere ferie, mere orlov og 4-dages uger i et forsøg på at adressere stress. Det er i min optik gammeldags medicin, der gives i et desperat forsøg på symptombehandling, selvom denne medicin ikke har virket indtil nu.
Årsagen til stress ligger i den nuværende adfærd og de nugældende idealer. Gør noget ved ansvar, indflydelse og kvalitetsmål, de virkelige årsager. Så får alle tid nok – med tiden.
Læs mere om stress på POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
