POV BUSINESS // SUNDHED – Københavns Universitet udvider med en ny mastergrad i neurorehabilitering. Den nye uddannelsesgrad er målrettet fysioterapeuter, sygeplejersker, ergoterapeuter, læger og andre praktikere, som sideløbende med et lønarbejde kan dykke ned i hjernen og i neurorehabilitering. Det er en stærk forbedring indenfor et område, der er komplekst og som kræver en tværfaglig tilgang, siger eksperter. Ny undersøgelse viser samtidig, at mennesker, der pådrager sig en hjernerystelse ofte lider i årevis. Mange er uden arbejde hele fem år efter.
Fra næste år kan læger, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og andre fagfolk søge ind på en ny master i neurorehabilitering ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Mastergraden skal bygge bro mellem viden og praksis og give konkrete praktiske redskaber og strategier, som de studerende kan tage med tilbage til arbejdsmarkedet:
”Vores formål er at give en basal forståelse af neuroplasticitet, neurorehabilitering og neurovidenskab og føre det over i en klinisk anvendelig ramme.”
En master i neurorehabilitering vil udgøre et væsentligt link mellem klinik, forskning og udvikling til gavn for børn og voksne med hjerneskade – Professor og overlæge Troels Wesenberg Kjær, Dansk Selskab for Klinisk Neurofysiologi
“Hvordan kan vi tage den her viden og bruge det ude i praksis – helt ude i kommunerne hos ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og andre, der arbejder med hjerneskadede. Det er det, som masteren skal hjælpe med,” fortæller lektor og studieleder på den nye uddannelse, lektor Jakob Lorentzen fra Institut for Neurovidenskab.
Det er ham, som står bag den nye uddannelse sammen med professor Jens Bo Nielsen. De skal begge undervise på uddannelsen i selskab med interne og eksterne undervisere. Sammen har de to tidligere afholdt kurser i og foredrag om neurorehabilitering.
”Vi har forsket i neurorehabilitering i mange år. Den viden har vi formidlet til praktikere, og vi har oplevet, at der har været stor efterspørgsel efter de kurser og foredrag, som vi har holdt.”
“Nu har vi så taget hele skridtet og lavet en solid pakke i form af en master, der kommer hele vejen rundt om området,” forklarer Jakob Lorentzen.
Mindst to års erhvervserfaring
Masteruddannelsen retter sig imod personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, og det er et krav, at man har to års erhvervserfaring for at søge ind. Derfor strækker den etårige master sig også reelt over to år, så det er muligt for de studerende at kunne arbejde ved siden af.
Jakob Lorentzen ser nemlig gerne, at de studerende fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet og kan komme tilbage til deres gamle job, når de har færdiggjort masteren.
Han håber desuden, at mange forskellige fagfolk vil søge ind for at kunne dele erfaringer. En del af uddannelsen vil blive baseret på gruppearbejde, og sammensætning af grupperne er et centralt punkt i uddannelsen:
”Inden for neurorehabilitering er det blevet tydeligt, at der er brug for utrolig mange agenter og fagfolk i denne type patienters liv. Vi vil derfor i uddannelsen gerne sammensætte grupperne så multidisciplinært som muligt.”
Neurorehabilitering er et komplekst og omkostningstungt område, hvor der er brug for specialiseret viden og tæt relationel koordinering og fælles sprog blandt de faggrupper, der arbejder omkring denne borgergruppe. Det behov vil denne masteruddannelse understøtte – Patricia de Lipthay Behrend, Chef for Praksis og Innovation ved Elsassinstituttet
“Vi håber derfor på at få studerende fra en masse forskellige fag. Vi vil så prøve at sammensætte gruppearbejdet, så der bliver input fra de forskellige faggrupper til at udarbejde den optimale strategi og plan for den enkelte person,” siger Jakob Lorentzen.
Det bliver muligt at søge ind på masteren fra januar 2020, hvor der vil være plads til op til 25 studerende. Derefter vil der være optagelse hvert andet år. ”
EKSEMPEL: Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelse
En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – især for den gruppe patienter, der får vedvarende symptomer som eksempelvis smerte og koncentrationsbesvær. De har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.
Fem år efter traumet ser vi, at hele 43 procent står uden almindeligt arbejde. Det er halvanden gange flere end i kontrolgruppen, hvor 30 procent var udenfor arbejdsmarkedet. Det er klart flere, end vi forventede
Hvis du slår hovedet og får en hjernerystelse, er der større risiko for, at du fem år senere står uden for arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra et forskerteam på Københavns Universitet med ph.d.-studerende i Folkesundhedsvidenskab, Heidi Graff, og neuropsykolog Hana Malá Rytter fra Institut for Psykologi i spidsen.
Forskergruppen har gennem fem år fulgt 19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik stillet diagnosen hjernerystelse, og har sammenlignet deres arbejdsmarkedstilknytning med en kontrolgruppe på næsten lige så mange, som ikke havde haft hjernerystelse.
Undersøgelsen viser, at de, der har haft en hjernerystelse, har halvanden gang så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde fem år efter uheldet sammenlignet med kontrolgruppen.
“Når vi følger patienterne fem år efter traumet, så ser vi, at hele 43 procent står uden almindeligt arbejde. Det er halvanden gange flere end i kontrolgruppen, hvor 30 procent var udenfor arbejdsmarkedet. Det er klart flere, end vi forventede at finde”, fortæller Hana Malá Rytter, der er lektor i neuropsykologi på Københavns Universitet og Bispebjerg- Frederiksberg Hospital og leder af Dansk Center for Hjernerystelse.
Forskerne ved ikke præcis, hvorfor denne gruppe patienter ikke har genoptaget arbejdet, men en del patienter får langvarige følger fx i form af smerter og koncentrationsbesvær også flere år efter uheldet.”
Hvis alle dine ressourcer bliver brugt til at kæmpe med vedvarende smerter eller koncentrationsbesvær, har du ikke overskud til også at passe et arbejde. En del rammes også af angst og depression
“Desuden plages mange af øget træthed. Det er sandsynligvis dem, der ikke har været i stand til at vende tilbage til arbejdet, mener Hana Malá Rytter.
“Hvis alle dine ressourcer bliver brugt til at kæmpe med vedvarende smerter eller koncentrationsbesvær, har du ikke overskud til også at passe et arbejde. En del rammes også af angst og depression, og det gør det også sværere at leve op til de krav, som bliver stillet på en arbejdsplads og håndtere stressende situationer på jobbet”, siger hun.
For nogle patienter starter hjernerystelsen en nedadgående spiral: fysiske sygdomme kan blive forværret, og patienten kan udvikle følelsesmæssige problemer, blandt andet fordi det er svært at acceptere den nye rolle som kronisk syg.
Netop fordi en del patienter med hjernerystelse får langvarige eller kroniske problemer efter traumet, bør sundhedspersonalet have øget fokus på at få lavet en tidlig og grundig udredning af patienterne, så man kan tilrettelægge den rette indsats, fortæller Hana Malá Rytter:
“Folk med hjernerystelse, skal have tilbudt et forløb, der er skræddersyet til netop den persons behov, begrænsninger og muligheder. Patienterne har simpelthen brug for forskellig hjælp, alt efter hor de står i livet og hvad de havde gang i før hjernerystelsen.”
“Symptomer på hjernerystelse kan også variere fra person til person – hvad der opleves fx som krævende af én person, kan opleves uproblematisk af en anden”, siger hun.
Hana Malá Rytter peger også på behovet for, at hjernerystelses-patienter nemt kan få adgang til behandling af fagpersoner med ekspertise i hjernerystelse, fx undervisning, coaching and træning hos neuropsykolog, fysioterapeut, neurooptometrist og andre.
– Der kan også være behov for, at forskellige behandlere samarbejder om patienten. Og så er der naturligvis brug for, at patienter har adgang til kompetent behandling, uanset hvor i landet de bor, siger hun.Overraskende mange dødsfald
Risiko for tidlig død efter hjernerystelse
Endnu et overraskende resultat, som forskerne fandt i undersøgelsen er, at patienter med hjernerystelse har større risiko for en tidlig død. Fem år efter hjernerystelsen er risikoen mere end to en halv gange så stor sammenlignet med kontrolgruppen. Heldigvis er der tale om kun nogle ganske få hundrede personer fra de oprindelige knap 20.000, der blev fulgt.
“Man dør jo ikke af en hjernerystelse, men alligevel ser vi en markant overdødelighed, og det kan der være flere mulige forklaringer på. For eksempel at fysiske sygdomme forværres, og at de psykiske konsekvenser øger risikoen for selvmord”, forklarer Hana Malá Rytter og henviser til en anden undersøgelse, som netop kæder risikoen for selvmord sammen med hjernerystelse.
“En anden faktor, som vi ikke har taget med i undersøgelsen her er, at mennesker, som tager mange risici i deres liv, for eksempel har et højt alkoholforbrug eller opfører sig uforsvarligt i trafikken, både har større sandsynlighed for at få hjernerystelse og for en tidlig død”.
Om undersøgelsen Labour market attachment after mild traumatic brain injury
Patienter med hjernerystelse har fem år efter skaden:
- 1,5 gange så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde.
- 2,5 gange så stor risiko for at være permanent ude af arbejdsmarkedet, for eksempel på førtidspension.
- 2,6 gange så stor risiko for at være afgået ved døden.
Undersøgelsen er den første registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år. (2003-2007).
19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik diagnosen hjernerystelse, blev fulgt 5 år efter skaden.
Kontrolgruppen bestod af 18.640 danskere uden hjernerystelse.
Resultaterne er justeret for køn, alder, bopæl, samlivsstatus, kalenderår, indkomst, uddannelse, etnicitet, og allerede bestående sygdom. Kun personer, som ved undersøgelsens start var enten i arbejde eller aktivt arbejdssøgende, er taget med i undersøgelsen. Personer, som havde haft tidligere hjernerystelser i løbet af de sidste 5 år, og personer med psykiatriske diagnoser var sorteret fra.
Læs mere om den nye masteruddannelse her.
Kontakt for mere information om den nye masteruddannelse i neurorehabilitering:
Lektor Jakob Lorentzen, +45 31521131, jlorentzen@sund.ku.dk
Denne øverste artikel er en redigeret udgave af originalen, som man kan finde her og som er skrevet af pressemedarbejder Cecilie Krabbe, cecilie.krabbe@sund.ku.dk. Casen stammer også fra KU/nyheder og kan findes i sin originale form her. De to artikler udgives på POV efter aftale med vores mediepartner, KU.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
