skorstensfejer brændeovn

Skorstensfejermester: ”Røgen fra brændeovne påvirker mennesker minimalt, hvis man fyrer rigtigt”

i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/POV Business af
PORTRÆTINTERVIEW // POV BUSINESS – Han har arbejdet som skorstensfejer i over 45 år, han cykler årligt 16-18.000 kilometer og har to gange været danmarksmester for seniorcykelryttere på hhv. 50+ og 60+ år.  Og så er han godt og grundig træt af de lobbyorganisationer, der vil forbyde brændeovne, fordi de fejlagtigt påstår, at røgen fra dem årligt er skyld i 550 dødsfald; ”Jeg ville jo ikke acceptere, at min egen søn blev skorstensfejer, hvis partiklerne fra røgen er et mordvåben,” siger han. POV’s Poul Arnedal har mødt den 65-årige skorstensfejermester, Henrik B. Jensen, der også er formand for Skorstensfejerlaugets miljøudvalg.

”Skulle røgen fra brændeovne være mere giftig end partikelforureningen fra biler?” – spørger Henrik B. Jensen retorisk. Og svaret kommer prompte: ”Nej, det er den ikke. Tværtimod! Hvis man fyrer rigtigt med tørt brænde i en moderne brændeovn, så er udledningen og påvirkningen af mennesker minimal!”

Og han tilføjer hurtigt: ”Idéen om, at man skal forbyde brændeovne, fordi de udleder dioxin, svarer til, at forbyde bilkørsel, fordi nogle enkelte kører over for rødt lys.”

Hvis røgen fra brændeovne indeholder så mange farlige partikler, så havde man vel for længst forbudt både røget laks, røget sild og makrel

”Dioxin er en menneskabt gift og ikke naturligt og nævneværdigt forekommende i træ. 96 % af den dioxin, vi får ind i vores krop, stammer fra fødevarer. De sidste 4 % stammer fra jord, vand og luft,” siger den 65-årige skorstensfejermester, der ikke har nogen aktuelle planer om at gå på pension.

Til gengæld vil han meget gerne lære folk, hvordan man fyrer fornuftigt i en brændeovn, så man får den største brændværdi ud af sit brænde og undgår partikelforurening fra røgen. Det har han gennem en årrække bl.a. gjort ved en række særdeles underholdende homeparties.

skorstensfejer brændeovn røg

Blev imponeret over skorstensfejerens uniform

Interessen for skorstensfejerfaget opstod allerede, da Henrik B. Jensen som en lille knægt på sin skolevej i Helsingør ofte mødte den lokale skorstensfejer i fuld ornat med høj hat, hvid halsklud og blanke knapper – og blev imponeret over uniformen.

Den unge Henrik var 10 år, da familien i 1966 flyttede til det nærliggende Dronningmølle, hvor han igen stødte ind i den lokale skorstensfejer. Det viste sig at være den samme, som han havde mødt i Helsingør.

Ifølge folketroen er skorstensfejeren bleven set som en lykkebringer, fordi den sorte sod symboliserer ild og varme

Hans navn var Max Roesen, og nu var han blevet skorstensfejermester. Henriks egen far var blevet stationsmester på den lokale togstation, og byens to ’mestre’ stiftede selvfølgelig bekendtskab med hinanden.

Allerede som 16-årig kom Henrik i sine ferier med Max Roesen ud at rense skorstene, og som 17-årig kom han i skorstensfejerlære hos ham. Udover at være tiltrukket af den flotte uniform, så kunne han også godt lide selve arbejdet og den frihed, som lå i jobbet.

skorstensfejer brændeovn røg
Henrik B. Jensens lærermester Max Roesen fra Dronningmølle. Foto: Gribskov Arkiv.

Men for selv at kunne blive skorstensfejermester måtte Henrik B. Jensen på Mesterskole. Den uddannelse tog han, samtidig med at han flyttede til København og arbejdede som svend for en mester på Østerbro, hvor han endte med at blive mestersvend.

Selv boede han i en lejlighed i Peder Skrams Gade bag Det Kgl. Teater sammen med sin kæreste Malene, der var pædagog og i dag er forstander på Neurorehabilitering Selma Marie. Og da de skulle have deres første barn i 1985, giftede de sig og flyttede i hus i Græsted.

”I 1994 hørte jeg så, at der var en mester i Valby, som gik af, så jeg søgte stillingen og fik den. Her har jeg været lige siden, og jeg elsker mit job,” siger skorstensfejermester Jensen.

Mange andre opgaver end at rense skorstene

Det hører med til historien, at Skorstensfejervæsnet i Københavns Kommune er en selvejende institution, som administreres af Hovedstadens Beredskab (tidl. Københavns Brandvæsen) og er beskikket af kommunen til at udføre deres erhverv og offentlige forpligtelser. I resten af landet har skorstensfejermestrene deres egne selvstændige virksomheder.

”Tilbage i halvfjerdserne var der ti skorstensfejerdistrikter og 49 svende i København. Men efterhånden som både petroleumsovnene og oliefyrene stort set er forsvundet, er vi i dag kun to distrikter og to skorstensfejermestre med i alt 10 svende.”

“Og vores væsentligste opgaver består i at rense skorstene, røgrør og ildsteder for dem, der har brændeovne og pizza-stenovne. Brændeovnenes skorstene skal renses én gang om året, mens skorstene fra de brændefyrede pizzaovne skal renses mindst fire gange om året, fordi olien i pizzaerne giver mere sod,” fortæller Henrik B. Jensen.

I forhold til udledningen fra biler er udledningen af farlige partikler fra brændeovnene ikke særlig stor

Men skorstensfejerne laver andet og mere end at rende rundt på tagene og rense skorstene, tjekke folks brændeovne og røgkanaler og fjerne sod.

”Vi laver også brandpræventive tilsyn, og råder og vejleder omkring korrekt fyring. Vi har møder med kommunen omkring byggesager, der omhandler skorstene og ildsteder. Vi syner og registrerer nye ildsteder og foretager rensning af ventilationskanaler fra både etageejendomme og industrianlæg,” siger Henrik B. Jensen.

Og så underviser han og hans kolleger også gerne i, hvordan man mest hensigtsmæssigt fyrer op i en brændeovn. Og så er vi tilbage ved debatten om, hvor farligt det egentligt er at fyre i brændeovne.

”Hvis vi ser på København, hvor jeg er, så findes der 15.000 brændeovne, som er en lille ekstra varmekilde for dem, der har sådan en. Og i forhold til udledningen fra biler, så er udledningen af farlige partikler fra brændeovnene ikke særlig stor. Og med de nye typer brændeovne er den nærmest minimal,” konstaterer Henrik B. Jensen.

Der er stor forskel på bilers udstødningsgasser og brændeovnsrøg

”Jeg har selv siden 2018 været rundt på vejene i København, i Valby og på Frederiksberg og målt partikeludledningen med det nyeste måleudstyr. Det er sket sideløbende med Copenhagen Solution Lab, som har kørt rundt i en såkaldt Google Street View-bil, der kan måle selv de fineste partikler.”

“Ved mine målinger har jeg kunnet konstatere, at der var op til ti gange så mange nanopartikler – der også hedder ultrafine PM 0,1 partikler – fra biler i myldretiden sammenlignet med partikler fra brændeovne ude på villavejene i fyringssæsonen,” konstaterer Henrik B. Jensen.

Det er misinformation og fri fantasi, når nogle politikere og lobbyorganisationer påstår, at det skyldes fyring med brændeovne

Og han fortsætter: ”Røgen fra brændeovne har en helt anden kemisk sammensætning end udstødningen fra biler, og der er forskel på de partikler, der udledes. Partikler fra biler er primært ultrafine. De optages meget nemmere i menneskets lunger, og de udsendes i menneskehøjde.”

“Partiklerne i røgen fra brændeovne er større, og ifølge forskere fra bl.a. Lunds Universitet er de mindre skadelige”.

Henrik B. Jensen tilføjer, at partikler udledes højt over byens tage i København og fortyndes betragteligt, og ude i land- og sommerhusdistrikterne fordeler de sig over et meget stort område med vinden.

skorstensfejer brændeovn røg

”Misinformation og fri fantasi”

”Det er rigtigt, at undersøgelser har vist, at 550 danskere hvert år dør for tidligt af partikelforurening. Men det er misinformation og fri fantasi, når nogle politikere og lobbyorganisationer påstår, at det skyldes fyring med brændeovne,” siger formanden for Skorstensfejerlaugets miljøudvalg og henviser bl.a. til dokumentation udarbejdet af Landsforeningen Økologisk Byggeri.”

Jeg ville jo ikke acceptere, at den ene af mine egne sønner er blevet skorstensfejer, hvis partiklerne fra brændeovnsrøgen er et mordvåben

Henrik B. Jensen siger, at langt størstedelen – omkring 75 % – af den partikelforurening, som forekommer i Danmark, stammer fra udlandet, hvorfra den bliver bragt med vinden. Langt det meste af den øvrige partikelforurening kommer fra transportområdet og industrien.

“Og alt tyder på, at de partikler, der trods alt kommer fra brændeovnsfyring, er langt mindre sundhedsskadelige end udledningen fra personbiler og lastvogne.”

“Vi ser ofte, at der skydes med ”skarpt” efter brændeovnene. Især hvis man har et ideologisk eller økonomisk incitament”, understreger Henrik B. Jensen, der – bortset fra et brækket lårben og en ny hofte i forbindelse med et uheld under et DM i cykelløb for 3 år siden – aldrig har haft helbredsproblemer.

skorstensfejer brændeovn røg

Cykler 18.000 km om året og har vundet DM to gange

”Jeg har trods alt været skorstensfejer i 43 år og har kravlet indvendigt op i store sodsværtede skorstene. Jeg cykler op til 18.000 kilometer om året og har vundet to danmarksmesterskaber i cykelløb for seniorer i gruppen for hhv. 50+ og 60+.”

“Og jeg ville jo ikke acceptere, at den ene af mine egne sønner er blevet skorstensfejer, hvis partiklerne fra brændeovnsrøgen er et mordvåben”, siger Henrik B. Jensen.

“Og i øvrigt” – slutter skorstensfejermesteren, der sammen med sin kone, Malene, for 16 år siden flyttede tilbage til København, hvor de i dag bor på Islands Brygge – ”Hvis røgen fra brændeovne indeholder så mange farlige partikler, så havde man vel for længst forbudt både røget laks, røget sild og makrel.”


* Skorstensfejerfaget har eksisteret i Danmark siden 1700-tallet, hvor Københavns brand i 1734 lagde 2/5 af byen i aske, og myndighederne fik øjnene op for, at der måtte gøres noget ved brandsikkerheden.

*Skorstensfejerlauget blev offentligt anerkendt i 1778.

*Den typiske sorte skorstensfejeruniform med messingknapper, høj hat og hvidt halsbind, som også er blevet benyttet som mundbind, stammer fra Tyskland, hvorfra faget er importeret til Danmark.

*Ifølge folketroen er skorstensfejeren bleven set som en lykkebringer, fordi den sorte sod symboliserer ild og varme.

*I H.C. Andersens eventyr ’Hyrdinden og Skorstensfejeren’ redder skorstensfejeren den unge pige fra at blive gift med djævelen ved at tage hende med op gennem skorstenen.

*Skorstensfejerfaget er et typisk mandefag. I dag er 7 ud af landets ca. 750 skorstensfejere kvinder. Og lauget ser gerne flere kvinder i sine rækker.


DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS BUSINESS-PORTRÆTTER OG ARTIKLER HER


Topfoto og øvrige fotos af skorstensfejermester Henrik B. Jensen på Københavns tage er taget af Ricky John Molly

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED