HANNE REINTOFT // NEKROLOG – Den ikoniske socialrådgiver og politiker Hanne Reintoft døde mandag, 90 år. Hun delte ud af sin juridiske viden og blev folkeeje, fordi hun kommunikerede med fagligt overblik, indlevet og troværdigt. Og nej – Reintoft så ikke sine lyttere i radioen eller brevkasselæsere i ugepressen som ‘svage’. Reintoft, der selv kunne loven forfra og bagfra, var glad for at hjælpe borgere rundt i junglen af jura, for alle mennesker skulle efter hendes opfattelse stilles lige og retfærdigt.
Hanne Reintoft er død, 90 år.
Hun er i dag ikke bare et tidligere fyrtårn på venstrefløjen gennem 60’erne og 70’erne, tidligere folketingsmedlem for tre partier, tidligere initiativtager til at genrejse Mødrehjælpen, tidligere forbilledlig brevkasseredaktør ved P 1’s sociale brevkasse “Ret og pligt, ”men simpelthen bare generelt ‘tidligere’. For Hanne Reintoft er her ikke mere.
Mange vil savne hende, for hun var for mange mennesker inkarnationen af varme og ordentlighed. Et menneske, der indgød andre ro, fordi hun skabte orden i kaos ved at dele sin juridiske indsigt med mennesker, der ikke ejede hendes egen evne til at kombinere en sårbar og tilbageholdende karakter med en vilje til om nødvendigt at kræve deres rettigheder som borgere.
Ingen kunne som Hanne Reintoft skatte- og sociallovgivningen ud og ind, og hun lyttede efter det, hun medgav var uretfærdigt. Hun ikke bare rakte en hånd ud, baseret på faglig viden, men var parat til at overtage sagen og anke den videre, hvis hun vurderede, at situationen var alvorlig, men kritisabelt håndteret.
Lige så empatisk, hun kunne være i sine brevkasser, lige så skarp kunne hun være i magtens rum
Hun var altid på de udsattes side og godt for dem. For Hanne Reintoft var et arbejdsjern og ikke bare den varmhjertede kvinde, internettet har præsenteret os for og lovprist siden mandag, da hun døde efter 90 virksomme år på jorden.
Hun ejede om nogen her i landets folkets kærlighed, fordi hun med sin milde fremtoning, troværdige blik og dæmpede stemme nåede andre mennesker.
Men hun kunne også svinge krabasken, så det ikke just sang for ørerne af de ramte.
Hanne Reintoft havde ry for at kunne være vanskelig at arbejde sammen med. Hun var ikke vild med at spilde tid på mennesker, der ikke var enige med hende om politiske mål, men selv kritikere må medgive, at ingen kommer så langt som Hanne Reintoft med hensyn til at skabe forståelse for sit projekt, at opløse klassesamfundet, hvis de ikke er i stand til at stille skarpt, indimellem optræde bidsk og skille fårene fra bukkene i arbejdet under ikke altid harmoniske omstændigheder.
Lige så empatisk, hun kunne være i sine brevkasser, lige så skarp kunne hun være i magtens rum.
Det er godt gået af Reintoft at blive hørt på borgernes vegne, men ikke desto mindre følte hun sig ikke altid selv tilpas på tinden af den sociale debat, hun ofte selv havde lagt op til.
I dag hyldes hun højlydt af de mennesker, hvis rettigheder hun kæmpede for, men da kampen udfoldede sig, følte hun sig ofte lige så udsat som borgerne; ikke mindst som kvinde.
Tiden var en anden – også når det kom til rettigheder
I det hele taget har Hanne Reintoft som flertallet af de kvinder, der tog frihedskampen alvorligt i rødstrømpeårene, også måttet kæmpe deres private, personlige kamp for at nå deres samfundsmål.
Jeg husker tydeligt Reintoft gøre sin entre i dagbladet Informations store redaktionslokale, da jeg som nyansat kønspolitisk medarbejder ved avisen inviterede hende ind i spalterne og på kaffe i samme redaktionslokale.
Det var i 1978, emnet for interviewet var moderskab, som på det tidspunkt var et hot emne ikke mindst i datidens Ægteskabsudvalget, hvor Hanne Reintoft som ledende socialrådgiver på Glostrup Amtssygehus var medlem og bl.a. overraskende kæmpede imod det papirløse ægteskab, som mange venstrefløjsfolk opfattede som et progressivt alternativ.
Hanne Reintoft mente ikke desto mindre, at den papirløse udgave yderligere ville favorisere manden og beskyldte bl.a. mændene for i mange tilfælde kun at ville ’have børnene på skrømt’.
“Jeg har set for mange eksempler på, at man har brugt et barn til også at få parcelhuset og en god bodeling. Stillet over for et valg mellem økonomiske goder og et barn er pigerne hjælpeløst fortabt. Selve problemstillingen krænker dem,” sagde hun i 70’erne.
Kvinderne blev ifølge Hanne Reintoft misbrugt i det spil. Mændene stod som bedre uddannede og med højere løn økonomisk over kvinderne.
Så kvinderne som diskriminerede
Reintoft mente, at valget mellem de to ægteskabsformer ikke var reelt, men at kvinderne blev diskrimineret hele vejen rundt af ægteskabslovgivningen både med hensyn til skat og børnetilskud.
“Det har været henrivende at se den presseopbakning, de papirløse fædre har fået – det er selvfølgelig, fordi det er de herskende i samfundet, der har problemstillingen,” lød det tørt fra Hanne Reintoft i 1978.
“I den forbindelse synes jeg, at Mandebevægelsen burde forstå, at hvis man begynder at kæmpe for yderligere privilegier til de priviligerede, så er det i sit væsen reaktionært, selvom det fremstår progressivt,” siger hun også i Informations interview.
Hanne Reintoft pointerede, at skulle kønnene til at konkurrere om forældremyndigheden, så “vil mændene komme til at stå meget stærkt, fordi de uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt står stærkest. Ja, så tror jeg faktisk, at vi er ved at tage moderskabet fra kvinderne.”
Hun mente således, at udfordringen ved ligestilling af kønnene lå i først at ligestille kvinderne ved hjælp af politiske initiativer, hvilket hen ad vejen skulle vise sig meget vanskeligt. I hvert fald opgav Ægteskabsudvalget på præmisserne. Rødstrømpe og cand.jur. Mette Starch, kalder i 1981 i Information Ægteskabsudvalgets betænkning for en ”hån mod hele livsformsdebatten op gennem 60‘erne og 70’erne.”
Tilbage i kønskrigen om børnene spørger jeg Hanne Reintoft, om man ikke omvendt kan sige, at manden har ret til at være far?
”Han har også haft retten til at rende sin vej i mange år. Jeg kan ikke sige andet, end at han må té sig sådan over for pigen, at han kan have et barn med hende.”
Køn som barriere
Det første, Hanne Reintoft siger til mig, mens jeg der i redaktionslokalet i St. Kongensgade i 1978 sidder klar og noterer mig hendes dobbelte udstråling af ro, sårbarhed og stærk vilje til alligevel at forcere toppede brosten er, at jeg bare skal vide, at hun overhovedet ikke har fået noget forærende.
Jeg husker, at jeg tænkte – “jo, det har du: To insisterende, dybe, mørke øjne, empati, intelligens og en vilje til at bære ensomhed for at slås for det, du tror på: især ligestilling for kvinder i elendige livssituationer.” Kvinder som ofte ikke havde økonomisk mulighed for at bryde ud som følge af en diskriminerende social- og skattelovgivning.
“Alene den reaktion, jeg fik i min egen omgangskreds, da jeg ville skrive min første bog,” sagde hun og nævnte mænd, der ikke umiddelbart så en forfatter i hende. I det lys og med den følelse skrev hun sine første succesrige bøger og blev ved til langt op i årene. Ikke mindst hendes erindringer fra 1996 “Et liv – manges liv” er blevet læst.
Hadede ordet svag om mennesker
Sideløbende med sit arbejde som socialrådgiver og politiker markerede Hanne Reintoft sig som en uforlignelig rådgiver af såkaldte almindelige mennesker i DR’s sociale brevkasse på P1, “Hvad er min ret og hvad er min pligt”, som hun bestyrede i 28 år fra 1976 til 2004.
Mens offentligheden betegnede målgruppen som ‘svage’ mennesker, tog Hanne Reintoft skarpt afstand fra den “hæslige og nedladende” betegnelse. For hende eksisterede der ikke svage mennesker – kun mennesker, som ikke kunne finde rundt i en jungle af lovgivning, og som det var hende en fornøjelse at udlægge lovgivningen for.
Medstifter af Mødrehjælpen
Efter indførelsen af Bistandsloven i 1976, bliver den version af Mødrehjælpen, der var stiftet i 1924, nedlagt.
Men da det viser sig, at der fortsat er brug for hjælp til mødre, er Hanne Reintoft en af drivkræfterne bag etableringen af Mødrehjælpen af 83, hvor hun bliver formand for bestyrelsen og fungerer som direktør fra 1992-94, hvor institutionen lukker som følge af samarbejdsvanskeligheder mellem direktør og medarbejdere.
Hanne Reintoft var et forbillede for en hel generation af danske socialrådgivere
Reintoft var også i mange år medlem af Etisk Råd.
Sideløbende med den sociale brevkasse i DR havde Hanne Reintoft også i mange år en brevkasse i Ugebladet Søndag.
Reintoft som politiker
Offentligheden kendte Hanne Reintoft bedst som politiker. Hun indledte sin lange politiske karriere i Socialistisk Folkeparti, som hun meldte sig ind i allerede, da Axel Larsen stiftede partiet i 1959.Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1967.
Senere samme år blev hun medlem af Venstresocialisterne, der var en udbrydergruppe fra SF. Også her sad hun i hovedbestyrelsen (1967-1968).
Hanne Reintoft var medlem af Folketinget i flere omgange. Første gang fra 1966-71 og igen fra 1973-1976. Fra 1966 til 1968 for SF, fra 1968 som løsgænger og fra 1970 repræsenterede Hanne Reintoft Danmarks Kommunistiske Parti.
Året efter, at hun kom i Folketinget, blev hun centrum for en del tumult, idet hun sammen med fem partimedlemmer stemte imod regeringens forslag om at afskaffe dyrtidsreguleringen, hvilket førte til, at socialdemokraterne måtte udskrive valg.
Kompromisløs – gik om nødvendigt
Det hedder om hende, at hun var kompromisløs og hellere ville skifte sig selv ud end at indordne sig, hvis den politiske linje ikke harmonerede med hendes meninger. Eksempelvis forlod hun i 1968 VS, selvom hun netop var blevet landets første kvindelige gruppeformand.
Hun havde da sammen med Kai Moltke stået i spidsen for gruppen ”De 35”, der sagde nej til acceptere VS’ fordømmelse af Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet.
Reintoft selv forklarede sin udmeldelse af VS med, at hun anså partiet som et hjemsted for anarkister og blomsterbørn uden organisation.
Fra 1970 repræsenterede Hanne Reintoft DKP, men røg ud ved valget i 1971. Hun blev valgt til Folketinget igen i 1973, men nedlagde mandatet i 1976. I 1982 meldte hun sig ud af DKP og var siden da partiløs. Men aldrig apolitisk.
Barsk barndom
Hanne Reintofts forældre gennemlevede en barsk skilsmisse, da hun var knap 20 år, og snart fik hun en stor del af ansvaret for sine tre yngre søskende: Hun var storesøster til den nu afdøde forfatter og søfarer Troels Kløvedal, DR-produceren og mangeårige chef Bjørn Beha Erichsen og direktør Lise Beha Erichsen. Hendes mor døde tidligt af sygdom – allerede i 1954.
Reintoft var uddannet bogholder og blev senere i 1957 uddannet socialrådgiver. Hun arbejdede i bl.a. Mødrehjælpen i København (1959-1961) og i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen (1961-65).
I 1966 blev hun ansat ved Amtssygehuset i Glostrup, hvor hun senere som ledende socialrådgiver arbejdede frem til 1980, idet det var vigtigt for hende hele tiden at have fingrene nede i materien for konstant at være opdateret til at kunne rådgive borgerne.
Hanne Reintoft var et forbillede for en hel generation af danske socialrådgivere. Også for Bettina Post var Hanne Reintoft en ’faglig ledestjerne.’
“Jeg havde fornøjelsen af at spise frokost med hende i hendes store hus fyldt med bøger en gang om året i en årrække, hvor vi bl.a. vendte rigets tilstand på det vigtige socialområde. Hun gjorde umiskendeligt klart, at hun hverken brød sig om udviklingen eller om at blive gammel og affældig. Må hun hvile i fred”, lyder Posts afskedshilsen om legenden.
Hanne Reintoft, født Hanne Beha Erichsen, besad en række tillidsposter og har modtaget stribevis af anerkendelser, bl.a. Dansk Journalistforbunds Cavlingprisen i 1983 for at have genetableret Mødrehjælpen, men også for sit arbejde i DR´s sociale brevkasse, hvor hun igen og igen klædte borgerne på til at kræve deres juridiske ret.
Desuden fik hun bl.a. Modersmål-Selskabets Pris i 1996 og Dansk Kvindesamfunds Mathildepris i 2001.
Hun var gift tre gange, sidste gang med Knus Åge Leihøj, der døde i 2017. Hanne Reintoft havde en søn, Morten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
