JENS ENGBERG // MINDEORD – Professor og dr.phil. Jens Engberg er død, 87 år. Han var professor i nyere historie ved Aarhus Universitet fra 1976-2006 og var også kendt som “den røde professor”, skriver rektor ved Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, der var en af Engbergs studerende: “Han var et fantastisk menneske og en fantastisk pædagog. Og han hjalp mig videre,” fortæller den tidligere studerende, der gerne vil sige tak.
I går fik jeg den uendelig triste meddelelse om, at professor Jens Engberg er død.
Jens var professor på Aarhus Universitet i en menneskealder, og hans forskningsfelt var enhver polyhistor værdigt. Han var kendt som den røde professor, fordi han som den første forskede i den danske arbejderbevægelse og lavede forbilledlig forskning om Louis Pio – og så havde han altid et vågent blik for den sociale ulighed og de sårbare i vores samfund.
Han så os. Han var hård ved os. Han hjalp os videre … Jens, hvis du kan høre mig, hvor du er, så vil jeg bare sige tak, fordi du rykkede mig. Uden dig, så var jeg ikke, hvor jeg er nu
Og når jeg skriver disse ord, er det, fordi Jens betød noget for mig som studerende og som menneske, og fordi han har påvirket min løbebane og mit liv.
For da jeg startede på historiestudiet i 2005, fik jeg Jens som underviser. Han stod foran pensionering og sin 70-års fødselsdag og havde fået en hård medfart gennem flere år. Han var tydeligvis på vagt over for os, som mødte ind på hans sidste hold i “Dansk kulturpolitik”.
Men i løbet af de knap to år der endte vi med at stifte gruppen “Engbergs disciple”, og vi var alle med til Jens’ sidste forelæsning, da han fyldte 70 år. Vi elskede ham. Og vi elsker ham stadig.
For Jens var helt fantastisk. Han var karrig med at give os planer for de enkelte moduler, men han sendte os en litteraturliste med 500 værker, som vi burde læse – og også en liste over tusindvis af artikler, som vi kunne læse. Det var mindblowing.
Dengang fattede vi ikke en brik, men jeg begyndte fra ende til anden og bestilte artiklerne på Statsbiblioteket, og jeg læste og læste og læste. Jens testede sine manuskripter til “Magten og kulturen” på os og fik os til at læse i øst og vest. Der var tid til det, og vi læste os vinde og skæve.
Han satte sig ned med os hver især og gennemgik vores opgaver linje for linje. Aldrig har jeg oplevet at lære så meget, og aldrig har jeg siden følt, at jeg rykkede mig så meget
Og da vi selv skulle til at skrive opgaver, så var han den hårdeste censor i plenum. Det var barskt, men shit, hvor det hjalp. Og så satte han sig ned med os hver især og gennemgik vores opgaver linje for linje. Aldrig har jeg oplevet at lære så meget, og aldrig har jeg siden følt, at jeg rykkede mig så meget.
Jens Engberg, den enestående pædagog, fik Randersdrengen tilbage på sporet
Jens gav mig også selvtilliden tilbage og fik undertegnede, Randersdrengen, på sporet. For han var benhård og mente, at jeg skrev som en brækket arm. Det havde jeg gjort på statskundskab de sidste tre år. Men han lærte mig at skrive – linje for linje – og jeg endte med at få topkarakter. Og jeg endte med at tro på, at jeg kunne.
Sådan havde vi det alle på hans hold. Han så os. Han var hård ved os. Han hjalp os videre.
Jeg skylder Jens så meget, og jeg er så ked af, at jeg ikke fik fortalt ham det til sidst.
Men vi er mange Engbergs disciple derude, der græder nu. For vi har mistet et fantastisk menneske, en fantastisk forsker og en fantastisk pædagog. Jens, hvis du kan høre mig, hvor du er, så vil jeg bare sige tak, fordi du rykkede mig. Uden dig, så var jeg ikke, hvor jeg er nu.
Æret være Jens Engbergs minde.
Jens Engberg bisættes 23. marts 2024 kl. 15 fra Søndre Kapel, Bispebjerg Kirkegård.
Læs mere om historie i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
