BUSINESS // ARBEJDSGLÆDE – Travlhed er blevet det nye statussymbol, men noget tyder på, at vi er blevet så afhængige af travlhed, at vi er ved at undergrave ikke bare vores succes, men også vores evne til overhovedet at skabe en verden, hvor både mennesker og deres kreativitet trives.
En mandag formiddag, mens solens stråler kæmpede for at skubbe vinteren væk, blev jeg pludselig ramt af træthedens hammer. Jeg havde lige luftet min hund og overstået min første coachingsession med en kunde og havde egentlig planlagt at bruge tiden indtil eftermiddagens næste kundesession på at få skrevet en artikel færdig.
Jeg kunne have hanket mig selv op i kraven og fået artiklen samt et par andre vigtige ting på den uendelige liste over gøremål ud af verden. I stedet valgte jeg at lytte til, hvad min krop havde brug for: at lade gøremål være gøremål, finde et varmt tæppe og vejen til sofaen og lægge mig med tæppet godt puttet om trætheden.
Hvis du har travlt og udstråler travlhed, så opfatter andre dig som vigtig
Jeg er heldig – jeg har en forstående chef, der forstår betydningen af ro og hvile for langvarig succes og vigtigheden af at lytte til kroppen. Den chef er i øvrigt mig.
I virkeligheden er det ikke raketvidenskab – jeg tror, de fleste vil genkende at have mere at bidrage med, når de er udhvilede, og der er overskud af ro indeni og udenpå. Det er blot de færreste, der tror på, at det er muligt at opnå succes i livet og tage den med ro på samme tid. Og det er, hvad de fleste gerne vil have: succes. Og gerne for enhver pris. Så i stedet tilbeder vi travlheden.
Travlhed er succes
Faktisk har vi som samfund koblet travlhed og succes så tæt sammen, at vi er begyndt at sidestille det at være travl med at være succesfuld. Vi har simpelthen taget en kollektiv beslutning om, at travlhed er en forudsætning for produktivitet og effektivitet, der kan skabe den materielle og sociale succes, som vi higer efter. Og vi har været så succesfulde med vores beslutning, at det at have travlt er blevet en succes i sig selv.
Således kan man i marts-april-udgaven af Harvard Business Review læse, at “folk opfatter andre, der har travlt – og som bruger produkter, der indikerer, de er travle (som et Bluetooth headset for multitasking) – som vigtige og imponerende” – og ligeledes, at “personer anser dem, som anstrenger sig meget, for at være ’moralsk beundringsværdige’ uagtet kvaliteten af deres output”.
Med andre ord, hvis du har travlt og udstråler travlhed, så opfatter andre dig som vigtig, imponerende og moralsk beundringsværdig, uanset hvad du egentlig bidrager med til verden. Eller som Adam Waytz kort og godt skriver i HBR: Travlhed er blevet et statussymbol.
Travlhedens pris
Samtidig med at travlhed er blevet guleroden, der blindt driver æslet, så har udfordringer med stress og fysisk, psykisk og mental sundhed bidt sig fast i halen som et forstyrrende element i vores stræben efter at komme frem i livet.
Som en konsekvens har vi haft travlt med at skabe en helt ny industri af stress-coaches, forsket i stress-studier og opfundet nye procedurer for stresshåndtering i virksomheder. Alt imens vi belønner medarbejdere med bonus og forfremmelser efter, hvor ‘hårdt de arbejder’.
Et stigende antal af studier viser, at arbejdsrelateret stress er støt stigende. Blandt andet viste Gallups 2022-rapport ’State of the Global Workplace’, at antallet af medarbejdere der føler sig stressede overgik rekorden i 2020.
Noget tyder på, at travlhed er blevet vores succesfælde, og at vi ikke kommer ud af fælden, før vi er i stand til at udfordre vores egen såvel som den kollektive afhængighed af travlhed og den underliggende tro på dens forudsætning for succes her i livet – arbejde som privat. Men der er én ting, vi frygter mere end ikke at kunne opfylde travlhedens succeskrav, og det er ikke at have travlt.
Frygten for roen
Tilbage i 2015 var jeg til konference med Arianna Huffington, forfatter til bogen Thrive og grundlægger af Huffington Post, der rejste rundt med det dengang banebrydende budskab om, at vi havde så travlt med at opnå, at vi ikke trivedes.
Det, jeg husker fra konferencen, var fortællingen om et populært studie publiceret i The Journal of Science, der også er citeret i bogen, som viser, at 67 % af mænd hellere vil give sig selv elektrisk chok end at sidde alene med deres tanker i et tomt rum i 15 minutter. En mand administrerede sig selv chok 190 gange for at distrahere sig selv.
Forud for forsøget havde folk erklæret, at de ville betale penge for at undgå elektrisk chok, men efterladt til ingenting, så var elektrisk chok alligevel et bedre alternativ til tomrummet. Vi frygter den tomhed, som travlheden efterlader, når vi vender den ryggen. Folk vil hellere udføre kedelige, uinspirerende opgaver end at være alene med deres tanker.
Som en påmindelse har vi da også et ordsprog i den danske ordbog, at lediggang er roden til alt ondt. Godt integreret i vores kollektive bevidsthed, står det der som en evig påmindelse om, at vi er nemme ofre for dårlige gerninger og kan skabe problemer for os selv og andre, hvis vi ikke holder os beskæftigede.
Vejen til den langvarige succes
Kigger vi mod videnskaben, kan vi dog se, at al den frygt for lediggang er ubegrundet. Faktisk viser studier, at pres og travlhed dræber både kreativitet, produktivitet og effektivitet, og at pauser, mental hvile og kedsomhed øger den.
Professor på Harvard Business School, Teresa M. Amabile, har brugt 45 år af sin karriere på at undersøge, hvordan arbejdsmiljøet blandt andet påvirker kreativitet og motivation, og hendes studier viser, at på dage med højt pres er de fleste mennesker 45 % mindre tilbøjelige til at tænke kreativt end på dage med lavt pres, og at pres kun kan gavne kreativiteten, hvis det står klart, hvorfor det haster, og deadline er legitim og ikke kun brugt som en pisk.
Vi er mere kreative, bedre beslutningstagere og skaber positive udkom, når vi er udhvilede, har indre ro, og vores krop er i balance
Flere studier peger ligeledes på, at kedsomhed faktisk er vejen til genialitet, ligesom mental hvile i løbet af dagen er godt for produktiviteten og effektiviteten. Hvile hjælper til at regenerere hjernen og er essentiel for at yde på højt niveau og gøre os produktive og effektive.
I en Ted Talk deler journalist, podcaster og vært på TED Radio Hour, Manoush Zomorodi, ud af studier, der viser, hvordan kedsomhed kan føre til de mest geniale ideer. Hun fortæller blandt andet, at mange arbejdsgiveres frygt for, at medarbejderen bruger hjemmearbejdsdagen på at ordne vasketøjet eller stirre ud af vinduet fra sofaens favn i stedet for at sidde limet til computeren, er helt ubegrundet – faktisk er det her, genialiteten kan få lov at slå igennem.
Slow down to speed up
Selv har jeg et mantra, der lyder ’slow down to speed up’, og som jeg også lærer de ledere, jeg hjælper med at finde tilbage til deres indre balance og genialitet. Det handler i sin essens om at tage den med ro for at komme godt og hurtigt i mål. Det betyder blandt andet, at når mandagen under tæppet er blevet til tirsdag, så sker det, at opgaverne på den uendelige liste af gøremål nærmest tager sig af sig selv.
Det er egentlig simpelt. Vi er mere kreative, bedre beslutningstagere og skaber positive udkom, når vi er udhvilede, har indre ro, og vores krop er i balance. Når vi navigerer i verden med et roligt nervesystem og åbent sind, er vi bedre i stand til at håndtere livets krav og omskiftelighed.
Og når vi har tid til at tage pauser, reflektere og kontemplere, er vi i bedre stand til at finde kreative løsninger og tage bedre beslutninger. At have tid, at være veludhvilet og føle indre balance er både godt for en selv, ens relationer, ens arbejdsplads og for ens basale glæde ved at være i livet.
Spørgsmålet er, om vi er modige nok til at bryde med travlhedens tag i os og give os selv ro nok til, at de kreative ideer til en sundere måde at arbejde og præstere på kan finde deres vej til det sted i os, hvor vi tør skabe noget nyt?
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
