COCKTAILS // KLUMME – Lørdag den 13. maj er det International Cocktail Day. Her fejrer Bo Nygaard Larsen mærkedagen med en rundtur i den historiske genres tågede hjørner. Fokus er lagt på de simple versioner, hvor der kun bliver brugt to slags spiritus. Det skærper smagen og gør det nemt for dem, der ikke har den store hjemmebar, eller som bare vil have ryddet op i slatterne.
Sommeren lurer lige om hjørnet. Det er mere tiltrængt end i mange år, for indtil videre synes 2023 at være blottet for forår og varme. For os, der kan lide at sippe lidt procenter i det fri, har tilstanden været særlig slem, for der er noget livsbekræftende i hybriden mellem en varm sol direkte i ansigtet og noget iskoldt i glasset.
Det er netop i dét mellemrum, at tilværelsen kan folde sig så flot ud og springe buk som en flok køer, der kommer på årets første græs.
Men nu kommer den, sommeren, og nu skal vi have cocktails cabriolet. Altså udendørs lækkerier. Mulighederne er mange, men her fokuserer jeg udelukkende på de simple slags, hvor der maksimalt skal bruges to typer spiritus.
Nogle gange er der noget befriende i at gøre en dyd ud af enkelheden, og blot fordi der er sparet på variationen af spiritus, betyder det ikke, at vi står tilbage med dårligere cocktails.
Jeg er stor tilhænger af de mere avancerede cocktails, hvor der skal infuseres, fryses, shakes og skænkes fra mange flasker. Men nogle gange er der noget befriende i at gøre en dyd ud af enkelheden, og blot fordi der er sparet på variationen af spiritus, betyder det ikke, at vi står tilbage med dårligere cocktails.
Tværtimod får den enkelte spiritus her plads til at vise sig frem, både i styrke og i smag. Det kan åbne nye smagsnuancer i den mere utrænede gane, der dermed bliver mere fortrolig med renheden i spiritusserne.
Cocktail, drink, sjus
Vi, altså du, jeg og vores forfædre, har drukket siden tidernes morgen. I begyndelsen måske mest det, der nu lige stod på bordet, men med tiden opstod behovet for at blande forskellige spiritusser med safter og bittere.
Udviklingen skete løbende og uden nogen form for registrering. Lige indtil den 6. maj 1806. Her spurgte en læser af New York-avisen The Balance, and Columbian Repository til betydningen af en cocktail. Ugen efter, den 13. maj, svarede redaktør Harry Croswell:
“En cocktail er en stimulerende spiritus, sammensat af spiritus af enhver art, sukker, vand og bittere … der på samme tid gør hjertet dristigt og fylder hovedet.“
Det er præcis derfor, at den 13. maj er udråbt til World Cocktail Day.
På denne dag møder vi historiens våde vingesus, og der er bestemt ingen grund til ikke at mixe sig et eller andet som et beskedent bidrag til fejringen.
Her kommer jeg med fem lette forslag, der kan laves uden de store akademiske overvejelser. Og dog.
Mine opskrifter er så simple, at de teknisk set er drinks. Definitionsmæssigt består en drink af to ingredienser, en spiritus og en mixer – som for eksempel rom og cola, en whisky soda, en gin og tonic eller en vodka med juice.
Drinken er i familie med sjussen, hvor mixeren er defineret som en sodavand. Sjus er afledt af det tyske Schuss, der betyder skud og dækker over et tilskud eller en tilsætning.
En cocktail er, som Harry Croswell skrev, mere raffineret og består af mindst tre dele, hvoraf en spiritus skal være den ene, mens andre dele kan være bittere, likører, sirupper og sukker.
Historisk har man gjort mere ud af præsentationen og pyntningen af cocktailen, mens en drink er blevet lavet mere simpelt.
I takt med de senere års boom i cocktails og spiritus generelt har grænserne dog rykket sig. Det er nærmest blevet normen at gøre mere ud af sin drink, for eksempel ved at tilsætte en aromatiseret bitter og pynte med krydderurter og smukt udskårne citrusfrugter.
Dermed får den cocktailens karakter. Jeg har derfor gjort det til en dyd af bruge de to begreber i flæng. Det gør det hele så meget lettere.
Gibson Cocktail
Den mest ikoniske cocktail af dem alle er Martini. Den blev første gang dokumenteret i Harry
Johnsons bog New and Improved Bartenders’ Manual fra 1888 med lige dele sød gin og tør vermouth.
Jeg har tidligere skrevet om den mageløse Martini og nogle af dens undervarianter. Men Gibson Cocktail var ikke med, så her kommer den. Sandsynligvis blev den skabt af forretningsmanden Walter D.K. Gibson en dag i slutningen af 1800-tallet på The Bohemian Club i San Francisco.
I 1908 kom den med i William Boothbys bog The World’s Drinks And How To Mix Them med lige dele gin og vermouth og med den præcisering, at der ikke måtte tilsættes bitter. Det var netop udbredt på den tid at tilsætte orangebitter i den klassiske Dry Martini. Mere skal der såmænd ikke til for at forny sig … I dag er der ikke bitter i en Martini, og Gibson Cocktail skiller sig da også ud på en helt anden måde.
I 1908-opskriften bliver en oliven nævnt som en mulig garnish, men på et tidspunkt blev den erstattet af et perleløg. Og det er præcis det, der i dag er forskellen på en klassisk Martini og en Gibson Cocktail.
Selve blandingsforholdet er et temperamentsspørgsmål, her kører jeg den 6:1 i ginnens favør. Det vigtigste er, at ginnen er tør, så den matcher vermouthen.
Det skal du bruge:
6 cl Haymans London Dry Gin
1 cl Chazalettes Extra Dry Vermouth
3 perleløg
Sådan gør du:
Kom væskerne i en mixerkande med is, og rør godt rundt. Si op i et afkølet glas, og pynt med perleløgene.
Gin og tonic
Nemmere bliver det ikke. Alligevel er der al mulig grund til at gøre sig umage med sin gin og tonic, GT. Da jeg var ung i 80’erne og 90’erne, bestod drinken af 2-4 centiliter gin, og uanset glassets størrelse blev der toppet op med tonic, tilsat to isterninger og en trist citron. Det var dømt til fiasko.
En af forklaringerne på vor tids ginboom er netop det rette blandingsforhold og mængden af is. Som udgangspunkt mixer jeg altid mine GT’s med én del gin og tre dele tonic. Derfra kan der så justeres.
Glasset skal fyldes helt op med isterninger, for kun på den måde formår cocktailen at holde sig kold fra første til sidste sip. Bruger du færre isterninger, sker der en hurtig nedsmeltning, og du bliver efterladt nedsunket og trist med en lunken drik.
Løsningen er, at du sikrer dig en fast plads til isterninger i fryseren, og lav eller køb hellere for mange. Isterninger forbliver gode i op til to måneder, så der er ingen grund til at frygte en stor spildprocent.
Det skal du bruge:
5 cl Radius Batch No. 010 London Dry Gin
15 cl Franklin & Sons Natural Indian Tonic Water
Tørrede limeskiver – eller friske
Sådan gør du:
Fyld glasset helt op med is. Kom først gin, så tonic i. For at bevare boblerne så intakte som muligt kan du hælde tonic forsigtig i via snoningerne på en barske. Kom de tørrede limeskiver i.
Thaiquiri
I en global verden lader vi os hele tiden inspirere af andre kulturer. Det gælder ikke kun i vores mad, men også i vores spiritus.
Når jeg skal prøve noget andet end det gængse, ser jeg ofte til Asien, hvor for eksempel Kina, Taiwan og Thailand producerer spændende produkter. Det gælder for eksempel Chalong Bay Rum fra Phuket i Thailand.
Stilmæssigt minder den om romarten Rhum Agricole. Den er lavet på friskpresset saft fra sukkerrør, som nøje bliver udvalgt og høstet med hånden. Duften er anderledes end så meget og kan lede næsen på sporet af cachaça med tropisk frugt og græs. Smagen er både fyldig og frisk, så den er perfekt til en varm dag i det fri.
Chalong Bay Rum signalerer kvalitet, og den fortjener da også en større udbredelse. Derfor har jeg lavet et twist på den nok så kendte Daiquiri med rom, lime og sukkersirup med navnet – Thaiquiri.
I disse måneder kan thaibasilikum fås på mange planteskoler. Plant dem ud i krukker, så har du nok helt frem til sensommeren.
Det skal du bruge:
8 cl Chalong Bay Rum
4 cl friskpresset limesaft
3 cl Giffard Sugar Syrup
Thai-basilikum
Sådan gør du:
Kom alle væskerne i en shaker med is, ryst godt, og si op i et glas med knust is. Pynt af med basilikum.
Pisang Pistache
To likører tilsat fløde og is. Mere skal der ikke til for at få en kold og sød cocktail, der både går fint til de varme dage og det lidt koldere tilbagetog på en sommeraften. Pynt med frisk lavendel fra haven.
Med Pisang Pistache er vi igen tilbage i min ungdom, for om nogen var Pisang Ambon med den skriggrønne farve med til at definere en stor del af 80’ernes drikkekultur.
Den blev lanceret af hollandske Bols i 1948 på basis af en gammel indonesisk opskrift. Frem til 1949 var Indonesien en hollandsk koloni, og som et af verdens største og nok ældste spiritusfirmaer havde Bols en stor viden om naturens råstoffer – og ikke mindst hvor de skulle finde dem.
Det historiske vingesus går igen i Disaronno-likøren, som egner sig godt til den perfekte tiramisu.
Selvom den har en mandelagtig smag, indeholder den ikke som den klassiske italienske Amaretto mandler eller andre nødder. Den silkebløde smag kommer fra et destilleret udtræk af abrikoskerneolie og en essens fra 17 forskellige urter og frugter, og ifølge producenten har opskriften været uændret siden 1525, hvor den første flaske kom på markedet.
Det skal du bruge:
3 cl Pisang Ambon
2 cl fløde
1 cl Disaronno Originale
Friskklippet lavendel
Sådan gør du:
Afkøl glasset. Kom alle ingredienserne i en shaker med is og ryst i 15-20 sekunder. Kom isterninger i drikkeglasset, og si indholdet op i. Pynt med lavendel.
Paloma
Det her er den mexicanske udgave af gin og tonic. Den laves på samme måde – og med masser af is – men på grund af tequilaen er smagsprofilen mere skarp.
Med Paloma er vi langt nede i den moderne del af den mexicanske drikkekultur, og der er da også dem, der kalder den en slags nationaldrik. Alligevel er dens historie uklar.
Nogle hævder, at den har en direkte reference til Sebastian De Yradiers melodi La Paloma, som han komponerede omkring 1860. Sangen blev populær i både Spanien og Mexico, og den er med flere end tusind versioner en af de mest indspillede sange i verden. Så sæt bare den sang i gang på anlægget eller via streamingtjenesten, og kom i det rette selskab.
Andre mener, at cocktailen blev skabt af Don Javier Delgado Corona, der ejede baren La Capilla i byen Tequila i Mexico. Det har han dog selv afvist.
I den oprindelige opskrift blev der brugt Squirt Grapefruit Soda, der er en citrusholdig kulsyredrik.
Den blev lanceret i 1938 i Phoenix i Arizona, og først i 1955 kom den til Mexico. Her blev den hurtigt en populær mixer i cocktails, og det er sandsynligt, at Paloma først blev opfundet på det tidspunkt.
Det skal du bruge:
3 cl Tapatio Blanco Tequila
9 cl Three Cents Pink Grapefruit Soda
1 båd af grapefrugt
Læsø sydesalt
Sådan gør du:
Fyld glasset op med isterninger. Kom tequila i og derpå sodavand. Skær en båd af en grape, drys Læsøsalt på, og server den ved siden af cocktailen. Salt og grape har det godt sammen og er et glimrende alternativ til den mere kendte kombination af salt og lime.
Skål og glædelig World Cocktail Day.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
