LIGESTILLING // KOMMENTAR – Vi er vænnet til, at verden primært fortolkes og fortælles af mænd, og det påvirker vores livsopfattelse, skriver dagens debattør, Le Lyby, som ønsker sig en bredere kvindelig repræsentation i Tintin-universet, så piger nu og i fremtiden også kan have karakterfaste kvinder at spejle sig i, når de nyder tegneserierne.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi kan ikke tale os uden om det faktum, at der er en grundlæggende ubalance i repræsentationen af køn i denne verdens mest attraktive positioner i både joblivet, kunsten og medierne.
Men vi kan da tage hatten for, at der i 2023 blev dokumenteret en positiv udvikling hen imod større ligestilling, idet der i USA nu findes flere kvindelige topchefer, end der er topchefer, som hedder John.
Her i kongeriget er der til gengæld stadig flere danske topchefer, der hedder enten Lars eller Peter, end der er kvinder.
Der er stadig noget vej hen til fuld ligestilling. Heldigvis tages der mange initiativer, både blandt privatpersoner, i politik og i virksomheder for at gennembryde det glasloft, som typisk ligger usynligt og forhindrer kvinder adgangen til de allerøverste og mest magtfulde lag.
Det handler også om, hvem vi ser, og hvordan vi ser dem
Vi har altid været vænnet til, at verden primært fortolkes og fortælles af mænd ud fra et mandeperspektiv. Ikke at der som udgangspunkt er noget galt med mandeperspektiver, de er jo bare verden set ud fra en mands øjne og som sådan ganske normale. Her ligger fokus, igen af naturlige årsager, typisk på mandens tanker og interesser i forhold til hans venner, karriere, interesser, sex- og følelsesliv. Stedse med kvinder som det andet køn.
Det vil imidlertid komme til at ændre sig. Langsomt
Og den slags har faktisk stor betydning, fordi perspektiverne i kunstnernes repræsentation af forskellige grupperinger af mennesker og livsformer påvirker vores livsopfattelse.
Det vil imidlertid komme til at ændre sig. Langsomt.
Skal vi tilpasse fortiden til en nutidig kontekst?
Men en ting er nutid og fremtid, en anden er fortid. Hergés Tintin-univers er kendt og elsket af mange over hele verden i alle generationer, siden de mange albummer begyndte at udkomme i 1930’erne.
Selv om man gennem tiden har foretaget småtilretninger i både film og tegneserier, står Tintin-universet overordnet set stadig næsten originalt i dag
Dengang var i den grad andre tider. Udviklingen kan også læses i Hergés produktioner over de halvtreds år, hvor han tegnede og udgav – men der er stadig nogle elementer i hans udgivelser, som ikke matcher hverken nutidens og fremtidens verdensbillede.
Der har ofte været kritik af racistiske elementer, og der er da også sket en smule redigering i forhold til blandt andet Tintins tur til Congo, hvor den unge reporter blandt andet lærer de lokale afrikanske børn om “deres fædreland Belgien”. Dette er dog bragt tilbage til den oprindelige udgave igen med den seneste danske udgivelse, uanset at budskabet betragtes som aldeles politisk ukorrekt. Samme album blev så tidligt som i 1975 censureret grundet en brutal scene, hvor Tintin på værste dyremishandlervis blandt andet sprænger et næsehorn i luften med dynamit.
Selv om man gennem tiden har foretaget småtilretninger i både film og tegneserier, står Tintin-universet overordnet set stadig næsten originalt i dag. Også selv om der har været lagt pres fra omverdenen for modernisering.
For eksempel er det af nogle blevet set som et problem, at Kaptajn Haddock drikker og ryger som en sømand og dermed fremstår som et dårligt eksempel for børn – hans rygning har sågar kostet en bøde på 180.000 kroner i Tyrkiet! Den fordrukne kaptajn bander også stadig lystigt i de nyere børnetegnefilm med et så omfattende og legendarisk register, at der ligefrem er lavet en hel bog med hans utallige bandeord.
Det kan altså godt lade sig gøre at udvikle udtrykket i tegneserierne, og det er mit ærinde her
Tegneren og historiefortælleren Hergé var jo en mand af sin tid, hvis tankesæt og kreative produktion naturligt blev påvirket af at leve i et miljø, der var præget af antikommunisme, antisemitisme, kolonitidens racisme og en velvillig indstilling over for den fremstormende tyske nazisme. Så han byggede sin verdenskendte Tintin-figur på skuldrene af sin tidligere seriefigur, drengespejderen Totor – som igen siges at have været inspireret af den danske spejder Palle Huld, der rejste jorden rundt på 44 dage, kombineret med de verdensgengivelser, som Hergé havde adgang til i sin tid.
Og så ændrede verden sig. Det betød, at de grove fordomme, vi ser gengivet i især de tidligste albums – om fx afrikanere i Congo, russere i Sovjet, indianere i Amerika – fadede stille og roligt ud i de senere udgivelser. På grund af nye venskaber og ny viden gik Hergé så langt som til at engagere sig i Tibet (efter Den blå Lotus fra midten af 1930’erne). Forskere vurderer ligefrem, at “Hergé evnede at ændre sin forståelse af mennesker fra andre kulturer” og udvikle sig fra racisme til antikolonialisme.
På samme vis går Tintin og Haddock i Det gådefulde juveltyveri fra starten af tresserne imod strømmen og de øvrige karakterers fordomme over for nogle tilrejsende romaer og bliver deres beskyttere og forsvarere, hvor de ender med aktivt at få romaerne frikendt for tyveri.
Høje skingre toner i kampen om pladsen
Det kan altså godt lade sig gøre at udvikle udtrykket i det tintinske hyper influencer-univers, og det er mit ærinde her: Jeg kunne ønske, at der blev arbejdet fremad imod bare en lille smule bedre kvindelig Tintin-repræsentation, sådan at nutidige og fremtidige piger også kan have en karakterfuld kvindekarikatur at spejle sig i, når de nyder tegneserien.
Der optræder kun få kvinder i de 24 Tintin-albums, og af dem er de fleste enten børn, tjenestepiger eller baggrundskoner til nogle af de karakterer, som Tintin møder på sine eventyr
Der optræder kun få kvinder i de 24 Tintin-albums, og af dem er de fleste enten børn, tjenestepiger eller baggrundskoner til nogle af de karakterer, som Tintin møder på sine eventyr.
Én kvinde stikker dog ud og optræder i sin egen ret: Det er operasangerinden Bianca Castafiore fra Milano. Hun optræder hele syv gange i tegneserierne og har sågar fået sit eget album med egen plads på forsiden.
Hun kan med andre ord ikke siges at være en tilfældig biperson; faktisk kategoriseres hun som en af hovedpersonerne.
La Castafiore er en karakter, som kræver og tager sin plads i Tintin-universet, og det bekommer ikke altid mænd og hunde vel. Godsejeren Kaptajn Haddock, der helt klart er den mest privileged white cis-male af hovedpersonerne i Tintin, nærer absolut ingen begejstring for den verdensberømte sangerinde, som han synes fylder alt for meget.
Det tager hun dog helt i øjenhøjde og titulerer til gengæld konsekvent kaptajnen med det forkerte navn og gør derudover præcis, som hun har lyst. Meget ukvindeligt.
Og når journalisterne ringer, er det pludselig hende, de vil tale med, imens han ser sig reduceret til receptionist.
Der er således både konkurrence, irritation og oplæg til kærlighed imellem de to – for når en kvinde optræder i et mandeunivers, må der jo per definition opstå amoriner i luften.
Kvindernes plads i Tintin – nu og i fremtiden?
Lad mig gøre det klart: Jeg har været Tintin-fan i mange år, og indtil nu har underrepræsentationen af kvinder i Tintin aldrig rigtig generet mig. For som indfødt tegneserielæser har jeg alle dage været klar over, at langt størsteparten af alle tegneserier er blevet skabt af mænd om mænd til drenge og mænd.
Problemet rammer mig imidlertid nu, da jeg vil købe en kop.
De giver altså plads til en hund på deres merchandisekopper – men ikke til seriens mest markante kvinde
I Boutique Tintin i Bruxelles sælger de kopper med Tintin, hans hund Terry, kaptajn Haddock, Professor Tournesol og detektiverne Dupont og Dupond. Og jeg ser straks, at Bianca Castafiore ikke optræder på deres hjemmeside.
Der skal efter min mening være bare én kvinde repræsenteret, fordi cirka halvdelen af verdens befolkning er kvinder.
Derfor burde der da også, set fra mit perspektiv, i dag være rum til at producere den manglende kop nummer seks med Bianca Castafiore. “Nej,” svarer Boutique Tintin, når man spørger. Det har de ikke planer om.
De giver altså plads til en hund på deres merchandisekopper – men ikke til seriens mest markante kvinde, uanset at de kunne vælge at gøre det uden at ændre på noget som helst i serien, men bare gengive en del af den. Det burde ændres i fremtiden.
Læs mere af Le Lyby her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
