Prisen for at være kylling og ikke kælling

i Bøger/LIGESTILLING af
BØGER//ANMELDELSE – Bogen NEJ, skrevet af komikeren Sanne Søndergaard, doserer alvor og sjov i 14 historier, der især illustrerer prisen for at undlade at sige fra. Bogen er til tider beklemmende læsning, men også med morsomme forløsende forløb, lyder vurderingen fra journalist Dorte Toft. Hun finder bogen nyttig for begge køn og ikke mindst for yngre, der stadig har store idealer i behold om parforhold, job og venskaber.

 

 

På bogforsiden et fint stramajbroderi domineret af et cyanblåt NEJ. Forfatterens navn broderet i sort, forlagets i rødt. På bagsiden ses bagsiden af broderiet, rodet som livet selv og med masser af løse blå, sorte og røde ender.

Mellem forside og bagsiden i bogen NEJ, skrevet af forfatter og komiker Sanne Søndergaard, rumsterer en række historier om kvinder, mænd, børn og hændelser, der kalder på et rungende NEJ. Typisk forgæves, men der ses spektakulære oprør.

Bogen fortæller også om voksne mænd, der ser unge piger som en tag selv buffet, men sig selv som harmløse
Sanne Søndergaard

I bogen mødes piger, der føler sig forkerte og mobbes. Stedmor’en, som bonusdatteren vil have ud af sin fars liv. Tætte veninder, der svigter.

Der ses mennesker med større krav til piger end til drenge, manden, der kræver mor-omsorg af konen, samt manden, der er det bedste menneske, en kvinde kan være sammen med – hvis bare…

Vi møder også ham, der fuldt forståeligt er røvtræt af kæresten, og bedstemor’en, der føler sig snydt af livet, men ikke ser bjælken i eget øje. Og så er der mor’en, der lystfyldt fantaserer om at tage livet af familien.

Rammer aktuel debat

Arbejdslivet er selvfølgelig med blandt bogens 14 små historier.

Den unge kvinde i tv-produktionsselskabet, udbrændt og med en chef, der stjæler hendes ideer. Skolelæreren, der snart har fået nok og arbejdsgiveren med storhedsvanvid, omgivet af røvslikkere.

Bogen fortæller også om voksne mænd, der ser unge piger som en tag selv buffet, men sig selv som harmløse – noget, der rammer midt ned i den aktuelle anden bølge af #MeToo i Danmark, hvor tusindvis af kvinder inden for medier, politik, musik, sundhedssektor m.v. har sagt, at “nok er nok og fat det dog.”

Nøjagtig det samme, som knap 1700 kvinder i den danske teater- og filmbranche sagde i 2017, da #MeToo-bevægelsen brød igennem internationelt, men hvor der ikke blev lyttet.

Den gode stemning

En del af Søndergårds historier handler imidlertid om, hvor grotesk livet kan udforme sig for den evige ja-siger, der jo typisk findes blandt kvinder, men ikke kun. Livet skildres for den, som altid påtager sig ansvaret for at bevare den gode stemning, og for den, der lider af hensynsfuldhedsbetændelse. For den konfliktsky, og for den, der er naiv. For den, der nærmest lever op til en anden bogtitel, nemlig “Hold kæft og vær smuk”. For den, der måske bare fej.

Ja-sigerne gemmer nej’erne af vejen i sindets kosteskab, hvor de går i råd, og hvor stanken til sidst kan blive så påtrængende, at den bliver svær at ignorere. Og handles der, er det ikke altid på hensigtsmæssig vis.

Kvindernes sexliv i bogen? Ofte selvhjulpen, som det sikre og rare – ikke mindst i en tid med ”en generation af røvhulsfikserede drengerøve”

Blandt dem, der har det sværest ved nej’et, mødes en del sårbare, og færten af sårbarhed får desværre visse mennesker til at vise den værste side af sig selv.

Bare for sjov

Det hele kan lyde for mørkt, men Sanne Søndergaards mangeårige baggrund som skarp komiker og seismograf udi menneskers motiver udmønter sig i bogen.

”… når folk siger, de siger ting halvt i sjov, er det altid noget, de føler helt i alvor. Og når de siger noget helt for sjov er det med garanti noget, man bliver ked af,” skriver hun.

Der er også den smarte tv-producer, Anders, der hellere ville have haft ”et ærefrygtindgydende” navn, som Huxi Bach eller Pilou Asbæk, og en anden gut, der tolker alt for mange mennesker, som krænkelsesparate og censurparate, selv om de bare er kritiske. Den med at se krænkelsesparate overalt er jo også så moderne.

Kvindernes sexliv i bogen? Ofte selvhjulpen, som det sikre og rare – ikke mindst i en tid med ”en generation af røvhulsfikserede drengerøve”. Men hun skriver også om liderlige fantasier, der ikke er andet end fantasier og aldrig vil blive andet.

Fri for verbal pyntesyge

Bogen udkommer den 9. oktober, og er Sanne Søndergaards skønlitterære debut som voksenforfatter. I bagagen har hun blandt andet tre ungdomsromaner, og det mærkes, at Søndergaard, der oprindeligt er uddannet journalist, er en garvet skribent. Der observeres og noteres, skrives i klart sprog, herligt fri for verbal pyntesyge og med velfungerende dialog. Hun forfiner med nogle underdrivelser, som slår langt hårdere, end noget fuldt ud beskrevet ville gøre.

Ens egen alder og hermed livserfaringer spiller nok en vis rolle for, hvilke af de 14 historier, der fænger mest. Jeg selv blev irriteret over visse af historierne og fik lyst til at råbe, ”så skrid, gør dog noget”, så bogen trænger ind, og det er følelser, jeg desværre kender for godt fra det virkelige liv.

Og den med ”hvad tænker kvinder egentlig?” – den, er der også visse svar på

Tilsammen skaber de 14 historier en helhed, der er værd at leve sig ind i for en stund. Jeg, der ikke mindst med alderen er blevet langt mere kælling end kylling (for nu at udtrykke det alt for forenklet) kunne have undt læserne noget mere om fordelene ved rollen som kælling. Ulemperne er jo kendt og medvirkende til, at så mange holder sig tilbage. Men NEJ er en fiktionsbog, ikke en terapi-bog.

Den fortjener en bred læserskare. Kvinder vil nikke genkendende til en stor del fra eget liv og venindernes, og måske tænke en ekstra gang over prisen, der betales, hvis ja’et vinder for ofte. Og som “kælling” kommer man alligevel til tænke over prisen for dagligdagens mikrokompromisser, indgået for at beskytte andres følelser eller efterkomme andres ønsker. Balancen i, hvem der glider af.

Jeg selv fik også funderet en del over den irritation, der opstod under læsning visse steder. På hvorfor jeg er tæt på allergisk over for mennesker, der “ikke tager sig sammen”, men den vil jeg tage med gode veninder en anden gang.

De unge vil kunne se visse mønstre – i tide, men…  Vi mennesker har det jo med at tro, at man selv bliver undtagelsen, indtil man bliver klogere på den hårde måde

Mænd kan i øvrigt også  få udbytte af bogen, idet de møder andre mænd i ret typiske parforholdssituationer, men set indefra, ikke fra hyggeaftenen med gutterne. Og den med ”hvad tænker kvinder egentlig?” – den, er der også visse svar på.

Endelig er den bestemt også relevant for de unge håbefulde, der er er i gang med de første parforhold eller de første ansættelser. De unge vil kunne se visse mønstre – i tide, men…  Vi mennesker har det jo med at tro, at man selv bliver undtagelsen, indtil man bliver klogere – på den hårde måde.

Fire POV-stjerner herfra.


LÆS FLERE TEKSTER AF DORTE TOFT HER


NEJ – historier
Sanne Søndergaard
Grif
187 sider
Kr. 199,95 (men tjek nettet)
Som e-bog kr. 143,95


Foto: Fra forfatteren

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om Bøger