POV BUSINESS // PORTRÆTINTERVIEW // KARRIERE – Hanne Christensen står i spidsen for Rambøll Waters aktiviteter i 10 lande som adm. direktør. Hun er også bestyrelsesformand og -medlem i selskaber i bl.a. Singapore, Rumænien og Tyskland og har stået i spidsen for en organisk vækst fra 450 til 1.100 medarbejdere på tværs af meget forskellige kulturer. Nu sætter hun mere fokus på en bestyrelseskarriere uden for sit lederjob for at lære mere og give tilbage, fortæller hun: “Jeg har gennem årene opbygget en god forståelse for, hvad der driver mennesker i forskellige kulturer. Det glæder jeg mig til at dele ud af.”
Man kan ikke se det på hende. Hun er umiddelbar, spontan og nede på jorden. Men Hanne Christensen er en af blot få hundrede danske kvinder, der har nået en absolut toppost gennem ren og skær dygtighed.
Med en baggrund som ingeniør og supplerende kommercielle uddannelser fra business schools og universiteter i ind- og udland har hun over 12 år som leder og i de seneste år som adm. direktør for Rambøll Waters aktiviteter i 10 lande – Europa, Asien og Nordamerika gennem organisk vækst skabt en forretning med en omsætning på omkring 1 milliard DKK og øget antallet af medarbejdere fra godt 450 til 1.100.
Hun har i en periode også været medlem af regeringens Vækstteam for Grøn Energi- og Miljøteknologi.
Rambøll Water konkurrerer med andre store, internationale ingeniørfirmaer om at sikre verden rent drikkevand og rensning af spildevand.
Selskabet, der har arbejdet på området i mere end 50 år, er involveret i teknologisk design og drift. Ydelserne omfatter også omkostningseffektive og bæredygtige designs og drift af vandværker og spildevandsanlæg. Ifølge FN omfattede urbaniseringen, der i 1950 omfattede 30 procent af jordens befolkning (746 mio. mennesker), i 2015 4 mia. mennesker og prognosen er 60 procent eller 5,1 mia. mennesker i 2030.
Det giver i henhold til FN’s Verdensmål store udfordringer, fordi rent drikkevand og spildevandshåndtering er en forudsætning for, at disse enorme bysamfund kan fungere.
Virksomhedens kultur er international og en del af medarbejderne er motiverede for mobilitet, så de flytter i overensstemmelse med de opgaver, som de lokale selskaber i en halv snes lande opnår. Det betyder f.eks., at en specialist i virksomheden sidste år arbejdede i det tyske selskab i Überlingen og nu indgår i teamet af internationale vand- og landskabsarkitekter i Singapore.
Som ingeniører kan vi have lidt svært ved, at vi kun gør det, vi arbejder med 70 procent færdigt, før det udsættes for markedskræfterne. Men det er nødvendigt for at sikre, at det kan integreres som en levedygtig løsning
Med den geografiske spredning kan Rambøll Waters selskaber opbygge og implementere viden fra ”best practice” i f.eks. Nordamerika, der har en meget restriktiv lovgivning for vand og dermed både øge sin konkurrenceevne og de generelle krav til vandkvaliteten.
Hanne Christensen er formand for to datterselskabers bestyrelser i Rumænien og Tyskland og medlem i et andet i Singapore. Herudover er hun bestyrelsesmedlem i Eksportforeningen / Danish Export Association. Og har været medlem af Regeringens Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi.
Desuden er hun aktiv i Bestyrelsessuiten i organisationen Kvinder I Bestyrelser.
”Jeg er ny i bestyrelsessuiten og ser allerede nu, hvordan vi sammen kan drive hinanden frem til nye mål og resultater. Især ser jeg uudnyttede synergier i samspillet mellem strategi og drift”, siger hun og uddyber:
“Mit fokus er på markedsorienteret forretningsudvikling, som er innovativ og bæredygtig. Derudover har jeg gennem årene opbygget en god forståelse for, hvad der driver mennesker i forskellige kulturer. Det ser jeg frem til at dele ud af.”
Det er også baggrunden for, at hun nu vil udvide sit virkeområde, så hun gennem bestyrelsesarbejde i organisationer uden for Rambøll kan finde og give ny inspiration, der udover at føre til personlig udvikling i lederjobbet også skal inspirere andre virksomheder til at forstærke indsatsen på de videntunge områder, hun brænder for.
Det nye er gennemførelsen og nødvendigheden
Rambøll gør som koncern en bevidst indsats inden for diversitet. Ved metodisk at måle på udviklingen og sikre lige muligheder er det lykkedes at øge antallet af kvinder i ledelse. Det kommer således tættere på at afspejle den overordnede sammensætning, selv om antallet af kvinder på alle niveauer synes stabilt.
”Der er sådan set ikke noget nyt i budskaberne om bæredygtighed og Verdensmålene. Det nye er, at vi opfatter løsningerne af dem som noget, der er livsnødvendigt for verden og os, der lever i den. Med udgangspunkt i det, jeg kommer fra, nemlig vand, er det nemt at se, at det, vi før anså som en selvfølge, nu er en meget vigtig og eftertragtet ressource.”
Jeg har gennem årene opbygget en god forståelse for, hvad der driver mennesker i forskellige kulturer. Det glæder jeg mig til at dele ud af
“Vi udretter imidlertid ikke noget, hvis vi ikke er i stand til at få andre mennesker med. Derfor er det så vigtigt for mig at kunne forene forskellige kulturer og sikre det fælles udgangspunkt i alt, hvad vi foretager os”.
“Det er også baggrunden for, at vi i Rambøll Water, har klaret os så godt. Som ingeniører kan vi have lidt svært ved, at vi kun gør det, vi arbejder med 70 procent færdigt, før det udsættes for markedskræfterne. Men det er nødvendigt for at sikre, at det kan integreres som en levedygtig løsning,” lyder det.
Hanne Christensen mener, at det har været en stor hjælp, at hun undervejs i sin karriere har været i så forskellige jobs som DONG (nu Ørsted), i den offentlige sektor og også har besat forskellige lederposter i Rambøll.
”Den store alsidighed og den globale tilgang med ansvarlighed for marked, medarbejdere og bundlinje i et særdeles konkurrencedygtigt konsulentmiljø har skærpet kampen om de bedste løsninger.”
“Det betyder meget for vores medarbejdere, at de på den måde løbende udfordres og tvinges til at prøve nye veje. Rambøll er fondsejet og har regler for sin adfærd, der stammer fra vore stiftere, herunder at vi opfører os anstændigt og ansvarligt, at vores medarbejdere er vores styrke; og at vi er en aktiv del af samfundet på bæredygtig vis.”
50 årlige rejsedage giver mulighed for selv at se med
Som bestyrelsesperson og direktør har Hanne Christensen en global tilgang. Hun er rejsevant og har minimum 50 rejsedage om året. Det er vigtigt for hende at komme ud og møde kunder og virksomheder i deres eget marked og miljø, fortæller hun:
Der skal være tillid til, at medarbejderne kan løfte opgaverne uden for megen indblanding. Det er den indstilling, der har bidraget til vores organiske vækst
”Det er altid godt at se tingene og især mulighederne med egne øjne. Både når det handler om at sammensætte de rigtige teams til opgaverne og at lægge den strategi, de skal arbejde efter. Der skal også være tillid til, at de kan løfte opgaverne uden for megen indblanding.”
“Det er den indstilling, der har bidraget til vores organiske vækst. Der er tillid til, at de mennesker, vi har givet opgaven, altid kan løse den og jeg har gennem årene opbygget en god forståelse for, hvad der driver mennesker i forskellige kulturer. Det glæder jeg mig til at dele ud af.”
Med udgangspunkt i en kundebaseret vækst, der baserer sig på digital forretningstransformation og styring af risici, beskæftiger hun sig også med øget effektivitet gennem digitalisering og delegering. Hun understreger, at dele af væksten også er sket gennem fusioner og opkøb i de forskellige lande, herunder også USA:
”Udover arbejdet i mine egne bestyrelser, der i henhold til Rambølls retningslinjer fungerer helt efter de nationale retningslinjer og derfor er aktive bestyrelser frem for papirbestyrelser, er jeg også medlem af bestyrelsen for den private Eksportforeningen/Danish Export Association og udpeget medlem af bl.a. DI’s udvalg og regeringens vækstteam for digitalisering inden for grøn energi og miljøteknologi,” siger hun og fortsætter:
“Det giver en god bredde og dybde i det, jeg skal vide noget om. Og endnu en mulighed for at bidrage og udveksle synspunkter på kryds og tværs i de brancher, jeg skal være inde over.”
Inspirator for andre
Hanne Christensen deltog fredag i Kvinder I Bestyrelsers konference MIG A/S i København, hvor hun også lod sig inspirere og inspirerede andre. Se videodokumentar fra konferencen her:
Fotos: Rambøll Water, Homey Media og privatfotos.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her