
Kapløbet er i gang, der vil afgøre om det bliver Hillary Clinton eller Donald Trump, der skal lede verdens førende supermagt. Umiddelbart skulle man tro, at kineserne frygter Trump mest. For verdens næststørste økonomi har helt klart været Trumps hadeobjekt nr. 1. Men sådan er det ikke – og der findes sågar kinesiske fanklubber for den omstridte amerikanske forretningsmand.
Blandt Trumps udtalelser er, at Kina på handelsområdet har ”voldtaget” USA, han beskylder Kina for at stjæle amerikanske job og én af hans første politiske handlinger som præsident bliver at indføre en meget høj straftold på alle kinesiske varer, der eksporteres til USA.
Kina har i Trumps valgkamp været roden til alt ondt for amerikansk økonomi. Så ifølge almindelig logik skulle kinesere være mest nervøse ved Trump. Men sådan er det ikke. For den specielle politiske kultur i et-parti-staten betyder, at de klart foretrækker Trump frem for Clinton. Hertil kommer, at mange kinesere, trods årtiers anti-amerikansk propaganda, bare elsker (næsten) alt, hvad der kommer fra USA – det være sig film, NBA-basketball eller Starbucks.
Kinesisk kritik med ideologisk twist
Det er ikke fordi Kina bare har ladet Trump komme med anklager og trusler. I mange tilfælde har han fået tilbage af samme skuffe – tilsat det ideologiske twist som det officielle Kina altid benytter sig af.
Ifølge Folkets Dagblad har Trump åbnet en Pandoras Æske, der afslører alle risici ved det demokratiske system – og avisen gentager sin yndlingskritik, at også ”Mussolini og Hitler kom til magten via valg, en dyrekøbt lære for vestligt demokrati”
Det mest højtråbende kinesiske medie er den tabloidavis, som partiavisen Folkets Dagblad udgiver. Specielt dens engelske udgave, Global Times, der står for de mest nationalistiske og parti-ideologiske holdninger. Og den har ikke holdt sig tilbage, men kaldt Trump for en klovn, racist, ekstremist.

Avisen har også lige benyttet lejligheden til en generel gang USA-bashing og specielt at give det demokratiske system en tur i propagandamøllen. Ifølge avisen har Trump åbnet en Pandoras Æske, der afslører alle risici ved det demokratiske system – og gentager sin yndlingskritik, at også ”Mussolini og Hitler kom til magten via valg, en dyrekøbt lære for vestligt demokrati”.
Trump vs. Clinton
Fra det helt officielle Kina har der været meget neddæmpede kommentarer. Her bliver Trump blot af finansminister Lou Jiwei kaldt ”en irrationel type”, mens udenrigsministeriet har holdt sig til forsigtige kommentarer om, at valget jo ikke er afgjort.
Det skyldes ikke kun, at kineserne holder fanen højt, når det gælder princippet om ikke at blande sig i andre landes interne forhold. Det gør de, fordi de har et endnu vigtigere formål: at andre lande omvendt på ingen måde skal blande sig i Kinas interne forhold.
Men i forholdet til den kommende amerikanske præsidentkamp mellem Trump og Hillary Clinton er det måske også, fordi analysegrupperne i ministerier og partiapparatet har konkluderet, at en præsident Trump vil være bedre for Kina end en første kvindelig præsident Clinton.
Set udefra virker Kina på mange måde stadig meget ideologisk. Og det er landet også – med et marxistisk parti der sidder totalt på magten; det udnævner regeringen og har den fulde kontrol over det såkaldte parlament, Folkekongressen.’
I valget mellem Clinton og Trump er der i Beijings optik ikke tvivl om, hvem Kina ville få mest gavn af: Donald Trump.
Men når det gælder Kinas forhold til udlandet, så er ideologien til at overse. Kina har groft set ingen ideologiske venner i udlandet. Kun økonomiske venner. Kina samarbejder med højreorienterede, venstreorienterede, diktaturer og demokratier. Ideologien betyder ikke noget. Det er kun målet, der tæller. Derfor vælger Kina altid de pragmatiske løsninger.
I valget mellem Clinton og Trump er der i Beijings optik ikke tvivl om, hvem Kina ville få mest gavn af: Donald Trump.
De to præsidentkandidater har hver sin profil. Trump er hvad Kina altid ønsker: en pragmatiker. Det er den slags politikere, kineserne foretrækker, fordi de har som mål at opnå en handel/aftale, og at det er vigtigere end eventuelle idealistiske eller ideologiske holdninger.
Kineserne opfatter derimod Hillary Clinton som en udpræget ideologisk type. Den slags politikere har kineserne svært ved at forhandle med, fordi de helt advokatagtigt bliver ved at vende tilbage til basis og holde sig til normer og regler.
USA vs. Kina
Det kan godt være Donald Trump har brugt mere tid på at skælde ud på Kina, end det længe er set. Men det er omvendt også sket i Kina. Her er der kommet mere kog i ”USA er noget møg”- kedlen, end der har været længe.
Når man bor i Kina vænner man sig til den daglige dosis af USA-kritik i medierne. Nogle gange kammer det helt over i gammeldags koldkrigs-retorik; andre gange har kineserne jo ret i deres kritik af det amerikanske samfund. Men blandt de almindelige kinesere, især de unge, er der et udpræget had-kærligheds forhold til Amerika. Og især på de ”bløde” områder som kultur, musik og sport er de unge kinesere godt klar over, at det amerikanske system er klart overlegent.
Selv om censuren kun tillader import af maksimalt 24 amerikanske film om året, så sætter Hollywood filmene gang på gang nye salgsrekorder på det kæmpemæssige biografmarked. Og NBA basketball-ligaen lavede en kommerciel genistreg, da de for 15 år siden tillod kinesiske tv-stationer at vise kampene live fra de amerikanske stadioner – næsten gratis. Men i takt med spillets popularitet er steget i Kina, er seertal, salg af merchandise og ikke mindst licensafgifter til NBA steget til milliarder.
Musik er til gengæld et område, som kineserne ikke rigtig har taget til sig. I et land, der er ”King of Copy”, havde jeg forventet at finde kopier af den kæmpemæssige sangskat som var populær i Vesten, mens Kina sloges med ”Kulturrevolution” (som intet havde med kultur at gøre) og at starte ”Verdens fabrik”. Men det kommer måske den dag, middelklassen har vokset sig større.
Trump og det kinesiske folk
Og nu er er der så præsidentvalg i USA. Det vil være en overdrivelse at sige, at kineserne følger specielt meget med i amerikansk valgkamp. Men lidt gør de – og begge kandidater er kendt blandt mange kinesere. Clinton i kraft af sit tidligere job som udenrigsminister og hendes lange politiske karriere. Trump kender mange kinesere til gengæld fra tv-serien ”The Apprentice”, hvor Trump fyrer unge ambitiøse millionærlærlinge på stribe. Det er ikke den slags tv, kinesisk censur bruger sine kræfter på. Censuren rammer primært det, der er kritisk over for partiet og styret.
Men også hos de almindelige kinesere er det Trump, der fører over Clinton. Føromtalte Global Times foretog i sidste måned en opinionsundersøgelse, der viste, at Trump ville få 54 procetn af stemmerne, hvis kineserne altså kunne stemme. Og der er ligefrem flere kinesiske fanklubber for den omstridte forretningsmand.

Egentlig ikke så underligt som det kunne lyde. For kineserne holder meget af den type stærk mand, med meninger, særpræg – og som har bevist sine evner ved at kunne tjene milliarder. Det giver respekt. Og også på nogle af de konkrete emner ser kineserne et plus ved Trump.
Han er f.eks. meget kritisk overfor TPP – den handelsaftale, Trans-Pacific-Partnership, der med et flertal af de asiatiske lande og USA skal skabe modbalance til Kinas økonomiske dominans i regionen. Trump mener også, Japan og Sydkorea burde betale for de tusindvis af amerikanske soldater, der er udstationeret i de to lande. Desuden er der et sammenfald mellem Trumps indstilling over for indvandring af muslimer til USA – og Kinas tilsvarende racistiske/religiøse frygt for uyghurerne i den vestlige Xinjiang provins.
Omvendt har Hillary Clinton fastholdt den kritiske og vedholdende stil hun lagde ud med allerede i 1995, da hun repræsenterede USA ved kvindekonferencen i Beijing. Kineserne kan simpelthen ikke lide hendes direkte og konsekvente politiske stil.

Specielt som udenrigsminister har Clinton været på kant med Kina. Hun beskyldes af kineserne for at have ændret USA’s fokus fra Mellemøsten til Asien, med det mål at inddæmme Kinas indflydelse. Det gælder især hvad angår overholdelse af menneskerettighederne. Her har Clinton altid haft et horn i siden på kineserne både for talrige overtrædelser og senest for censuren på f.eks. sociale medier.
Nu er det heldigvis amerikanerne selv, der skal afgøre valget. Men der er ikke tvivl om, at valgkampen bliver fulgt tæt i Kina.
Topfoto: greenmountaindaily.com
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her