racialisering

Det er racialisering, når Mattias Tesfaye siger, at en stor del af islam repræsenteres af islamister

i Politik & Samfund/Debat af
INTEGRATIONSPOLITIK // KOMMENTAR – I et interview og en kronik i Jyllands-Posten indledte Udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye en værdikamp, som han selv kaldte for “anden halvleg” i udlændingedebatten. I denne kommentar tager Dino Copelj til genmæle mod den racialisering, som han finder i ministerens udtalelser.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


“En af grundene til, at integrationen halter, er, at nogen bevidst og systematisk modarbejder den ved at fremme nogle bestemte værdier blandt muslimer her i Danmark,” siger minister Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Ministeren lægger ikke skjul på, at det er mellemøstlige indvandring, som han ser som et problem i forhold til integrationen. For var der ikke indvandring fra Mellemøsten, havde han intet job som integrationsminister, fordi så var der ganske enkelt ikke noget arbejde til ham, mener ministeren.

“En stor del af islam repræsenteres i dag af islamister”, påstår ministeren yderligere.

Kære minister, det er ikke korrekt. Islam repræsenteres ikke af islamister, hvem islamisterne nu måtte end være i ministerens optik

Det er en påstand, som fuldstændigt er uden belæg og som hviler på den mere eller mindre implicitte hjemmel, at islam og muslimerne er en trussel.

“Danmark skal ikke tilpasse sig islam. Islam skal tilpasse sig Danmark,” siger ministeren og med en sætning fortæller, at “deres religion” er forbundet med negative værdier og normer, hvilket skal betragtes som uforenelig med “vores kultur”.

Det forventes, at ”vi” er de gode, og at ”de andre” kan være ”gode”, hvis de bliver ligesom ”os”. Jeg tror ikke, at det er sådan, man definerer integration.

Det er ikke korrekt, at islam repræsenteres af islamister

Kære minister, det er ikke korrekt. Islam repræsenteres ikke af islamister, hvem islamisterne nu måtte end være i ministerens optik.

En stor del af islam i Danmark repræsenteres nemlig af det store flertal muslimer, som hverken er ekstremister eller islamister.

Forskningen viser at muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier lige så højt, som kristne gør. Det gælder også meget religiøse og praktiserende muslimer. Det enkelte muslimske medmenneske i Danmark er en medborger på lige fod med andre medborgere og har intet med islamisme eller ekstremisme at gøre.

Måske vil dette argument være uforståeligt for dem, som vælger ikke at betragte det enkelte medmenneske, som bekender sig til islam, som et ligeværdigt individ – som et selvstændigt menneske, som kan tænke rationelt. For der findes åbenbart en del mennesker i Danmark, som udviser tegn på dehumanisering ved at mene, at muslimer er underudviklede stenaldermennesker.

Den kollektive identitetstilskrivning går forud for det enkelte individ, hvis motiver og handlinger tolkes ud fra gruppens træk. Denne gruppe tilskrives negativt ladede kendetegn, som bruges til at retfærdiggøre krav om sanktioner og straf

Integrationen halter ikke kun, fordi et fåtal individer bevidst og systematisk modarbejder integrationen ved at fremme nogle bestemte værdier blandt nogle få muslimer her i Danmark.

Integration halter også, fordi den islamofobiske og fremmedfjendske fremstilling af muslimer bliver ved med at stigmatisere, dæmonisere og dehumanisere muslimer ved at fremstille muslimerne som en del af en homogen gruppe, der udgør en trussel for Danmark.

Integration halter også, fordi hele systemet ser ud til at gå efter medborgere fra lande med en overvejende muslimsk befolkning, hvilke ministerens seneste interview i Jyllands Posten yderligere bekræfter.

Racialisering er blevet regeringens officielle politik

Peter Hervik, professor i migration, skrev i artiklen Race, ”race”, racialisering, racisme og nyracisme i tidsskriftet Dansk Sociologi, om racialisering som en proces, “hvor kategoriseringen af de biologiske eller kulturelle kendetegn bruges til at identificere en større gruppe af befolkningen. Den kollektive identitetstilskrivning går forud for det enkelte individ, hvis motiver og handlinger tolkes ud fra gruppens træk. Denne gruppe tilskrives negativt ladede kendetegn, som bruges til at retfærdiggøre krav om sanktioner og straf.” 

”Samtidig bliver “deres kultur” forbundet med negative værdier og normer og betragtet som uforenelig med “vores kultur” (Hervik 2015)

Og racialisering foregår i høj grad lige nu.

Udfordringen opstår dog, når islamofobi og racialisering bliver til en del af regeringens officielle politik. Og islamofobi og racialisering tilsat magt er racisme

På trods af, at jeg finder racialisering dybt usympatisk og ondsindet, mener jeg, at det enkelte menneske godt må racialisere og være islamofobisk. Alle har jo ret til at ytre deres meninger. Som Voltaire sagde, “Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem”.

Det enkelte menneske har også lov til at have den racialiserende holdning, der skaber et “os og dem”, hvor man identificerer og kategoriserer “de andre” ud fra deres religion, herkomst, kultur, beklædning, sprog, hudfarve, traditioner mv.

Udfordringen opstår dog, når islamofobi og racialisering bliver til en del af regeringens officielle politik. Og islamofobi og racialisering tilsat magt er racisme.

Det er et problem, når regeringen laver en kobling mellem indvandring fra Mellemøsten, islam og islamisme for at “dæmme op for islamisme” via en række love og tiltag.

Det kan være at sidestille negativ social kontrol med psykisk vold og øge straffen for imamer og forkyndere, der fastholder kvinder i ægteskaber mod deres vilje, som om årsagen for disse problemer er islam. Det gør, at disse udfordringer kan gøres generaliserbare og gældende for alle muslimer i Danmark.

Det ville dog være tåbeligt at påstå, at alle højreorienterede medmennesker er ekstremister, bare fordi nogle mennesker fra den yderste højre er klar til at tage våben i brug for at fremme deres sag

Udfordringen opstår, når regeringen ensidigt vælger kun at fokusere på islam og muslimer og ser bort fra den stigende trussel om terror og vold fra det ekstreme højre, som af flere efterretningstjenester vurderes som den højeste sikkerhedstrussel

Truslen fra højreekstremistisk terror i Danmark er vokset, og på den yderste højrefløj findes der i dag personer, som er klar til at tage våben i brug for at fremme deres sag, vurderede Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse (CTA).

Det ville dog være tåbeligt at påstå, at alle højreorienterede medmennesker er ekstremister, bare fordi nogle mennesker fra den yderste højre er klar til at tage våben i brug for at fremme deres sag. Logisk? Ikke?

Ekstremisme og radikalisering er et problem

Ekstremisme og radikalisering er problemer, som kræver handling. Spørgsmålet er bare, hvordan regeringen vælger at bekæmpe og forhindre ekstremisme og radikalisering, uanset hvor den måtte komme fra.

Vi er alle sammen borgere i Danmark, og regeringen er vores allesammens regering.

Derfor bliver man bekymret, når den selvsamme regering vælger at appellere til en bestemt gruppe borgere ved konstant at gå efter en anden gruppe minoritetsborgere via love, regler samt retoriske hypotetiske påstande og formodninger, som understøtter en fremmedfjendsk og islamofobisk narrativ.

Det er udemokratisk, udansk og ikke i orden.


LÆS FLERE INDLÆG AF DINO COPELJ HER

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Forfatter, født i 1977 i byen Trebinje, Bosnien-Hercegovina.

Sammen med familien oplevede Dino Copelj etnisk udrensning på tætteste hold. Krigens grusomheder i 90'erne førte til, at han kom til Danmark i 1993 som flygtning.

I en særlig følsom periode i livet, teenageår, havde Dino enten status som undermenneske i byen Trebinje under krigen eller som flygtning i bl.a. flygtningelejre i Danmark, hvor han sad i uvished i tre år.

Er uddannet som diplom i offentlig forvaltning og administration.

Seneste artikler om Politik & Samfund