indvandrere medier

Den fremmedfjendske framing af flygtninge og indvandrere i medierne

i Minoriteter/Medier af
MEDIER & INDVANDRERE // KOMMENTAR – “Jeg mener, at holdninger bør baseres på fakta og ikke omvendt. Fakta bør ikke misbruges til at zoome ind på et bestemt datasæt indtil man finder data og sammenhænge, som understøtter et bestemt narrativ,” skriver Dino Copelj og påpeger, at sproget er med til at skabe vores virkelighed. “Dem, der har kontrol over sproget, har magten. Dem, der har magten, har også et ansvar for dem, som er magtesløse. Det er et problem, som ikke er en fri, demokratisk retsstat værdigt.”

Dette indlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Efter mit seneste indlæg Menneske først og islamofob så, hvoraf det fremgår, at hele 28 procent af danskerne erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet, fik jeg en del henvendelser vedr. artiklen, som direkte og indirekte bekræftede artiklens relevans.

Særligt en henvendelse fangede min opmærksomhed. Den kom fra en ganske almindelig og begavet person, der skrev:

Jeg kan sagtens følge dit synspunkt særligt din baggrund taget i betragtning, men du mangler at stille spørgsmålet hvorfor, at 28% mener af danskerne mener, at muslimer bør sendes hjem. Før muslimsk indvandring var f.eks. overfaldsvoldtægter i det offentlige rum en sjældenhed, mens det i dag er en reel risiko – og gerningsmændene er sjældent etniske danskere. Kig i kriminalitetsstatistikken og du kan finde en lang række negative konsekvenser af muslimsk indvandring. De positive effekter er derimod svære at få øje på.”

Henvendelsen fik mig straks til at grave dybere ned i emnet, som et almindeligt medmenneske var overbevist om var virkeligt. Og det var ikke den første gang, at jeg kunne læse om nogenlunde samme påstand vedrørende den modbydelige og sjældræbende forbrydelse – voldtægt.

Det Kriminalpræventive Råd skriver nemlig: “I størstedelen af overgrebene kender offer og gerningsperson hinanden

Jeg kom til at tænke på, hvad det har gjort, at man har disse holdninger og hvor folk har al denne “viden” fra? Kan det virkelig passe, at få forbrydere kan tegne et skråsikkert billede af den store, lovlydige majoritet og få almindelige medmennesker til at udtale sig så kategorisk?

Hvorfor var danskernes bekymring historisk høj i 2019 i forhold til spørgsmålet om indvandring, på trods af fakta:

  • at antallet af asylansøgere var det laveste i 10 år.
  • at flere indvandrere var kommet i job.
  • at flere unge med indvandrerbaggrund fik en uddannelse.

Jeg kom også til at tænke på den måde, som en virkelighed bliver konstrueret på.

Det ser ud til, at dem, som har magten til at konstruere virkeligheden, også har en kæmpestor indflydelse på måden, vores samfund bliver opfattet på. Disse kan i høj grad påvirke befolkningens måde at tænke på.

Og her tænker jeg ikke på de tre officielle statsmagter, der fremgår af den klassiske magtens tredeling mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt, men på den fjerde og mindst lige så magtfulde magt – medierne, den fjerde statsmagt.

Sensation og manipulation

I 2018 kom BT f.eks. med den sensationelle overskrift “Unik optælling: 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter begås af indvandrere eller efterkommere”.

Historien fik sit eget liv, hvilket fik integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) straks til at udtale: “Det er da fuldstændig horribelt. Og det siger mig, at der er noget helt galt i nogle af indvandrermiljøerne i Danmark.”

Research af emnet viste dog hurtigt, at ikke alting var, som det så ud til at være.

Det Kriminalpræventive Råd skriver nemlig: “I størstedelen af overgrebene kender offer og gerningsperson hinanden, enten som nuværende eller tidligere partner, ven/bekendt eller familiemedlem,” samt at mørketallet for voldtægt er stort, da mange overgreb aldrig bliver anmeldt.

Man behøver ikke være skønlitterær forfatter for at forestille sig, at hvis det var så galt i 1997, hvor slemt blev det så i nullerne efter den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2006

Under de aktuelle tal på Det Kriminalpræventive Råds side kan man læse, at i 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år. I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år.
Det var dog kun i knap hvert tredje tilfælde, hvor en kvinde har været udsat for voldtægt, at overfaldsmanden var en ukendt person. Overfaldsvoldtægter udgør et mindretal af det samlede antal voldtægter – ifølge Det Kriminalpræventive Råds offerundersøgelser.

Derimod er det den type voldtægter, som oftest bliver omtalt i medierne, og de bliver også oftere anmeldt end voldtægter begået af en, som offeret kender i forvejen.

Vedrørende BT’s artikel og sammentælling, som blev og stadig bliver brugt i en fremmedfjendsk og islamofobisk kontekst, skrev Kvinfo:

“Denne påstand tager hverken højde for, at sammentællingen kun handler om den mindre del af voldtægterne, som er overfaldsvoldtægter, kun handler om den lille del af det samlede antal voldtægter, som ender med en dom, eller for de store usikkerheder i så lille et talgrundlag. Dette er derfor en groft manipulerende brug af disse tal at bruge dem som belæg for det samlede voldtægtsbillede.”

Men på trods af disse faktuelle oplysninger, der nuancerer og yderligere belyser en vild påstand, kan man konstatere, at en ny virkelighed og et negativt narrativ om mænd med udenlandsk baggrund allerede var skabt og så ud til at leve i bedste velgående i den almindelige menneskets bevidsthed.

Mediernes rolle i den fremmedfjendske og islamofobiske diskurs

Medierne bærer et stort ansvar for den negative framing af de etniske minoriteter i Danmark. Allerede i slutningen af 1997 udgav Nævnet for Etnisk Ligestilling undersøgelsen under titlen “Medierne, minoriteterne og majoriteten – en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark“, der bl.a. konkluderede følgende:

 Medlemmer af etniske minoriteter optræder oftere i medierne som passive objekter end som aktivt handlende aktører.
 Der sættes i urimelig grad lighedstegn mellem indvandrere og muslimer. I mange sammenhænge, som intet har med religion at gøre, refereres til “muslimer”.
 Alle muslimer sættes ofte i bås som fundamentalistisk orienterede.
 Medierne suggererer, at indvandrere vil “ligne os”, fordi det er så eftertragtelsesværdigt.
 De fleste nyhedsindslag i det hele taget har en negativ (problem- eller konfliktorienteret)vinkling.
 Langt de fleste danskere kender kun flygtninge og indvandrere fra medierne. De får en meget stor del af deres “viden” fra medierne, og det smitter af på deres holdninger.

Man behøver ikke være skønlitterær forfatter for at forestille sig, at hvis det var så galt i 1997, hvor slemt blev det så i nullerne efter den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2006.

I forbindelse med den danske undersøgelse “Magtudredning, Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet i 2002“, påviste Jacob Gaarde Madsen, at i borgerlige medier som B.T. og Jyllands-Posten ”fremstilles flygtninge og indvandrere overvejende som store økonomiske, sociale og kulturelle problemer, der ligger det danske samfund til last”.

Undersøgelse: Danske medier videregiver fordomsfulde billeder af indvandrere

I 2007 lavede Rikke Andreassen, lektor i medie- og kommunikationsvidenskab på Malmö Universitet, en undersøgelse af, hvordan danske medier siden 1980’erne har beskrevet de etniske minoriteter.

Efter at have analyseret flere end 300 nyhedsartikler fra fem af de største danske aviser samt 300 nyhedsindslag fra DR og TV 2, var konklusionen klar – danske medier videregiver fordomsfulde billeder af indvandrere og har gjort det i 25 år.

Alle disse forhold taget i betragtning, undrer jeg mig over, hvordan nogen som helst overhovedet kan have en forestilling om, at folk med anden etnisk baggrund får en fair og lige behandling i medierne

Rikke Andreassen understregede, at negative nyhedshistorier om indvandrere ikke i sig selv er et problem. Men det bliver et problem, fordi disse historier er den eneste viden, danskerne får om indvandrerne, “når nyhedsmedierne hele tiden fortæller os, at indvandrerkvinder er undertrykte, og mændene er kriminelle og begår voldtægt, så er det dét billede, danskerne får af etniske minoriteter”, sagde hun.

Ifølge forskningen, senest fra 2018 , har der været to grundlæggende forskellige måder at frame flygtninge- og indvandrere på i medierne og i den politiske debat – enten som ofre eller sikkerhedstrusler.

Fra 2015 og frem lykkedes det danske medier at overbevise mediebrugerne om, at flygtninge og indvandrere var et økonomisk problem ved at sammenkoble de to frames – ofre og sikkerhedsrisiko.
Vi fik dermed den tredje måde at frame minoriteterne på – en økonomisk belastning, som fra 2016 fik en stor gennemslagskraft på sociale medier.

Hvad siger danskerne?

Ifølge den europæiske undersøgelse ‘Special Eurobarometer 469’ fra 2018 svarer hele 73 procent af danskerne, at de føler sig velinformeret på emner, der vedrører indvandring og integration.

Når danskerne bliver spurgt om, hvordan indvandrere bliver fremstillet i medierne, svarer 59 procent af dem, der har deltaget i undersøgelsen, at indvandrere bliver fremstillet “for negativt”. 26 procent svarer, at de bliver fremstillet “objektivt”, mens kun seks procent svarer “for positivt”.

Sproget er med til at skabe vores virkelighed. Dem, der har kontrol over sproget, har magten

De fleste af de adspurgte ser ud til at føle sig velinformeret af mediernes fremstilling af indvandrere, som de også ved er negativ.

Alle disse forhold taget i betragtning, undrer jeg mig over, hvordan nogen som helst overhovedet kan have en forestilling om, at folk med anden etnisk baggrund får en fair og lige behandling i medierne.

Holdninger bør baseres på fakta, ikke omvendt

Jeg mener, at holdninger bør baseres på fakta og ikke omvendt. Fakta bør ikke misbruges til at zoome ind på et bestemt datasæt, indtil man finder data og sammenhænge, som understøtter et narrativ om “os” og “dem”, hvor “vi” er de gode og “de” andre decideret dårlige, men hvor nogle af “dem” kan blive gode, hvis “de” bliver ligesom “os”.

Sproget er med til at skabe vores virkelighed. Dem, der har kontrol over sproget, har magten. Dem, der har magten, har også et ansvar for dem, som intet kan stille op og som er magtesløse, hvilket er et problem, som ikke er en fri, demokratisk retsstat værdigt.

Det er både udemokratisk og udansk.


LÆS ALLE DINO COPELJS ARTIKLER HER
LÆS MERE OM FRAMING HER


Topillustration: Billedet viser, hvordan framing påvirker hjernen i en bestemt retning.
Gerd Altman, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Forfatter, født i 1977 i byen Trebinje, Bosnien-Hercegovina.

Sammen med familien oplevede Dino Copelj etnisk udrensning på tætteste hold. Krigens grusomheder i 90'erne førte til, at han kom til Danmark i 1993 som flygtning.

I en særlig følsom periode i livet, teenageår, havde Dino enten status som undermenneske i byen Trebinje under krigen eller som flygtning i bl.a. flygtningelejre i Danmark, hvor han sad i uvished i tre år.

Er uddannet som diplom i offentlig forvaltning og administration.

Seneste artikler om Minoriteter