Mattias Tesfaye Helt ærligt

Dino Copelj: Helt ærligt, er systemet indrettet til at gå efter Menapt-medborgere?

i Politik & Samfund/Danmark af
OPDELING // KOMMENTAR – Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har for nylig meddelt, at han vil lave særskilte beregninger på personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund. Dino Copelj har svært ved at se, hvordan de, som konstant bliver betegnet som et problem, nogensinde kan blive en succes. “Kære politikere, fortæl os venligst, hvem der gennem flere årtier har haft interesse i at blive ved med at stigmatisere og fastholde en bestemt gruppe af vores fælles medmennesker i en skurkerolle?”

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har for nylig meddelt, at han fremover vil lave særskilte beregninger på personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund, skrev tv2.dk 13. december.

Hvad nu, hvis hele det politiske system, der består af bl.a. den lovgivende og udøvende magt, er indrettet til netop at gå efter denne gruppe medborgere fra den såkaldte Menapt-gruppe?

Opdeling og kategorisering af indvandrere og efterkommere i en såkaldt Menapt-gruppe, der står for Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, skal bl.a. bruges til at undersøge, hvordan det står til med kriminalitet blandt indvandrere, da unge mænd i denne gruppe er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Ministeren sagde i et interview med Berlingske:

“Vi har brug for mere ærlige tal, og jeg tror, at det vil gavne og kvalificere integrationsdebatten, hvis vi får de tal frem i lyset, for grundlæggende viser de jo, at vi i Danmark ikke rigtig har problemer med folk fra Latinamerika og Fjernasien. Der, hvor vi har problemer, er med folk fra Mellemøsten og Nordafrika.”

Helt ærligt, Mattias Tesfaye?

Lad os være ærlige og prøve at stille os selv et spørgsmål. Hvad nu, hvis hele det politiske system, der består af bl.a. den lovgivende og udøvende magt, er indrettet til netop at gå efter denne gruppe medborgere fra den såkaldte Menapt-gruppe?

Helt ærligt!

Vi kan f.eks. være ærlige og kigge på de love, som rent juridisk måske ikke fremstår som direkte racistiske, men som utvivlsomt er designet og vedtaget for at ramme personer fra Menapt-gruppen. Helt konkret kan der nævnes maskeringsforbud, tvungen håndtryk og ghettoloven.

Og hvad med kriminaliteten og politiindsatsen?

Helt ærligt!

Vi ved at vores medborgere fra Menapt-gruppen i højere grad end gennemsnittet bor i og tæt på de store byer, hvor befolkningstætheden er større end gennemsnittet.

Og hvad har det så med sagen at gøre?

Lad os kigge på politireformen i 2007, som nedbragte antallet af landets 54 politikredse til 12.

Medborgere fra Menapt-gruppen oplevede ofte at blive stoppet og undersøgt af politiet uden grund

Det betød, at små politistationer blev lukket og antallet af landbetjente kraftigt reduceret. Politiindsatsen blev bl.a. flyttet til de områder, hvor medborgerne fra Menapt-gruppen boede.

Samtidig begyndte antallet af anmeldelser for strafferetlige overtrædelser at falde, hvorimod antallet af sigtelser, som har været faldende siden 1995, stille og roligt begyndte at stige fra 2008.

Medborgere fra Menapt-gruppen oplevede ofte at blive stoppet og undersøgt af politiet uden grund.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik i 2014 var det 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Rigspolitichefen forklarede at overvægt af sigtede nydanskere uden efterfølgende dom, kunne forklares med politiets strategi.

“Flere nordiske studier konkluderer, at etniske minoriteter ofte forstås som ”the usual suspects”, fordi der i politiet er en forståelse af dem som mere kriminelle, og derfor stoppes og kontrolleres de oftere i forbindelse med politiets proaktive indsatser (Holmberg 2014)”, stod der bl.a. i en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd om emnet.

Den kunne ikke udelukke, at de forskellige ydre forhold som øget anmeldelses- og opdagelsesrisiko kan influere på kriminalstatistikken og være med til at øge den overrepræsentation, som de fleste registerbaserede studier finder.

Jeg har svært ved at se, hvordan de, som konstant bliver betegnet som et problem, nogensinde kan blive til en succes

“Ikke-vestlighed”, der betegnede den gruppe mennesker i Danmark, som medborgere fra Menapt-gruppen udgjorde størstedelen af, blev gjort til et afgørende kriterie, når et område skulle føjes til ghettolisten. Et kriterie, som også FN fandt diskriminerende.

Flere områder, hvor folk fra Menapt-gruppen boede, blev føjet til ghettolisten, hvilket fik Politiforbundet til at udtale “Jo flere områder, der får betegnelsen ghetto, jo flere personaleressourcer skal vi jo bruge” .

Logisk, ikke?

Helt ærligt, Mattias Tesfaye!

Drengestreger blev dermed kun forbeholdt de unge på landet, hvor der ingen politi var, for i byerne risikerede “Menapt-drenge” pludselig at blive kriminelle, hvis hormonerne spillede dem et puds. Unge drenge fra Menapt-gruppen fandt hurtigt ud af på den hårde måde, at udtrykket “Boys will be boys” ikke gjaldt dem.

Helt ærligt!

Er det tilfældigt, at medborgere fra denne gruppe udskammes , når statsministeren Mette Frederiksen skal tale om den ikke-diskriminerende virus, Covid-19.

Eller når statsministeren fortæller om politiforlig, der skal sikre almindelige danskeres tryghed og frihed, og igen bruger disse drenge som eksempel på utryghed ved at sige: “Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.”

Helt ærligt!

Eller når statsministeren igen til Folketingets åbningstale sagde, at hun ville give politiet beføjelser til at lave deciderede opholdsforbud for hele grupper af personer, mens hun talte om drenge og unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk, som blev præsenteret som mennesker, “der ikke skal have lov at tage vores frihed”.

Helt ærligt, Mattias Tesfaye! Vores frihed? Os og dem igen?

Kære politikere, fortæl os venligst, hvem der gennem flere årtier har haft en interesse i at blive ved med at stigmatisere og fastholde en bestemt gruppe af vores fælles medmennesker i en skurkerolle?

Politiet skulle i øvrigt kunne fratage disse drenge deres dyre jakker, ure, mobiltelefoner med det samme, mente statsministeren.

Årgang 1997 skulle være særligt slem, fik vi også at vide.

Helt ærligt!

Kære politikere, fortæl os venligst, hvem der gennem flere årtier har haft en interesse i at blive ved med at stigmatisere og fastholde en bestemt gruppe af vores fælles medmennesker i en skurkerolle?

Vær venligst ærlige, for vores allesammens skyld, for jeg har svært ved at se, hvordan de, som konstant bliver betegnet som et problem, nogensinde kan blive til en succes.

For med ærlighed kommer man længst.


LÆS ALLE DINO COPELJS ARTIKLER HER


Foto: Mattias Tesfaye, Uim.dk. Fotograf: Keld Navntoft.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Forfatter, født i 1977 i byen Trebinje, Bosnien-Hercegovina.

Sammen med familien oplevede Dino Copelj etnisk udrensning på tætteste hold. Krigens grusomheder i 90'erne førte til, at han kom til Danmark i 1993 som flygtning.

I en særlig følsom periode i livet, teenageår, havde Dino enten status som undermenneske i byen Trebinje under krigen eller som flygtning i bl.a. flygtningelejre i Danmark, hvor han sad i uvished i tre år.

Er uddannet som diplom i offentlig forvaltning og administration.

Seneste artikler om Politik & Samfund