Psykolog: Coronakrisen kan dreje os i en mere kollektiv og solidarisk retning

i Psykologi/POV Business af
CORONAPSYKOLOGI // INTERVIEW –  Vi har levet i krisetider, efter coronavirussen brød ud. Samtidig er en del mennesker ved at vende tilbage på arbejde. Og om end mange er trætte, har krisen også givet os mulighed for at lære noget – måske endda noget, der handler om mere fællesskab og en bedre måde at være der for hinanden på, både hjemme, i civilsamfundet og på arbejdet. Det har POV’s Thomas Milsted interviewet psykolog og ph.d. Pernille Strøbæk om. Dette er den anden af i alt to artikler.

Flere og flere er på vej tilbage til arbejde, og selvom vi skal være meget opmærksomme på ikke at tage smitten med os på job, kommer vi ikke uden om, at coronavirussen har sat sine spor i os – måske for altid.

Dette er mit andet interview med psykolog og Ph.d. Pernille Strøbæk, ekstern lektor ved institut for psykologi på Københavns universitet. I det første interview talte vi om, hvad coronakrisen gjorde ved os mennesker. Denne gang skal det handle om, hvilken indflydelse, covid-19 får for fremtidens fællesskaber.

Vi er en del af noget større, og det, jeg gør, har betydning for andre

“Corona situationen har på en gang mindet os om det nære og det globale. Det er en sjov og underlig cocktail: vi er i det små og i det store samtidig”, indleder hun og uddyber:

“Jeg tror, at noget af det vi kommer til at bære med os ind i de fællesskaber, vi er en del af både på arbejdet, i fritiden og i kraft af vores tilknytning til lokalsamfund, kommer til at fungere som en re-aktualisering og understregning af, hvor afhængige vi er af hinanden for at kunne løse noget i fællesskab.

“Det kan være en potentiel mulighed for at dreje det, jeg kalder I, me and mine-kulturen, som definerer meget store dele af vores samtid, i en mere kollektiv og solidarisk retning, hvor vi tænker os selv forbundet med mere og andre end os selv. Vores handling har en effekt på andre.”

“Det er i hvert fald en central mekanisme i at dæmme op for coronavirus og bryde smitten, og jeg tror, at den mekanisme vil flytte med ind i vores arbejdsliv, fritidsliv og familieliv: Vi er en del af noget større, og det, jeg gør, har betydning for andre.”

– Hvordan vil det så komme til at se ud?

“Det kunne være, at nogle familier eksempelvis vil revurdere antallet af aftaler i løbet af en uge; skal der måske gøres plads til mere nærvær og samvær inden for familiens egne rækker? Og kræver det, at der skal lidt færre legeaftaler til, en løbetur mindre eller at noget andet skal omprioriteres?”

Mange arbejder mindst lige så meget under coronakrisen som før coronakrisen. Det sker blot under andre former og på andre platforme

“I arbejdslivet kan det godt tænkes, at hjemmearbejdspladsen i højere grad er kommet for at blive, og de virtuelle møder er måske ikke længere så skræmmende, som de lød, inden man havde prøvet det.”

Travle og trætte efter coronakrisen

Pernille Strøbæk siger også, at mange mennesker har oplevet “en af de stejleste læringskurver, siden vi var ganske små. Men til gengæld er mange af os nu rustet til digitalt arbejde, som er kommet for at blive.”

“Jeg tror også, at skole- og uddannelsesinstitutioner i højere grad vil tænke hjemmearbejde og digitale læringsplatforme ind i deres tilrettelæggelse af undervisning og vejledninger”

– Har du nogle råd til, hvad arbejdspladserne bør overveje i disse tider?

“Mange har arbejdet mindst lige så meget under coronakrisen, som de gjorde før coronakrisen. Det er blot sket under andre former og på andre platforme. Mange hjemsendte medarbejdere i det offentlige har heller ikke haft færre opgaver under coronakrisen, men tværtimod flere – tænk blot på de mange IT-medarbejdere.”

“Og de medarbejdere er med til at sikre, at den digitale verden er lykkedes med at fungere på mange arbejdspladser og i skolerne”.

Forvent en tilpasningsperiode, hvor de gamle rutiner får lov at flytte tilbage i vores (arbejds)liv, samtidig med at nye måder også er flyttet ind

“Mange har også arbejdet dobbelt – eller tre gange så meget: der har været arbejde, børn og hjemmeundervisning på en gang, og mange er derfor også trætte.”

“Mange er trætte af coronakrisen og af at høre om coronavirussen hele tiden, men de er også trætte i forhold til at skulle løfte opgaver under nye vilkår og på helt nye måder. Her ser vi igen den stejle læringskurve.”

“Hertil kan man lægge den særlige, gordiske knude: at få arbejdsliv og hjemmeliv til at gå op i en højere enhed – uden at smelte sammen.”

Medarbejdere vender ikke nødvendigvis dugfriske tilbage

Og netop alt det med arbejdsliv og hjemmeliv ville jeg gerne spørge lidt mere ind til, men Pernille Strøbæk kommer mig i forkøbet.

“Bør jeg her nævne work-life balance?“, spørger hun og fortsætter af sig selv:

“En af de store stressorer i moderne tid er netop sammenflydningen mellem arbejdslivet og det andet liv, som er under stort pres i disse tider. Så arbejdsgiverne skal ikke tro, at deres medarbejdere vender dugfriske og opladte tilbage på deres fysiske arbejdspladser.”

Det vi gør nu, har en effekt på andre. Det vi gør senere har også en effekt på andre

“Forvent en tilpasningsperiode, hvor de gamle rutiner får lov at flytte tilbage i vores (arbejds)liv, samtidig med at de nye måder også er flyttet ind. Der skal flettes nogle ting sammen fra det arbejdsliv, vi kendte før coronakrisen, og det vi fik undervejs.”

“Og det arbejdsliv kommer til at vente os allesammen “efter corona”.

“Jeg vil gerne sætte nogle gåseøjne ved hele udtrykket “efter corona”, fordi der nok ikke kommer et efter på den måde,” siger hun med eftertryk og fortsætter:

“Virussen er nok kommet for at blive, men den skulle gerne finde et leje, hvor den er at finde blandt de kendte influenzaepidemier, og så skulle der også meget gerne komme en vaccine på et tidspunkt, der gør os i stand til at bekæmpe den med andre midler end hjemmearbejde og ved at isolere os eller holde afstand til andre mennesker.”

Til slut vil hun gerne ind på de mange, der har mistet deres job grundet epidemien, og de mange, der har ægtefæller, familie og venner, som har mistet job:

“Der er også nogle, som har kollegaer, der ikke kommer tilbage, og de er påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at holde fast nu og også fremover: Sammen kan vi rykke noget, vi har mulighed for at handle og for at vælge, hvilken vej, vi vil gå ad,” indleder hun og slutter:

“Det gælder ikke bare i forhold til, hvordan vi skal forholde os til coronavirussen,  men også om, hvordan vi skal være sammen med og forholde os til vores medmennesker. For det, vi gør nu, har en effekt på andre senere hen.”

“Så jeg håber at se arbejdspladser, kollegaskaber og organisationer, som står sammen og som rykker tættere på dem, der har brug for det. Så har vi en mulighed for at skabe endnu bedre arbejdspladser end dem, vi kendte før coronavirussen trådte ind over vores grænser.”

Læs den første artikel her: 

Psykolog: Det gør coronakrisen ved os mennesker på godt og ondt


Foto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Psykologi