CORONAPSYKOLOGI // INTERVIEW – Vi har levet i krisetider, efter coronakrisen brød ud. Samtidig er en del mennesker ved at vende tilbage på arbejde – nogle med kritiske funktioner for samfundet har arbejdet hele tiden. Men hvad gør en pandemi egentlig ved menneskets måde at leve og tænke på og hvorfor. Og hvorfor reagerer mennesker forskelligt på krisen? POV’s Thomas Milsted har interviewet psykolog og ph.d. Pernille Strøbæk for at få svar. Dette er den første af to artikler i temaet.
Coronakrisen udvikler sig hele tiden, og lige nu er vi der, hvor mange så småt er ved at skulle vende tilbage til vores arbejde.
Og vi må ikke glemme, at mange faktisk har været på arbejde under hele krisen.Men hvad gør en pandemi egentlig ved os mennesker og hvorfor? Det har været tydeligt, at folk har reageret forskelligt, og hvorfor har de egentlig det?
Corona-situationen fordrer meget aggressivt, at vi gentænker vores måder at gøre ting på – og ikke bare en smule men på en helt ny måde. Det gælder lige fra arbejdsliv til at handle i den lokale Netto. For det andet skaber krisen en forstyrrelse – på både godt og ondt.
Det, og andre store spørgsmål, som presser sig på i denne tid, har jeg taget en snak med psykolog og ph.d. Pernille Strøbæk om. Hun er tidligere adjunkt og nu ekstern lektor ved institut for psykologi på Københavns universitet. Det er blevet til to artikler:
– Hvis vi skal reflektere over coronakrisen ud fra en psykologs perspektiv på, hvad tror du så, en sådan pandemi gør og har gjort allerede ved os mennesker?
“Det at coronavirussen raser omkring os, får helt grundlæggende os mennesker til at sætte vanen på pause. Det gælder både i vores lokalmiljø og i globale sammenhænge,” indleder hun og uddyber:
“Vanen beriger i sin ofte meget trygge form vores hverdagsliv med en evne til at kunne gøre, som vi plejer, uden hele tiden at skulle revurdere vores livsindretning og de beslutninger og holdninger, som ligger til grund herfor.”
– Men hvad sker der så, når vanen så sættes ud af spil?
“Jeg tror overordnet, at der sker to ting. For det første giver ændringerne af vaner plads til nytænkning. Corona-situationen fordrer meget aggressivt, at vi gentænker vores måder at gøre ting på – og ikke bare en smule men på en helt ny måde. Det gælder lige fra arbejdsliv til at handle i den lokale Netto.”
“For det andet skaber krisen en forstyrrelse – på både godt og ondt. Der kan være noget værdifuldt i at blive forstyrret i vores tænken og ageren som vanligt, for det skaber nye perspektiver og løsninger. Og nytænkning har for så vidt altid været eftertragtet”.
Jeg håber, vi bliver sat i stand til at tænke os om: hvad det er, vi har gang i og hvorfor, og hvad, kunne vi med fordel gøre bedre og anderledes?
“Den anden side af forstyrrelsen er nok mindre attråværdig: usikkerheden og ængsteligheden når det, vi kender, ikke længere gælder, og når det, vi er oppe imod, er en fremmed, usynlig og potentiel dødelig fjende.”
“Jamen så er det en naturlig reaktion at blive forbeholden og måske endda angst over situationen. Og i det skisma, som jeg har forsøgt at tegne op, er det klart, at vi som mennesker både reagerer og agerer forskelligt i rørt vande,” svarer hun og forklarer videre:
“For nogen er vanen en tryg og rar ven. Og dem udfordrer corona-situationen nok i særlig høj grad. For andre repræsenterer vanen nogle lænker, man helst skal søge at befri sig fra. For dem er corona-situationen potentielt et mulighedsrum i en hverdag, som de kan opfatte som et hamsterhjul”.
Er skolepause en trussel eller en mulighed?
Pernille Strøbæk giver, hvad hun selv kalder et “illustrativt eksempel” på to forskellige måder at gå til corona-situationen på: debatten i skolelederforeninger, hvor en skoleleder i Esbjerg f.eks. tidligt var ude og spørge, efter corona lukkede skolerne, hvorfor det var så vigtigt at holde fast i at terpe de sædvanlige læringsmål igennem i hjemmeundervisning og fjernundervisningem:
“Han satte i stedet fokus på den læring, som kunne opnås i de muligheder, lukkede skoler også kunne være for eksempelvis at skabe nærvær i familierne og den læring, der også tager form, når man er sammen og sætter hverdagens ræs på pause for en tid.”
“Jeg håber, og tror, at andre end jeg lyttede. Jeg håber med andre ord, vi bliver sat i stand til at tænke os om; hvad det er vi har gang i og hvorfor, og hvad vi med fordel kunne gøre bedre og anderledes.”
Hvorfor handler mennesker forskelligt? Fordi de ér forskellige og har forskellige betingelser
“Skolelederen i Esbjerg skabte en udfordring ud af lukningen, der kaldte på nytænkning og kreative løsninger, som han fandt spændende. For andre står fokus på problemet i vejen for løsningerne. I skolen fokuserede mange på læringstab og børnenes savn af vennerne”.
“For nogle er usikkerhed og ængstelighed noget, man kan rationalisere sig ud af.”
“For andre er det en følelsesmæssig rutsjebane, der er svær at stoppe. Sådan er det med forskelligheder – både med og uden coronavirus som fjende”, siger hun og understreger, at i en krise som den covid-19 har udløst, bliver forskellene ofte endnu tydeligere, “og vi får øje på dem fra mere markante ståsteder i alt det vanskelige, som vi dog alligevel er fælles om at stå i.”
Vi handler forskelligt, fordi vi er forskellige
På mit spørgsmål om, hvorfor vi både opfatter corona-situationen så forskelligt og handler forskelligt – et spørgsmål, der ligger tæt op ad en af de klassiske diskussioner indenfor både sociologi, filosofi og socialpsykologi – svarer Pernille Strøbæk, at spørgsmålet er tæt på psykologiens essentielle kerne:
“Hvorfor handler mennesker forskelligt? Kort sagt: Fordi de ér forskellige.”
“Som socialpsykolog vil jeg tilføje, at det grundvilkår, at mennesker er forskellige, også handler om og forstærkes af, at vi står i forskellige liv – forskellige udgangspunkter og baggrunde samt ståsteder skaber forskellige mennesker. Kombinationer af betingelser i livet – genetisk, socialt, kognitivt, personligt, kulturelt, etc – skaber forskellighed.”
“Og så er vi ved ægget og hønen i en nøddeskal: Er det en indbygget eller en indarbejdet forskellighed? Det er for mig et rent filosofisk spørgsmål.”
Ser vi på betingelser for handling og derfor også forskellighed, får vi øje på både det, der er indbygget og det, der er indarbejdet – og det er det mest interessante for mig: selve kombinationerne af betingelser i livet – genetisk, socialt, kognitivt, personligt, kulturelt
“Skal vi kunne vende spørgsmålet til noget, vi kan gå til, og som vi kan lære af og forholde os aktivt til, jamen så skal spørgsmålet stilles mere praktisk og ville lyde mere i retning af: Hvilke betingelser har vi mennesker for at reagere og agere?”
Ser vi på betingelser for handling og derfor også forskellighed, får vi øje på både det, der er indbygget og det, der er indarbejdet – og det er det mest interessante for mig: selve kombinationerne af betingelser i livet – genetisk, socialt, kognitivt, personligt, kulturelt – som skaber forskelligheden blandt os.”
“Vi er unikke hver især, fordi vi hver især har en særlig historie, der fortæller om alle de betingelser, og hvordan de har gjort sig gældende for lige netop os.”
LÆS MERE OM CORONAKRISEN I POV HER
Foto: Psykolog Pernille Strøbæk peger på, hvor forskelligt, coronakrisen har påvirket os mennesker. Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
