FRA VOR HELT EGEN VERDEN – Flere og flere virksomheder tager hensyn til miljøet og klimaet, når de driver forretning. Samtidig er både bæredygtighed og social ansvarlighed blevet et vigtigt vurderingsgrundlag for investorer. Den side af erhvervslivet vil vi gerne skrive mere om i POV Business om tirsdagen, og derfor er POV gået ind i et fast samarbejde med foreningen CSR Forum
Hvad kendetegner den gode virksomhed, den attraktive arbejdsplads – kort sagt det fremsynede moderne erhvervsliv?
Det spørgsmål er der mange svar på, men ofte vurderes virksomheder fortsat udelukkende ud fra, om de kan levere et profitabelt afkast – også selvom miljøvenlig forretningsudvikling og social ansvarlighed er blevet et vigtigere vurderingsgrundlag for investorer, når disse skal beslutte sig for, hvor deres penge skal placeres.
Vi bilder os ikke ind, at vi fra dag et har opfundet den dybe tallerken i erhvervsjournalistikken. Men vi mener, at der er plads til en ny spiller og i høj grad til forbedringer
I medierne har der tilsvarende været en tendens til, at den klassiske erhvervsjournalistik fokuserer på ”vindere og tabere” samt temaer som vækst, aktiekurser og ny teknologi.Det er naturligvis vigtigt at være profitabel og innovativ, men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv, og det løfter ikke den rolle, som journalistikken bør have, når det gælder erhvervslivet.
Virksomhederne har fortjent bedre – og det har borgerne også.
I POV er vi interesseret i at dække bæredygtighed ikke bare som en højaktuel problemstilling når man driver forretning men som et træk, der vil definere fremtidens virksomheder og vækst i højere grad.
Og når vi ser på danske virksomheder med bæredygtighedsbrillen på, er vi imponeret af, hvor mange af dem, der tager FN’s verdensmål alvorligt. Ligesom vi anerkender det private erhvervslivs vilje og forpligtelse til at ”give tilbage” til det moderne velfærdssamfund, virksomhederne ikke bare er en del af, men de facto udgør det produktive fundament for.
Det synes vi heller ikke, at vi hører nok om i erhvervsdækningen. hvilket er grundlaget for, at POV gennem et samarbejde med foreningen CSR Forum gerne vil fortælle læserne mere om den bæredygtige side af dansk erhvervsliv med fokus på såvel danske som internationale problemstillinger og med interviews af nøglepersoner fra både den private og den offentlige sektor. Det er også derfor, at vi er indgået i et samarbejde med ”Verdens bedste nyheder” og nu også med Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
I POV Business vil vi gerne høre fra arbejdspladserne selv, fra de mennesker, der brænder for at skabe nyt og tjene penge på en ansvarlig måde. Fra lederne i toppen og medarbejderen på gulvet samt fra politikerne, der regulerer i Danmark og i EU
CSR Forum er en forening og et fagligt samlingspunkt for virksomhedsledere, forskere, konsulenter, eksperter og andre proaktive aktører indenfor CSR og bæredygtighedsfeltet. Foreningen faciliterer i dag en lang række værdiskabende relationer og partnerskaber på tværs af sektorer. Formålet er at synliggøre muligheder og nytænke relationer og partnerskaber i sikringen af udbredelsen af CSR og bæredygtighed på tværs af sektorer.
I POV Business vil vi gerne høre fra arbejdspladserne selv, fra de mennesker, der brænder for at skabe nyt og tjene penge på en ansvarlig måde. Fra lederne i toppen og medarbejderen på gulvet samt fra politikerne, der regulerer i Danmark og i EU. Vi vil også gerne skrive om de ømme tæer og penible problemer, som en moderne virksomhedsleder skal navigere i. For hvad nu, hvis ens virksomhed ikke er så grøn endda? Eller hvad hvis automatisering, Big Data, nye start ups eller nye mønstre i globaliseringsspillet skaber udfordringer for forretningen.
Kan de fine intentioner så holde i virkelighedens verden? Eller hvad hvis ens virksomhed også skaber problemer – samtidig med at den tjener penge og gør sine aktionærer glade?
Vi bilder os ikke ind, at vi fra dag et har opfundet den dybe tallerken i erhvervsjournalistikken. Men vi mener, at der er plads til en ny spiller og i høj grad til forbedringer.
Et af de problemer, vi ser med den klassiske erhvervsjournalistik (ud over at erhvervsredaktionerne er blevet skåret ned i takt med især printmediernes krise) er, at den typisk udfolder sig i lukkede rum, i elitemedier, der har anbragt indholdet bag en ofte dyr betalingsmur.
Vi tror på, at begrebet om ”Corporate Social Responsibility” – CSR – også er et redskab, der kan lære medierne noget
Det betyder kort sagt, at erhvervslivet læser om hinanden i ”silomedier”, men at mange helt almindelige borgere ikke får serveret kvalitet, men må nøjes med tomme kalorier i form af hurtige nyheder – desværre ofte af tvivlsom kvalitet.
Vi tror på, at begrebet om ”Corporate Social Responsibility” – CSR – også er et redskab, der kan lære medierne noget.
At medierne skal genetablere kontakten med deres læsere ved at fortælle åbne og tilgængelige historier om komplekse emner og fagmiljøer på en måde, så folk udenfor ’boblen’ også får mulighed for og lyst til at vide mere. Det kan de nemmest gøre, hvis indholdet, altså journalistikken, er tilgængelig og åben. Og det forbliver et vigtigt princip for POV som en åben platform uden betalingsmur.
POV Business leverer historier fra erhvervslivet med fokus på virksomhedernes arbejde med bæredygtighed i forhold til de såkaldte SDG-kriterier (SDG står for Sustainable Development Goals – altså FN’s målsætninger om bæredygtighed:
The Sustainable Development Goals are the blueprint to achieve a better and more sustainable future for all. They address the global challenges we face, including those related to poverty, inequality, climate, environmental degradation, prosperity, and peace and justice. The Goals interconnect and in order to leave no one behind, it is important that we achieve each Goal and target by 2030.
Læs mere om de 17 verdensmål her og se filmen:
POV og CSR Forum på Folkemødet
Årets Folkemøde i Allinge har også verdensmålene som overordnet tema og POV vil i samarbejde med CSR Forum være vært for en debat med udvalgte virksomheder, hvor vi vil debattere forskellige brancher og firmaer. POV har sin egen scene på mødet og vi vil også være vært for en diskussion af POV Business og om dansk erhvervsjournalistik kan se helt anderledes ud. POV er skabt ud fra et ønske om disruption af den danske medieverden – det gælder også for den måde, der laves erhvervsdækning på.
Konkret vil vi sammen med CSR Forum se på tre overordnede temaer:
Den indre bæredygtighed med fokus på individet som SDG ambassadør og samtidig ansat medarbejder eller leder og agent for en bæredygtigudvikling (Karriere og Purpose, Work Life Balance, selvforanstaltede bæredygtigheds initiativer, såsom jeg tager cyklen frem for bilen til og fra job etc.
Arbejdspladsen som ramme for verdensmålene og den bæredygtige udvikling (Politikker, trivsel, medarbejderdrevet bæredygtigheds initiativer, som fx “vi arbejder frivilligt for hjemløse” her i Microsoft
Den systemiske profilering, hvor vi undersøger nye forretningsmodeller, lovgivning og modsætningsfulde politiske dagsordner og andre barrierer, finansielle strukturer, forbrugertrends, vækstbegrebet, best practice med mere.
Flere oplysninger om CSR Forum kan fås ved henvendelse til formanden, Karim Buus Drif og ved at tilgå foreningens hjemmeside.
Alle virksomheder, der er interesseret i POV Business – POV Business kan enten skrive til POV på pov@pov.international eller til annegrethe@pov.international
Topillustration: FN
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her