SOCIAL KONTROL // KOMMENTAR – Jeg er dybt forundret over, at problematikken om negativ social kontrol bliver behandlet så ukritisk og ensidigt af de etablerede medier. At populistiske og muslimbashende politikere fra begge fløje følger trop, er til gengæld ikke overraskende, da der er stemmer i at tordne mod de “onde imamer og patriarkalske mørkemænd”,” skriver Elvir Abaz, som er tidligere lokalbejent i Vollsmose Lokalpoliti og i dag er tilknyttet Forebyggelsesafdelingen, hvor han arbejder med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, bandeexit, konflikthåndtering i æresrelaterede sager og negativ social kontrol.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og SFs integrationsordfører Halime Oguz er blandt de politikere, som har profileret sig stærkt i forhold til negativ social kontrol-problematikken. Tesfaye har for nylig fjernet en forskningsrapport fra integrationsministeriets hjemmeside, som hans ministerium har bestilt og betalt for, idet rapportens anbefalinger ikke passede ind i ministerens politiske dagsorden.
En af rapportens hovedkonklusioner var, “at det at sætte sig grundigt ind i sin religion, i dette tilfælde islam, kan bruges som et middel til at forhandle sig ud af konflikter og dermed til at undgå social kontrol. Vi ser, at især mange af de yngre muslimske kvinder, vi har talt med, forhandler ud fra islam. Mange af dem har gode uddannelser og bruger deres kendskab til Koranen og anden islamisk litteratur til at argumentere ud fra og på den måde få nogle ting igennem,” siger post.doc Louise Lund Liebmann.”
Ministerens makulering af rapporten kan være ulovlig, mener professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg universitet. Professor emiritus Heine Andersen mener, at dem der ikke på forhånd har tænkt sig at skrive det, som politikere forventer, vil holde sig væk fra forskning i etniske minoriteter, idet man ikke har lyst til at blive svinet til af politikerne, som i det her tilfælde af regeringen, men også af mere ekstreme nationalkonservative og islamistiske grupper, hvor der ligefrem kan være trusler.
Det er bekymrende for vores demokrati, når en integrationsminister tilsidesætter viden og valid forskning samt træffer beslutninger på baggrund af misrepræsenteret forskning, avisartikler og mavefornemmelser.
Integrationsministeren skrev torsdag den 12. november 2020 på sin twitterprofil, at “næsten halvdelen af alle unge kvinder på krisecentre er indvandrere eller efterkommere fra Stormellemøsten. De står midt i frihedskamp. De skal ikke stå alene. Det er vores fælles rettigheder de forsvarer, ved at gøre krav på dem”.
Ministerens vildledende udsagn blev på Twitter korrigeret i et svar fra Danners direktør Lisbeth Jessen:
“Hver dag søger kvinder tilflugt på danske kvindekrisecentre. Dette her er virkelighed for tusindvis af kvinder med mangfoldig baggrund i Danmark i 2020… Tallene er dog rettelig, at 2019 var Danners indflyttere for 44 procent vedkommende ikke født i Danmark. 20 procent fra Mellemøsten og resten fra andre lande, f.eks. Asien og Østeuropa.”
SFs partiformand Pia Olsen Dyhr og integrationsordfører Halime Oguz, der selv har tyrkisk-kurdisk baggrund, har også profileret sig i forhold til negativ social kontrol. SF har foreslået et særskilt afsnit under straffelovens paragraf 243 omhandlende psykisk vold med strafferammen op til 3 års fængsel.
Flere spørgsmål til skilsmissekontrakter
I september offentliggjorde Berlingske brudstykker af en islamisk skilsmissekontrakt udfærdiget af den odenseanske reaktionære imam Abou Bashar. Den fraskilte muslimske kvinde havde ifølge kontrakten accepteret en række helt urimelige betingelser for at blive skilt. Hun skulle blandt andet give afkald på børnepenge og forældremyndighed, hvis hun skulle giftes med ny mand samt måtte ikke flytte længere end 130 km væk. Kravene er klart uacceptable og strider mod ligestilling.
Selvom den pågældende imam ikke har legitimitet eller magt til at diktere aftalepunkterne i skilsmissekontrakten, så er det moralsk og etisk uacceptabelt, at han medvirker i udfærdigelsen af skilsmissekontrakt, som formelt stiller helt urimelige krav til kvinden.
Den lækkede skilsmissekontrakt har skabt politisk forargelse og krav om lovindgreb og stramninger i forhold til imamernes rolle og islamiske vielser.
Berlingske burde havde fremlagt HELE skilsmissekontrakten i anonymiseret form, og ikke kun brudstykker af den, især når den nu af politikere bliver brugt som afsæt til at lave ny lovgivning og indskrænker danske muslimers religionsfrihed
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel anmeldte imamen til politiet for psykisk vold.
Regeringen vil sikre, at brugen af religiøse skilsmissekontrakter til at fastholde en person i et ægteskab eller i øvrigt styre den pågældende kan straffes som psykisk vold.
Der er imidlertid flere spørgsmål, som er væsentlige at få afdækket kildekritisk og med et repræsentativt kildevalg, som inkluderer alle de involverede parter i sagen:
Hvor udbredt er egentlig problemet med de urimelige skilsmissekontrakter i Danmark?
Hvem af parterne har valgt Abou Bashar som mægler og hvorfor?
Har imamen eller andre reelt presset kvinden til at skrive under på skilsmissekontrakten?
Har eksmanden fået sin vilje jævnfør de aftalepunkter i skilsmissekontrakten?
Hvilke konsekvenser eller hvad har den urimelige skilsmissekontrakt KONKRET betydet for kvindens frihed i det virkelige liv? Har imamen eller andre forsøgt at håndhæve kontraktens aftalepunkter?
Berlingske burde havde fremlagt HELE skilsmissekontrakten i anonymiseret form, og ikke kun brudstykker af den, især når den nu af politikere bliver brugt som afsæt til at lave ny lovgivning og indskrænker danske muslimers religionsfrihed.
Hvis kontrakten reelt ikke har haft praktiske konsekvenser for kvindens frihed, hvilken vægt skal man så tillægge den rent politisk?
Minoriteter er systemangste?
I Odense Kommune besluttede forligspartierne bag Den Sidste Vollsmoseplan i september 2018, at der skulle udarbejdes en samlet strategi til bekæmpelse af negativ social kontrol. Kommunen besluttede den 4. december 2019 at nedsætte en ekstern ekspertgruppe, som skulle komme med konkrete anbefalinger til styrket indsats mod negativ social kontrol.
I august 2020 kom ekspertgruppen i deres rapport med 5 anbefalinger:
- Etablering af enhed for negativ social kontrol
- Udarbejdelse af målrettede handleplaner, som nøglepersoner kan eksekvere
- Støtte til de unges oprør mod negativ social kontrol
- Flere etniske kvinder skal selvstændiggøres i uddannelse og beskæftigelse
- Strategisk samarbejde med civilsamfundsaktører og boligsociale foreninger i udsatte områder
Som følge af rapportens anbefalinger er Odense kommune ved at opretholde en ny enhed under SSP, der skal styrke kampen mod negativ social kontrol.
Ekspertgruppen konkluderer, at en del minoritetspersoner, som er underlagt negativ social kontrol, er systemangste og mangler tillid til systemet og viden om kommunens tilbud. Odense skal derfor i opgøret med negativ social kontrol mobilisere civilsamfundet, der kan bygge bro mellem borgere og myndigheder.
Flere af os praktikere, der i årevis har beskæftiget os med bekæmpelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, undrer os over rapportens ensidige konklusioner
Det er vanskeligt for civilsamfundsaktører og repræsentanter for de frivillige kvindeforeninger at mobilisere civilsamfundet i opgøret mod negativ social kontrol, hvis de allierer sig for tæt med de populistiske politikere, der misbruger kampen mod negativ social kontrol som led i indvandrerfjendtlig udlændingepolitik, der legitimerer diskriminerende ghettolovgivning. Det bliver særligt vanskeligt, når man overtager politikernes dæmoniserende retorik og affejer enhver konstruktiv kritik med, at de andre er blot onde mørkemænd, patriarker og matriarker, der blot er tilhængere af parallelsamfund.
Hele civilsamfundet skal være med i kampen
Flere af os praktikere, der i årevis har beskæftiget os med bekæmpelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, undrer os over rapportens ensidige konklusioner, herunder fravær af mændenes og familiens til tider nødvendige og konstruktive inddragelse i afhjælpning af problematikken. Det er i de færreste tilfælde, at en kvinde, der udsættes for social kontrol, selv ønsker clean cut i forhold til sin familie. Konstruktiv inddragelse af de progressive mænd i kvindens egen familie og netværk er tit med til at både sikre kvindens frihed, forbedre hendes fysiske sikkerhed samt nedtrappe konflikterne i familien, der på lang sigt tjener kvindens interesser. Herunder gradvis genforening med hele eller dele af familien med en anden og mere ligeværdig relation mellem parterne.
Vi må ikke stirre os blinde og være ukritiske over for private aktører og foreninger, som kan have økonomiske eller politiske interesser i at overdrive omfanget af negativ social kontrol for egen vindings skyld
Dæmonisering og mistænkeliggørelse af mænd, der af i denne sammenhæng af politikere og brune feminister benævnes som mørkemænd, er alt andet end konstruktiv. Kampen mod negativ social kontrol opnås bedst ved konstruktiv involvering af civilsamfundet, som mænd også er en del af. Hvis dette udelades samt indsatsen lokalt bliver opfattet som et udlændingepolitisk redskab til at stigmatisere og undertrykke minoriteterne i udsatte områder som Vollsmose, risikerer den nye enhed og myndighederne at miste troværdighed og tillid i lokalsamfundet. I værste fald risikerer den politiserede tilgang at spænde ben for myndighedernes andre vigtige indsatser i socialt udsatte områder, såsom indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.
Kampen mod negativ social kontrol kræver inddragelse af de sunde og progressive dele af civilsamfundet og empowerment af kvinder. Empowerment gennem at tage ejerskab over islam for nogle kvinders vedkommende må ikke modarbejdes af politikere eller andre aktører. Vi må ikke stirre os blinde og være ukritiske over for private aktører og foreninger, som kan have økonomiske eller politiske interesser i at overdrive omfanget af negativ social kontrol for egen vindings skyld. Medlemmer tilhørende en kvindeforening i Vollsmose, der har økonomiske interesser i at puste problemet større, har over for Berlingske decideret vildledt og løjet om eksistensen af hemmeligt religiøse råd i Odense, der vejleder om islamiske skilsmisser.
Dette ikke-eksisterende religiøse råd skulle angiveligt bestå af tre reaktionære imamer, som i praksis hader hinanden.
Det nytter ikke noget at negativ social kontrol udøvet af en patriark, blot erstattes af en anden form for negativ social kontrol, der blot udøves af en kvindeforening eller privataktør
En privat organisation eller en kvindeforening kan have nok så mange fine, politiske støtter, men dens arbejde vil aldrig lykkes for alvor i praksis, hvis ikke sådan en organisation og dens repræsentanter bliver opfattet som retfærdige og troværdige i lokalsamfundet.
Kampen mod negativ social er for vigtig til, at den skal overlades til kyniske politikere og diverse private foreninger, der foregiver at skulle hjælpe sårbare kvinder i nød.
Hjælp til kvinder skal foregå efter kvindens behov
Jeg har desværre selv oplevet flere tilfælde, hvor private personer og aktører er tilbøjelige til at pådutte de sårbare kvinder deres egne løsninger, som strider mod kvindernes langsigtede interesser. Og hvor hjælpen bliver betinget af, at kvinden presses til vælge sin familie helt fra eller anmelde et familiemedlem for f.eks. vold, hvis den lydighedskrævende hjælper fortsat skal hjælpe den udsatte kvinde. I de alvorlige sager kan forkert vejledning fra de ikke-professionelle aktører til den undertrykte kvinde optrappe konflikten og få fatale konsekvenser for kvindens sikkerhed.
Det nytter ikke noget, at negativ social kontrol, udøvet af en patriark, blot erstattes af en anden form for negativ social kontrol, der blot udøves af en kvindeforening eller privataktør.
Myndigheder må aldrig agere nyttige idioter for de få individer, som misbruger de knappe ressourcer, der så skubber de mest sårbare og trængende kvinder bagest i køen
Den enkelte kvinde ved bedst, i hvilket tempo og hvordan hendes frigørelseskamp skal foregå, og hvis vi oprigtigt ønsker at hjælpe hende, så må det foregå med udgangspunkt i kvindens egne ønsker og behov. Ikke i vores behov og værdier.
Negativ social kontrol er blevet en voksende industri og et guldæg, som mange private aktører ønsker at få en andel i. Ansvarlige myndigheder og professionelle fagfolk hos politiet, kommunerne og krisecentrene må holde fast i deres faglighed og objektivitet og ikke lade sig afpresse af krav om særbehandling fra private foreninger og aktører, der har tætte kontakter til toneangivende politikere og som med trusler med medierne til tider kræver særbehandling hos myndighederne for deres umyndiggjorte “klienter”.
Vi skal hjælpe kvinderne og samtidig sikre os partshøring af de involverede parter. Vi kan desværre ikke komme udenom, at der blandt kvinderne også findes få af dem med skjulte dagsordner. Falske eller overdrevne anklager om negativ social kontrol og ophold i krisecentrene kan for nogle kvinders vedkommende være motiveret af et ønske om at skaffe sig fordele som hjælp til ny bolig og fuld forældremyndighed over børnene. En problematik, som forsvarsadvokater i forældremyndighedssager også med rette har rejst. Myndigheder må aldrig agere nyttige idioter for de få individer, som misbruger de knappe ressourcer, der så skubber de mest sårbare og trængende kvinder bagest i køen.
Vi skal hjælpe enhver kvinde, som mod sin vilje fastholdes i dysfunktionelle ægteskaber eller nogen form for negativ kontrol. Men negativ social kontrol må aldrig misbruges til at unddrage velfungerende fædre samvær med deres børn, der har brug for begge forældre i deres liv.
LÆS ALLE ELVIR ABAZ’ ARTIKLER HER
Topfoto: Wikimdia Commons/Creative Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
