BOLIGNEDRIVNING // KOMMENTAR – Opholdsforbud til bandemedlemmer og hurtigere udsættelse af kriminelle fra deres lejemål er langt mere effektivt, retfærdigt og billigere end nedrivning af tusinder af boliger, skriver Elvir Abaz, cand.mag. og tidligere lokalbetjent med fokus på bekæmpelse og monitering af bandemiljøet, radikalisering og konflikthåndtering.
Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Under Folketingets åbning den 6. oktober 2020 blæste statsminister Mette Frederiksen (S) til kamp mod kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, begået af unge mænd af ikke-vestlig baggrund. Bandemedlemmer skal fratages statussymbolerne, som i dag bruges til at rekruttere de yngre brødre. Fremover skal politiet kunne indføre et midlertidigt opholdsforbud for alle personer på bestemte steder som togstationer, parkeringspladser og socialt udsatte områder i en begrænset periode. Overtrædelse af forbuddet skal i første omgang koste 10.000 kroner og 30 dages fængsel i andengangs-tilfælde, ligesom politiet skal kunne beslaglægge ure, jakker, guldkæder og mobiltelefoner fra kriminelle, hvis de har gæld til det offentlige.
Antal af registrerede bandemedlemmer er de seneste år faldet markant. Samlet set er sket et fald på af mere end 500 rocker- og bandemedlemmer i forhold til antallet af registrerede i 2013
Statsministerens nye initiativer kommer, selvom bandemiljøet de seneste år er blevet betydeligt svækket og fragmenteret. Uniformerede og aggressive bander som LTF og Black Army, der med deres narkokriminalitet og skyderier spredte utryghed i gaderne, er blevet opløst som følge af diverse bandepakker, lovindgreb, politiets anholdelser af ledende figurer og intern splid. Antal af registrerede bandemedlemmer er de seneste år faldet markant. Samlet set er sket et fald på af mere end 500 rocker- og bandemedlemmer i forhold til antallet af registrerede i 2013. Den 1. juli 2020 var 1.243 personer registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Ud af de 1.243 personer var 729 tilknyttet rockergrupperinger, mens 514 var tilknyttet bander.
Justitsministeriet Forskningskontor udgav i december 2018 en rapport vedr. medlemmer af kriminelle grupperinger, der var registreret hos politiet ved årsskiftet 2016/2017. 65 pct. af de langtidsregistrerede (PED-registrerede i 5-7 år) havde dansk herkomst, mens 13 procent var indvandrere og 21 procent efterkommere.
Ungdomskriminalitet har de seneste år været konstant faldende, også iblandt minoritetsunge i socialt udsatte områder. Langt den største andel af kriminaliteten blandt beboerne i socialt udsatte boligområder bliver begået af en meget lille andel af beboerne. 5 pct. af de kriminelle beboere begået 71 pct. af den vægtede kriminalitet. Én procent af de kriminelle beboere har begået knap halvdelen (43 pct.) af kriminaliteten. Det svarer til, at i størrelsesordenen 30 personer har stået for halvdelen af den vægtede kriminalitet i de 23 social udsatte bolig områder tilsammen.
Ifølge Tryghed og trivsels undersøgelse i udsatte områder fra 2019 følte 70,1 procent af beboerne sig trygge i området, mod 69,4 procent i 2018. En lidt større andel (85,6 procent) følte sig trygge i befolkningen som helhed.
I forlængelse af statsministerens åbningstale præsenterede Justitsminister Nick Hækkerup, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, skatteminister Morten Bødskov og boligminister Kaare Dybvad udspillet “Tryghed for alle danskere“. Særligt initiativet om hurtigere udsættelse af kriminelle fra deres boliger efter dom i byretten og gentagen utryghedsskabende adfærd er et godt initiativ, der kan skabe endnu mere positiv forandring og mere tryghed for lovlydige borgere i udsatte områder.
Problemet er i dag, at det tager for lang tid for en almen boligorganisation at smide kriminelle og uromagerne ud af deres lejemål. Det skal gå hurtigere, og derfor foreslår regeringen nu, at en ophævelse af lejemålet tilknyttes direkte til straffesagen. Regeringen ønsker ikke at have en situation, hvor almindelige og lovlydige borgere bliver gidsler i deres eget boligområde.
At man nu vil tage de kriminelles snavsede og ildelugtende dynejakker og ridsede mobiltelefoner, virker for mig mere som udtryk for kontraproduktiv symbolpolitik end en effektiv måde at bekæmpe de kriminelle på
Regeringen “glemmer” dog, at flere af dens nye tiltag allerede kan ske igennem den eksisterende lovgivning. Politiet har f.eks. gennem mange år løbende beslaglagt penge og genstande af vis værdi fra kriminelle i samarbejde med skat. At man nu vil tage de kriminelles snavsede og ildelugtende dynejakker og ridsede mobiltelefoner, virker for mig mere som udtryk for kontraproduktiv symbolpolitik end en effektiv måde at bekæmpe de kriminelle på. Regeringen risikerer tilmed at bidrage til en stigmatiserende fortælling om, at lovlydige indvandrerdrenge som går med dynejakker og smykker, af samfundet bliver stigmatiseret som kriminelle.
Regeringen vil også sætte ind overfor volden og utrygheden i nattelivet. Regeringen foreslår, at personer, som får en dom for vold i nattelivet, skal udelukkes fra at komme i nattelivet i op til to år. Men politiet har i henhold til restaurationsloven også gennem mange år benyttet sig af muligheden for at tildele udvidet forbud til personer mod at opholde sig i byens restaurationer op til 2 år i forbindelse med udøvelse af vold og salg af narkotika.
Politiet har i mange år i værktøjskassen haft mulighed for at give midlertidigt zoneforbud op til 3 måneder til bandemedlemmer og fokuspersoner, der på hot spot-stederne sælger hash og skaber utryghed. Reglerne for midlertidigt zoneforbud har visse svagheder. F.eks. kan de kriminelle lege kispus med politiet, hvis de bor i området, hvor de har fået forbud mod at opholde sig, og hvis de færdes frem og tilbage, og ikke tager fast ophold under to minutter samme sted. Derudover tager det desværre for lang tid fra sigtelserne for overtrædelse af forbuddet til sagerne blev endelig afgjort, blandt andet grundet klagemulighederne.
Politiet er som bekendt presset på ressourcer og kan ikke engang løse dets kerneopgaver
Regeringens midlertidige opholdsforbud minder en del om det eksisterende zoneforbud, som gives i henhold til ordensbekendtgørelse. Det nye er, at forbuddet ikke alene kan gives til enkeltpersoner men også hele grupper. Straffen er hårdere. For at implementere det i praksis kræver det en del politiressourcer for at dokumentere de enkelte personers ugerninger samt at dokumentere de enkeltes tilhørsforhold til gruppen. For vi lever trods alt stadigvæk i en retsstat, hvor politiet ikke udokumenteret og i flæng kan give grupper af mennesker forbud mod at opholde sig offentlige steder. Politiet er som bekendt presset på ressourcer og kan ikke engang løse dets kerneopgaver. Justitsministeren mener, at de 300 nye lokalbetjente, der skulle give mere nærpoliti, skal kunne hjælpe til i forhold til håndhævelse af opholdsforbuddet.
Eksisterende lovgivning bliver ikke brugt
Vores lovgivere har med diverse bandepakker ikke været dygtige nok til at skræddersy mere kirurgisk præcis lovgivning, som rammer bandekriminelle og dem, som udgør problemet for de lovlydige borgere. Som eksempel på en fornuftig lovgivning, som ikke er blevet brugt tilstrækkeligt i praksis, er opholdsforbud, som den tidligere regering indførte i straffeloven i forbindelse med bandepakke 3 i 2017. Opholdsforbuddet kan gives bandemedlemmer og organiserede kriminelle de steder, kriminalitet blev begået, samt give udvisning af kommunen i tidsbegrænset periode fra 1 til 10 år i forbindelse med en række lovovertrædelser, der sker som led i konflikt mellem bandegrupperinger og som udløser 4 måneders fængsel og opefter. Som følge af de ansvarlige myndigheders manglende ressourcer, vilje og prioritering blev opholdsforbuddet i praksis brugt alt for sjældent.
Det nytter ikke ret meget at smide et bandemedlem eller en utryghedsskabende kriminel ud af deres lejlighed, hvis de fortsat frit kan opholde sig fysisk i det samme lokalområde, hvor banden eller deres kriminelle netværk er forankret
At give alle registrerede bandemedlemmer et opholdsforbund de steder, hvor banden er forankret og hersker, og samtidig løbende og konsekvent udsætte uromagerne fra deres lejemål i forbindelse med begået kriminalitet, er langt mere effektivt, retfærdigt og samfundsøkonomisk billigere end at nedrive tusindvis af boliger og tvangsflytte titusinder tilfældige socialt udsatte borgere som følge af den diskriminerende ghettopakke. Det nytter ikke ret meget at smide et bandemedlem eller utryghedsskabende kriminel ud af deres lejlighed, hvis de fortsat frit kan opholde sig fysisk i det samme lokalområde, hvor banden eller deres kriminelle netværk er forankret.
Tvangsudsættelse af kriminelle og tildeling af opholdsforbud til bandemedlemmer vil ikke løse alle vores problemer, der uvægerligt også vil flytte andre steder. De bandekriminelle, som mister deres base og helle, vil dog aldrig på samme måde føle sig trygge det nye sted, idet det vil tage dem lang til at konsolidere sig og evt. skabe nyt, stærkt netværk.
Det handler om at sanktionere og isolere dem, som er problemet, og ikke praktisere kollektiv straf
Det er altafgørende, at regeringens initiativer og indgreb er kirurgisk præcise og rammer de kriminelle, som er en pestilens for de lovlydige borgere, samt at man undgår at tiltagene generer eller rammer de fredelige og lovlydige beboere. Det handler om at sanktionere og isolere dem, som er problemet, og ikke praktisere kollektiv straf. På den måde kan man få det civile samfund til at bakke op om initiativerne og motivere det yderligere til at hjælpe politiet med f.eks. indgivelse af flere anmeldelser og anonyme tip.
Konfiskationer af dyre muskelbiler, herunder leasingbiler, som banderne bruger som puljebiler og magneter til rekruttering, er et godt initiativ. Ejendomsret-problematikken skal iagttages, men leasingselskaberne har også pligt til at sikre sig, hvem de leaser bilerne til, samt hvem der kører i dem.
En del af de politifolk, som jeg taler med, er frustrerede over, at de bandekriminelle slipper for at betale deres bøder, som de får for diverse færdselsforseelser. Hvis den sigtede erklærer, at han har betalingsvilje og ikke betalingsevne, så ryger bøderne direkte til skat, hvor det skyldige beløb blot vokser og samler støv. De ubetalte bøder burde ifølge politifolk konverteres til fængselsstraf i stedet for konsekvensløst at ende hos skat.
LÆS MERE OM GHETTOLOVGIVNINGEN HER
Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
