Torsdag 1. juni sætter POV International fokus på stress, herunder hvordan vi imødegår stress, der er blevet en af den moderne hverdagslivs alvorligste mentale udfordringer. Politikere og virksomhedsledere må tage problemet alvorligt, hvis ikke vi skal opleve en mental nedsmeltning. Vi giver både vores faste skribenter og gæstebloggere mulighed for at komme med deres bud på, hvad samfundet stiller op med et fænomen, der efterlader mennesker med angst, depression og andre psykiske lidelser. Thomas Milsted giver sit bud allerede i dag.
Flere og flere danskere , især unge, rammes af stress.
Der er kun en vej ud af stresshelvedet, og det er en kollektiv anstrengelse uden underkastelse af et system og en struktur, der gør os syge. Medarbejderne og deres organisationer har prøvet dialogen, samarbejdet og tilnærmelsen, men må også gang på gang konstatere, at den gode vilje udelukkende bygger på et konsensussøgende kompromis, der slutter langt inde i arbejdsgivernes lejr.
I min verden svarer det at stresse sine medarbejdere til at hælde epoxy eller Roundup direkte ned i halsen på dem …. Mange politikere har glemt, at de er sat i verden for at tjene befolkningen. At sørge for at vi alle har det godt, også når vi arbejder
Som det dannede og civiliserede folkefærd, vi er, tror mange på løfter om, at det nok skal blive bedre. Alligevel konstateres, at løfterne var tomme og skruerne endnu en gang bliver strammet.
Medarbejdere og ledere har også forsøgt at få politikerne i tale, og med de økonomiske og medmenneskelige omkostninger stress har for vores samfund, er det nu, politikerne må træde til for at ændre arbejdsmiljøloven. De må udvikle de regulativer, der kan beskytte medarbejderne og lederne mod denne nye pest.
Mange politikere har glemt, at de er sat i verden for at tjene befolkningen. At sørge for at vi alle har det godt, også når vi arbejder. I stedet er det blevet en ide, at befolkningen skal betjene dem og ikke mindst deres forfejlede ideologi, der bygger på et menneskesyn, hvor den enkelte ikke må sættes fri. Et menneskesyn, hvor borgerne er instrumenter i et orkester, der konstant spiller den gamle melodi om, at medarbejdere skal kontroleres, måles og ikke mindst styres.
Medskyldige tager ikke ansvar
Jeg er så inderlig træt af, at hver gang Dansk Arbejdsgiverforening eller Dansk Erhverv bliver interviewet om stress, skal vi høre den samme gamle sang om det selvforskyldte, og om at stress også handler om alt det derhjemme. Vi er vidner til en ansvarsforflygtigelse, der får skattesagen til at blegne.
Eksperter i dette land har i over 15 år viftet med de røde advarselsflag i en grad, der gør hele vindmølleindustrien overflødig
Vi snakker ikke kun om økonomiske konsekvenser for virksomhederne og vores samfund, men i højere grad om menneskelige. Stress, angst og depressioner ses mere og mere som direkte konsekvenser af uanstændige og svært belastende arbejdsforhold.
Medarbejderne bliver slidt på deres nervesystem, mens politikerne igen parkerer problematikken i udvalg og er mere optaget af, hvordan man kan effektivisere og øge produktiviteten – med uanstændigt få resurser.
”Work smarter”, synes at være løsningen på en af tidens største udfordringer. Vi opfordres til at sige pyt, til at motionere mere, sove bedre og kun fokusere på den gode historie, som bliver vanskeligere for flere at fortælle.
Jeg er så træt af Moderniseringsstyrelsen, som ikke overvejer om stress er et problem. Sådan for alvor. Fornægtelsen er, når ret skal være ret, ikke total. Men hvad hjælper selv små erkendelser af stressproblemer, når der samtidig ikke rykkes på det? Så er det tom snak.
Nej, vi har aldrig haft det bedre i det offentlige, og italesættelsen af stress ses bare som en modstand og fornægtelse af de ”nødvendige” reformer og det moderne arbejdsliv.
Med jævne mellemrum stiller chefer for det officielle Danmark sig til rådighed for et narrativ, der handler om en ondsindet kampagne mod det offentlige, initieret af fagbevægelsen, der kun har et ideologisk ærinde.
Rummeligheden må tilbage til danske arbejdspladser. Vi må genopfinde den fleksibilitet, hvor strukturerne kan rumme det nervesystem medarbejderne nu har
Til trods for at danskerne nu har udråbt stress som den største udfordring på danske arbejdspladser, er politikerne end ikke i nærheden af at erkende det, som er ved at vælte de europæiske arbejdspladser.
Stress er en dræber
I min verden svarer det at stresse sine medarbejdere til at hælde epoxy eller Roundup direkte ned i halsen på dem. Det er simpelthen uanstændigt, at den stressfest ikke snart bliver stoppet.
”Work smarter”, synes at være løsningen på en af tidens største udfordringer. Vi opfordres til at sige pyt, til at motionere mere, sove bedre og kun fokusere på den gode historie som bliver vanskeligere og vanskeligere for flere og flere at fortælle
Det er utroligt, at politikere og arbejdsgivere er så resistente overfor det her problems omfang. I over 15 år er der blevet viftet med de røde advarselsflag – i en grad der gør hele vindmølleindustrien overflødig.
Gift i halsen
Rummeligheden må tilbage til arbejdspladserne. Vi må genopfinde en fleksibilitet. Et system, der må favne medarbejderne. At kræve større fleksibilitet af medarbejderne er den helt forkerte vej, når arbejdsmiljøforskningen gang på gang fortæller os, at det er rammerene, der skal være fleksible. Mennesket først, så kravene og ambitionerne.
Ville det ikke efterhånden klæde Dansk Arbejdsgiverforening og Moderniseringsstyrelsen at gå sammen om at få knækket stresskurven? Og kunne det ikke for en gangs skyld ske med en række, markante og radikale tiltag?
Det vil i praksis sige, at man indskrænker ledelsesretten de steder, hvor stressproblematikken ikke bliver taget alvorligt.
Man kunne starte med en række lovforslag, der skal beskytte den enkelte medarbejder i de organisationer hvor man ikke tager arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø alvorligt.
Man kunne gøre det lovpligtigt (som i Sverige), at alle organisationer skal have en formuleret strategi i forhold til forebyggelse af stress.
Man kunne straffe de organisationer, som stresser deres medarbejdere, og fremover selv lade dem betale sygedagpenge til de ansatte.
Er det ikke nu, at Dansk Arbejdsgiverforening og Moderniseringsstyrelsen erkender, at de har været alt for enøjede og unuancerede i deres tilgang til stress. Og at de to institutioner sammen fremover gør det obligatorisk for ledere at blive uddannet i, hvordan man skaber trivsel.
Og ja, det vil i praksis sige, at man indskrænker ledelsesretten de steder, hvor stressproblematikken ikke bliver taget alvorligt. Det er simpelthen ikke rimeligt, at et så alvorligt problem som stress afhænger af den enkelte leders humør til at ville gøre noget ved det.
Foto: Pixabay
Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage pengene selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay på tlf. 40 16 87 88
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
