POV BUSINESS // DAGENS POV – Folkeoplysning, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimental-zoner kan skabe nye rammer for både et fornyet folkeligt engagement og innovative løsninger, skriver Ditlev Nissen, som peger på flere fordele: en nedskalering af ressourceforbruget vil genopbygge naturgrundlaget til gavn for miljøet og klimaet og give en øget tilfredshed med livet for det enkelte menneske. Derudover kan vi skabe et nyt , dansk eksporteventyr i salg af knowhow om bæredygtige bo- og livsformer.
Danmark er verdensmestre i vindmøller, økologi og økosamfund. De tre succeser bygger på et dynamisk samspil mellem viljestærke borgere, ihærdige iværksættere og fremsynede politikere. Den udviklingskraft skal integreres i fremtidens politiske og demokratiske system.
Livstilfredsheden i 261 husholdninger fra de omtalte fællesskaber er således en smule større end hos den del af kontrolgruppen (1021 repræsentative husholdninger), der tilhører den højeste indkomstgruppe – som også har det højeste forbrug/CO2-aftryk
Det kræver, at vi skaber rum for grønne frontløbere, der med udgangspunkt i egne liv og lokalsamfund får mulighed for at udvikle nye grønne løsninger. Samtidig skal vi skabe rammer for demokratisk deltagelse, hvor vi hjælper hinanden med at erstatte meningsløst forbrug med meningsfulde fællesskaber.
Alt sammen for at indfri klimalovens målsætning om 70% CO2-reduktion inden 2030. Og lægge grundstenene til fremtidens bæredygtige samfund samt være med til at indfri FN’s verdensmål lokalt, nationalt og globalt.
Tre succeser vi kan lære af
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, hvordan grønne fællesskaber påvirker medlemmernes miljøadfærd og sociale normer. Undersøgelsen omhandler ti grønne fællesskaber; de fleste økosamfund og fødevarefællesskaber.
Resultaterne viser, at husholdninger i økosamfund har et CO2-aftryk, der er 30-50% lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Desuden ses en tydelig sammenhæng mellem fællesskab, livstilfredshed og reduktion af CO2-aftryk.
Livstilfredsheden i 261 husholdninger fra de omtalte fællesskaber er således en smule større end hos den del af kontrolgruppen (1021 repræsentative husholdninger), der tilhører den højeste indkomstgruppe – som også har det højeste forbrug/CO2-aftryk.
Sammenhængen er interessant, når vi skal reducere vores CO2-aftryk. Ligeså interessant er den folkelige innovation der finder sted i økosamfundene, der er en form for fremtidslaboratorier i bæredygtige bo- og livsformer.
Med 30 økosamfund og flere på vej er Danmark det land i verden, der i forhold til geografisk størrelse har flest økosamfund. Erfaringerne herfra kan inspirere etablerede og fremtidige boligområder til at blive bæredygtige
Økosamfundene bidrager til bæredygtig omstilling på fire områder:
- Økologi: 30-50% lavere CO2-aftryk end det danske gennemsnit samt en vedvarende stræben efter at nedskalere ressourceforbruget og genopbygge naturgrundlaget.
- Socialt: Handlestærke fællesskaber der på tværs af alder, uddannelse og ejerformer skaber rammer for et liv med høj livstilfredshed.
- Økonomi: Den lokale orientering bidrager til livfulde lokalsamfund og nye virksomheder. En landdistriktsforsker sagde i 2014, at “økosamfund er det bedste middel mod landsbydød”.
- Kulturelt: Udvikling af et menneske- og natursyn, hvor vi lærer at leve i balance med det naturgrundlag, som jorden stiller til vores rådighed.
Økosamfund som nyt eksporteventyr
Med 30 økosamfund og flere på vej er Danmark det land i verden, der i forhold til geografisk størrelse har flest økosamfund. Erfaringerne herfra kan inspirere etablerede og fremtidige boligområder til at blive bæredygtige.
Tør Danmark satse, kan der ligge et nyt eksporteventyr i salg af knowhow om bæredygtige bo- og livsformer.
Det, der sker i økosamfundene, kan sammenlignes med det, der skabte vindmølleeventyret og økologisuccesen.
Kampagnen mod atomkraft i 70’erne og 80’erne skabte grundlaget for det bevidsthedsskred, der flyttede Danmarks fokus fra atomkraft til vedvarende energi. På højskolen i Ulfborg byggede frivillige i 1975 verdens største vindmølle.
“Jeg tror ikke interessen for at få skabt en dansk vindmølleindustri havde været så stor, hvis vi ikke havde haft Tvindmøllen”, sagde en tidligere teknologichef i Siemens Wind Power i forbindelse med møllens 40 års jubilæum.
For at bygge bro mellem folkeoplysning om bæredygtig udvikling, demokratisk fornyelse og folkelig innovation skal der etableres bæredygtige eksperimental-zoner ude i kommunerne
Det stærke folkelige engagement, ihærdige smedemestre og lokale vindmøllelaug skabte forudsætningen for det kommercielle vindmølleeventyr.
En lignende historie kan fortælles om økologien. Politiske forbrugere og udskældte økobønder insisterede på sunde fødevarer og giftfrie landbrug. Senere var storkollektivet Svanholm sammen med Coop med til at introducere økologien i supermarkeder. I dag er Danmark verdens førende i økologi.
https://www.facebook.com/Svanholmstorkollektiv/posts/3836245099734857
Ingen af grundstenene til de tre succeser er lagt af dem, der traditionelt lægger samfundets udviklingsretning:
Regeringsbærende partier, universiteter, koncerner eller den finansielle sektor. De er lagt af civilsamfundet, der med engagement, eksperimenter, TID og sparepenge har skabt grundlaget for to, måske snart tre, kommercielt bæredygtige succeser.
Folkeoplysning og grønne videnscentre
Skal vi nå 70% målet og omstille Danmark til et bæredygtigt samfund, må vi integrere denne udvikling i de politiske processer og gøre den folkelige innovationskraft til en formel og anerkendt motor i samfundsomstillingen.
Mange bække små gør en stor å – specielt hvis vi også skaber rammer for et fællesskab af fællesskaber, der kan lære af og udveksle med hinanden
Folkeoplysning om bæredygtig udvikling skal:
- Formidle viden og praksis fra et utal af grønne projekter som fx økosamfund
- Sikre adgang til lettilgængelig og handlingsorienteret viden, så borgere og lokalsamfund her og nu kan gå i gang og blive morgendagens grønne frontløbere
- Skabe rammer for læring, eksperimenter og etablering af læringsfællesskaber, hvor borgerne ved hjælp af lev-og-lær-pædagogik lærer at omstille på det personlige, lokale og globale niveau
- Bidrage til demokratisk fornyelse, der skaber rammer for demokratisk deltagelse og meningsfulde fællesskaber, som støtter os borgere i at erstatte vores meningsløse forbrug med meningsfulde fællesskaber.
Dette kan på sigt skabe læringsrum for det næste kuld af omstillingsparate borgere. Mange bække små gør en stor å – specielt hvis vi også skaber rammer for et fællesskab af fællesskaber, der kan lære af og udveksle med hinanden.
Bæredygtige eksperimental-zoner
For at bygge bro mellem folkeoplysning om bæredygtig udvikling, demokratisk fornyelse og folkelig innovation skal der etableres bæredygtige eksperimental-zoner ude i kommunerne.
I de zoner kan borgere, lokalsamfund, virksomheder og kommuner eksperimentere ved at afprøve ideer, der normalt er vanskelige at virkeliggøre grundet lovgivning og administrative besværligheder.
Målet er at udvikle prototyper på bæredygtig praksis knyttet til hverdagsliv og lokalsamfund m.m., som borgere, lokalsamfund og kommuner kan inspireres af og kopiere til andre steder i landet
Mit verdensbillede lægger op til eksperimenter med offgrid bydele, lokale valutaer, energidemokrati, naturgenopretning, permakultur, by- og skovlandbrug, borgerløn, gross national happiness, urin tilbage i næringskredsløbet og meget, meget mere. Andre verdensbilleder lægger op til helt andre eksperimenter.
Målet er at udvikle prototyper på bæredygtig praksis knyttet til hverdagsliv og lokalsamfund m.m., som borgere, lokalsamfund og kommuner kan inspireres af og kopiere til andre steder i landet.
Folkeoplysningens bidrag til klimaloven
I efteråret 2018 pegede IPCC på, at en ressourcemobilisering på niveau med Anden Verdenskrig er nødvendig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at stoppe de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne. Klimaloven nævner i tråd hermed, at klimahandlingsplanen skal “indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund”.
Folkeoplysningen om bæredygtig udvikling, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimental-zoner – tre udgifts-lette tiltag- , kan igangsætte kollektive og demokratiske lære- og udviklingsprocesser, som kan aktivere den intelligens og udviklingskraft, der er iboende i alle fællesskaber
Det er min overbevisning, at folkeoplysningen om bæredygtig udvikling, demokratisk fornyelse og bæredygtige eksperimental-zoner – tre udgifts-lette tiltag- , kan igangsætte kollektive og demokratiske lære- og udviklingsprocesser, som kan aktivere den intelligens og udviklingskraft, der er iboende i alle fællesskaber som f.eks. lokalsamfund, foreninger, og mange virksomheder
Lykkes det, er der håb for, at vi kan aflevere en planet til vores børn- og børnebørn, så de får lige så rige og fantastiske livsbetingelser som dem, de nuværende generationer har været så privilegerede at opleve.
Ditlev Nissen er facilitator og underviser, og kan kontaktes her: Levende Lokalsamfund.
LÆS MERE OM MILJØ, KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I POV HER.
Topillustration: Økolandsbyer er der flere af i Danmark, her ses Dyssekilde Økolandsby. Foto: Wikimedia Commons.
Læs også: I skovens dybe stille ro
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
