ERHVERVSLIV // DETAILHANDEL – Coop har endelig fået forretningen ind i en positiv udvikling igen efter dramatiske ændringer i ejerstrukturen og indsættelsen af en ny driftsorienteret ledelse. Nu er der bedre styr på økonomien, så hvorfor kommer fortidens førerposition på dagligvaremarkedet ikke tilbage?
Går man i SuperBrugsen på Christianshavns Torv2, har man i månedsvis skulle vænne sig til, at varerne hver dag står et nyt sted. Den ene dag er tørvarer som mel, müesli og krydderier placeret ved kasselinjen. Næste dag er de placeret ved hovedindgangen. For den meget nedslidte forretning har gennemgået en omfattende modernisering.
Overalt i butikken har håndværkere været i gang. De mange tusind varenumre bliver nu præsenteret i nye indbydende kølemontre, hvis de er ferske, og i mere tilgængelige hylde-og gang-systemer, hvis det er tørvarerne. Men en betjent delikatesseafdeling med frisk fisk og lækre færdiglavede retter, som mange christianshavnere efterlyser, synes der ikke at blive råd til.
Efter adskillige år med minus på bundlinjen og decideret krise i 2023, hvor Irma blev lukket, er Coop igen på rette kurs
Det kniber fortsat med at gøre butikken salgsklar fra morgenstunden. Som kunde vader man gennem bjerge af tomme papkasser og emballagestativer for at nå frem til varerne. Og tomme hylder, som i dagligvarebranchen er lig med tabt omsætning, finder man fremdeles.
Ombygningen af SuperBrugsen på Christianshavns Torv er et tegn på, at der er kommet ny ledelse og frisk kapital til i Coop Danmark, eller FDB, som Brugsens ejere hed i gamle dage. Efter adskillige år med minus på bundlinjen og decideret krise i 2023, hvor Irma blev lukket, er Coop igen på rette kurs. Ganske vist var der også i 2025 et minus på bundlinjen, men selve driften før salg af ejendomme og andre aktiver viste for første gang i flere år overskud. Og nu skal der investeres i en tiltrængt fornyelse af butiksnettet.
Nedskæringer og lukninger
Vendingen er opnået efter, at Coop i 2024 måtte sælge halvdelen af virksomheden til en af vennerne i andelssektoren, energiselskabet OK. Mad-manifester og andre værditiltag fortoner sig, mens de nye ejere har fokuseret på at få driften til at hænge sammen. Som Coops nye direktør Thor Skov Jørgensen, der har stået i lære hos konkurrenten Salling, formulerer det: ”Det er unikt at være medlemsejet (som 50 pct. af Coop stadig er), men det må ikke stå i vejen for en sund kerneforretning”.
For at få vendt udviklingen har den nye ledelse reduceret administrationen på hovedkontoret i Albertslund dramatisk. Samtidig er der strammet op på logistikken med et nyt it-system, og nok så væsentligt: Den kontrakt, Coop har med de såkaldte selvstændige brugsforeninger, A-foreningerne, der fortrinsvis ligger i købstæderne og stationsbyerne, er strammet op, så A-foreningerne, der fortsat har deres egne lokale bestyrelser med medlemsudpegede ”uddelere”, er blevet mere loyale og tilfredse kunder hos Coop.
Desuden er de dårligste butikker i Coops 365-discountkæde solgt fra til konkurrenten Rema eller lukket. Yderligere har den nye ledelse fået gang i salget af egne mærker – f.eks. kan man nu møde Irma-varer i alle Coops butikker. Det gælder også varer som det gamle Irma aldrig selv havde sat sit stempel på.
For 15 år siden havde Coop en markedsandel på 36 pct., men tjente stort set ingen penge. Nu er markedsandelen på 27 pct og et driftsoverskud er omsider i sigte.
Den største spiller herhjemme i dag er Salling Group med Bilka, Føtex og Netto, der sidder på godt 35 pct. af markedet og præsterer solide overskud. Spørgsmålet er, om Coop kan genvinde positionen som den største spiller i dansk dagligvarehandel, som Brugsen var det engang?
Storheden kommer ikke tilbage
”Nej”, siger detailhandelseksperten Bruno Christensen, der har fulgt dagligvarehandlen i Danmark tæt i henved 50 år. ”Nok er en vending på vej, og Coop har fået bedre ledelse, der træffer rigtige beslutninger, men kampen om førerpositionen i dagligvaresektoren handler om to ting – pris og beliggenhed. Her står Salling Group med Bilka, Føtex og Netto stærkest.
”Pris, fordi Salling Group igennem årtier har opbygget en effektiv logistik, omkostnings-struktur og indkøbsstyrke, som Coop har svært ved at hamle op med. Og beliggenhed fordi de mest attraktive placeringer i bl.a. butikscentre går til den dagligvareaktør, der kan garantere den største kundestrøm, og her er Salling med Bilka og Føtex en garant for succes.
Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, tilføjer en nok så væsentlig konkurrenceparameter. Nemlig evnen til at fastholde og udvikle butiksbestyrere og medarbejdere, og dermed sikre, at dagligvarebutikkerne er salgsklare, så kunderne i stedet for tomme papkasser og tomme hylder mødes af servicemindede ansatte med et smil på læben, der kan fortælle, hvor i frugtafdelingen man kan finde skålen med passionsfrugt.
Foto: Fotohistorie.com/Bornholms Museum
På det punkt er specielt den købmandsejede discountkæde Rema 1000 nået langt. Den gamle selvstændige købmand i brun kittel og blyant bag øret er i Rema 1000 erstattet af den moderne ”franchisetager”, der køber sig retten til at forvalte et centralt styret forretningskoncept. Men han går stadig rundt frugtafdelingen og sorterer de halvrådne appelsiner fra. For i sidste ende er det ham, der tjener på butikkens kundestrøm.
“Evnen til at fastholde og udvikle medarbejdere er blevet en stadig mere betydende faktor i dagligvarehandlen. Butiksnettet er i dag ret fintmasket, og selv store supermarkeder søger på dele af deres varesortiment at matche discountbutikkerne på pris. Endnu vigtigere er butikkens fremtræden og atmosfæren. Kunderne ønsker ikke at komme i en rodet butik, men i en forretning, der inspirerer dem”, siger Henning Bahr.
Medlemskab og loyalitet – to sider af samme sag
Henning Bahr tror heller ikke, at Coop vil nå fortidens storhed, når det gælder markedsandele.
”Hvis driften skal give overskud, har Coop ikke råd til at satse stort på markedsandele. De skal i stedet forsætte kampen for at få driften i balance”.
Selv tror Coop dog på, at omsætningen kan styrkes – bl.a. ved at udnytte det potentiale, som Brugsen, som delvist medlemsejet virksomhed har. Mange Coop-kunder har i dag deres medlems-app, hvor de får personlige tilbud og rabat på f.eks. frugt og grønt.
”Men de fleste dagligvareaktører har i dag loyalitetsprogrammer med tilbud og rabatter, som matcher dem, du kan opnå i Coop-medlemskabet. Jeg tror, forbrugerne har svært ved at se forskellen.”
Hvis driften skal give overskud, har Coop ikke råd til at satse stort på markedsandele. De skal i stedet forsætte kampen for at få driften i balance
At trække forskellen hårdt op var netop en af de opgaver, Enhedslistens tidligere politiske ordfører Pernille Skipper påtog sig, da hun lod sig vælge som Coop-formand i 2023.
Hun nåede dog aldrig at trænge igennem med sit budskab, inden hun opgav sit formandskab i 2025 for at følge sin ægtemand, der fik, hvad han betegnede som et ”drømmejob” ved den danske ambassade i Washington.
Hendes rolle overtages nu af en ny direktør for foreningen Coop Amba, Annette Jorn, sekunderet af højskoleforstander Rasmus Willig i en mere tilbagetrukken rolle som bestyrelsesformand i foreningen, der har over to mio. medlemmer.
Der er planer om at rulle et ambitiøst medlemsprogram ud, men endnu har vi ikke set meget til det i praksis.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og