Mollerup

Ny udkantsdansker: Jeg vidste ikke, at der var så kedeligt på landet

i Liv & Mennesker/Danmark af
UDKANTSDANSK#2 – Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Vores lille storbyfamilie, som flyttede til Mors, netop da Danmark lukkede ned på grund af corona, kæmper nu med at tackle en uventet kedsomhed.

Hvad der dengang føltes som et fristed for coronasmitte har efter to måneder transformeret sig til verdens længste og kedeligste weekendophold. Uden de sædvanlige wellnessbehandlinger og restaurantmiddage, vel at mærke.

Dagens højdepunkt på spændingskurven udgøres af vores nabo, Lis på 81, som går tur med rollatoren hen ad landevejen forbi vores hus. Efter hende følger en lille sort-hvid kat, der sætter af med poterne og behændigt lander på rollatorens bæreplade. Sammen fortsætter de nu turen, mens de nyder forårsluften, og Lis aer katten bag øret.

Sultne efter aktivitet håber vi, at posten stopper ved vores hus. Begejstrede kalder vi på hinanden og peger, når der går nogen ude på vejen, vi ikke har set før.

Udkantsromantisk, ja. Men underholdningsværdien aftager, når scenen gentages hver evig eneste coronaisolerede formiddag, og der ikke er mulighed for at skifte kanal.

Ingen, der forstyrrer

Mors er alt, hvad vi drømte om: Tid, ro og natur. Vi ville væk fra overforbruget og larmen. Og det kom vi. Nu har vi pindsvin i haven og kan følge solens rejse hen over himlen fra alle vinduerne. Det føles som et stort priviligium. Der er ingen høje bygninger, der skygger for hverken solopgang eller solnedgang. Som noget nyt sover vi også hele natten uden at vågne, for der er ingen og intet omkring os til at forstyrre.

Til gengæld er der heller ingen eller intet omkring os til at bryde ensformigheden. Sultne efter aktivitet håber vi, at posten stopper ved vores hus. Begejstrede kalder vi på hinanden og peger, når der går nogen ude på vejen, vi ikke har set før.

Mindre forbrug – mere tid

Corona er uden tvivl med til at forstærke kedsomheden. Uden corona ville vi være mere ude og bruge flere penge. Livet på landet har takket være sin afsondrethed også fået os til at mindske vores hverdagsforbrug. Der er ikke en café eller en tøjbutik på hvert eneste gadehjørne, og hvis du skal snolde, er det nødt til at være inden klokken 19. Ellers er købmanden lukket.

Var det virkelig det, vi drømte om? Og havde vi tænkt over, at det ville være så enormt kedeligt at flytte på landet?

Det giver luft i budgettet at gå i forbrugsdvale, og det er en dejlig ting. Men når vi ikke bruger penge, kommer der heller ikke den der lille optur over at få noget. Eller prøve noget. Eller blive underholdt af noget. Eller fortabe sig i noget for en stund.

Tiden strækker sig ud og påtvinger os det nærvær, som alle taler om, men ingen rigtig synes at kunne indfange i længere tid ad gangen. Det må være, fordi vi ikke keder os i længere tid ad gangen. Erfaringen fra denne udkantsfamilie viser nemlig, at vejen til nærvær åbenbart går gennem kedsomhed. På en mærkelig måde tager alting dobbelt så lang tid. Alligevel behøver vi aldrig skynde os til noget. Dagene går langsomt og er fri for drama og overstimuli.

Kedeligt på landet

Var det virkelig det, vi drømte om? Og havde vi tænkt over, at det ville være så enormt kedeligt at flytte på landet?

Jeg kigger på fuglene, der bygger rede i haven. Jeg betragter, hvordan de små spirer skyder op på naboens mark. Jeg studerer pindsvinet og filosofierer over, hvad der får mig til instinktivt at holde mig lidt på afstand af det. Jeg forundres over naturen.

Og jeg keder mig. Det er sundt at kede sig. Det kan jeg bestemt mærke. Men det er svært at vænne sig til en kedelig sund livsstil.


LÆS ALLE METTE BÆRBACH BAS’ TEKSTER PÅ POV HER.


Illustration: Flickr.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Liv & Mennesker

Fordomme

Fordomme på glatis

SYDSTATSLIV // KLUMME: NFL, NBA, NHL, MLB. Entusiasme har mange forkortelser i
Vesterbro

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel