
SAMFUND // FATTIGDOM – Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af fattige børn steget markant de seneste år. Protestbevægelsen Næstehjælperne mærker konsekvenserne af den stigende fattigdom i deres møde med forældre, som søger om hjælp i Næstehjælpernes Facebook-grupper. I weekenden lavede bevægelsen en hjerteaktion i Fælledparken for at gøre opmærksom på den voksende fattigdom blandt børn.
Luk dine øjne. Forestil dig, at du står på Rådhuspladsen. Du ser en gruppe børn, der står med strakte arme og holder hinanden i hånden. Der er i gennemsnit en meter mellem hvert barn. Børnene er i alderen 0-17 år. Måske får du associationer til juleaften og det at danse om juletræet. Hygge. Kærlighed. Varme. Men uanset hvor du kigger hen, så er der intet juletræ. I stedet fortsætter rækken af børn, der holder hinanden i hånden, så langt øjet rækker. Igennem København. Til Hvidovre. Roskilde og med endestation i Ringsted. En tur på cirka 65 kilometer.
Hvis du er fra Jylland, vil det måske være lettere for dig at forestille dig samtlige børn i alderen 0-17 der bor i Aarhus. I 2018 boede der 63.245 børn i Aarhus fra 0-17 år.
Næstehjælperne oplever at forskellige reformer påvirker udsatte mennesker ekstra meget, hvilket de forsøger at gøre politikere og den almindelige dansker opmærksom på
Hvad enten du bruger Københavner- eller Aarhusmodellen, så vil du ramme 64.500 børn. 64.500 børn, svarende til 5.6 procent af alle Danmarks børn. Så mange fattige børn er der ifølge en rapport fra 2018 i Danmark.
Og inden i 2016-2017 steg antallet med 12.000 børn. En stigning der ifølge Arbejdernes Erhvervsråd skyldes en øget ulighed, der blandt andet stammer fra regeringens nye reformer: 225-timersreglen, kontanthjælpeloftet, integrationsydelsen, loven om gensidig forsørgerpligt og 22-ugersreglen, som betyder, hvis du bliver syg, så risikerer du at skifte dine dagpenge ud med kontanthjælp efter 22 uger.
64.500 hjerter i Fælledparken – et for hvert fattigt barn i Danmark
Lørdag d. 16. marts gik en gruppe fra Næstehjælperne i Fælledparken. Med sig havde de 64.500 hjerter, placeret på en pind som de satte i jorden. Et hjerte for hvert fattigt barn i Danmark.
”Hjertet er vores logo. Gennem de sidste mange måneder har vi lavet 64.500 hjerter. 64.500 hjerter er voldsomt mange hjerter. Og 64.500 børn er også voldsomt mange børn”, siger Christel Werenskiold, der er aktiv i Næstehjælperne.

Næstehjælperne er en protestbevægelse der mener, at der er en voksende fattigdom og ulighed i Danmark. Næstehjælperne oplever, at forskellige reformer påvirker udsatte mennesker ekstra meget, hvilket de forsøger at gøre politikere og den almindelige dansker opmærksom på. Derudover hjælper Næstehjælperne dem, der konkret er ramt af reformerne.
”Det er ikke så længe siden, at jeg rykkede ud til en enlig mor med to børn med noget rugbrød og suppe. Hun havde ikke flere penge”, siger Christel Werenskiold og fortsætter: ”Der er så mange, der er klemt i det her system. Mange bliver endnu mere syge, end de allerede er.”
Mange af de her børn har en enorm ensomhedsfølelse, fordi de ikke er en del af de sociale fællesskaber. De lever med en grundangst: Skal vi flytte, fordi vi ikke har råd til huslejen?” – Christel Werenskiold
Eksemplet med den enlige mor er, ifølge Christel Werenskiold, ikke et enkeltstående eksempel. I Facebook-gruppen Næstehjælperne er der ofte reformramte, der har brug for hjælp, og Christel Werenskiold oplever, at antallet af folk der beder om hjælp, er steget markant efter blandt andet kontanthjælpsloftet blev vedtaget. Og mange af dem har børn.
”Forleden var der en anden enlig mor med to børn, der bad om hjælp i et opslag. Hun havde fået uventede medicinudgifter til en medicin, hun ikke kunne undvære, fordi hun er meget smerteplaget. Hun spiser kun hver anden dag for at have mad nok til sine børn”, fortæller Christel Werenskiold, hvorefter hun beskriver, hvordan folk i Næstehjælpergruppen hurtigt tilbyder at komme med mad og tøj til børnene.
”Sådanne tråde er der mange af. Og der er blevet flere af dem”, siger Christel Werenskiold og trækker vejret dybt.

Fra fattigdomsgrænse til relativ fattigdomsgrænse
I 2015 fjernede den nuværende regering fattigdomsgrænsen, da daværende socialminister Karen Ellemann (V) ikke mente, at fattigdom kun skulle måles i kroner og ører. I juli 2018 indførte Danmarks Statistik en ny type fattigdomsgrænse, en relativ fattigdomsgrænse. Dette er en konsekvens af, at Danmark har sluttet sig til FN’s verdensmål, hvor et af målene er at halvere andelen af dem der lever i fattigdom inden 2030.
Ifølge Danmarks Statistik giver opgørelsen dog kun en indikation af, hvor mange fattige der er i Danmark.
For at man skal være ‘relativ fattig’, skal man tjene under 50 procent af medianindkomsten i et år. Medianindkomsten er gennemsnittet i forhold til, hvad de fleste tjener. Så hvis medianindkomsten er 300.000 kroner om året, er man relativt fattig, hvis man tjener under 150.000 kroner.
Et år i fattigdom kan for børn have alvorlige konsekvenser for voksenlivet
Ifølge Red Barnet kan konsekvenserne af at have levet i fattigdom i blot ét år være, at man som voksen:
- Har dårligere helbred
- Risikerer at få ringere uddannelse
- Har højere risiko for at blive arbejdsløs
- Tjener mindre
I et debatarrangement på CBS d. 6. marts mellem Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Martin Ågerup, direktør i CEPOS sagde Martin Ågerup, at det ikke nødvendigvis er fattigdom i kortere eller længere perioder, der påvirker børn negativt, i og med at disse familier ofte også har sociale problemer, som har betydning for børnenes udvikling. Derudover udtalte han, at det at leve i fattigdom i en kortere periode som barn, kan være et incitament til at få et arbejde, når man bliver voksen.
Martin Ågerup henholder sig blandt andet til en SFI-Undersøgelse fra 2015. SFI-undersøgelsen konkluderer, at det ikke nødvendigvis ”er det ene år i fattigdom, som forvolder barnet problemer senere i livet. Det er mere forventeligt summen af sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som familien har oplevet gennem barnets opvækstår, der tilsammen gør udslaget.”
Den påstand er Lars Andersen uenig i. Lars Andersen henviser til et nyt dansk studie foretaget af adjunkt ved Aarhus Universitet, Rune Vammen Lesner, der ifølge Dagbladet Information konkluderer ”at bare et enkelt år i fattigdom i barndommen kan få langsigtede negative konsekvenser for voksenlivet.”
En af forskellene på SFI-undersøgelsen og Rune Vammen Lesners studie er, at Rune Vammen Lesner blandt andet tager udgangspunkt i, hvordan søskende klarer sig, set i forhold til om de alle har levet i fattigdom eller ej.
– Hvad vil det sige at være et fattigt barn i Danmark?
Christel Werenskiold svarer uden at tøve: ”Konkret betyder det, at nogle børn ikke har madpakke med i skole. Det betyder også, at nogle børn går i for små sko – måske kolde sko om vinteren, fordi der ikke er råd til at købe nye. Fattigdom kan bevirke, at man som barn lader være med at tage med til børnefødselsdag, fordi der ikke er råd til en gave. Fattige børn holder ofte ikke fødselsdag, fordi der ikke råd til boller, lagkage eller en fest. De deltager sjældent i sociale aktiviteter. Der er ikke råd til fritidsaktiviteter. De får dårligere mad. Nogle større søskende spiser mindre, for at deres mindre søskende kan få noget at spise.”
Det handler om familien Danmark
– Hvad betyder det for de her børn?
”Mange af de her børn har en enorm ensomhedsfølelse, fordi de ikke er en del af de sociale fællesskaber. De lever med en grundangst: Skal vi flytte, fordi vi ikke har råd til huslejen? Har vi råd til mad, varmt tøj eller sociale aktiviteter? De kan have koncentrationsvanskeligheder, fordi de er sultne eller bekymrer sig over den økonomiske situation i hjemmet. Skal jeg begynde at arbejde for at tjene penge til husholdningen?”, siger Christel Werenskiold.
– Hvis man lytter til Martin Ågerup fra CEPOS, så siger han, at børn kan have godt af at leve i fattigdom i en periode, fordi de lærer, at det kan betale sig at arbejde. Ud fra det du har fortalt, så kommer de reformramte ikke i arbejde. Hvorfor tager de sig ikke bare sammen og kommer i arbejde, så de kan få råd til mad og være det forbillede for deres børn som Martin Ågerup taler om?
”Det kan de ikke. De kan ikke arbejde. De er syge. Og sådan som systemet er nu, så bliver de så presset af systemet, at de i mange tilfælde bliver mere syge”, siger Christel Werenskiold og fortsætter:
”Diskussionerne om fattige Karina og dovne Robert har desværre præget diskussionen om fattige. Og ja der findes folk, der godt kan arbejde, men som ikke vil. Men det er de færreste. Størstedelen kan simpelthen ikke. Mange er kronisk syge rent fysisk eller psykisk og eller socialt udfordrede, og de nye reformer gør dem endnu mere udsatte, fordi de ryger længere ned i fattigdom. De får ikke den ro de skal have for at lære at håndtere deres udfordringer”, siger Christel Werenskiold med en stemme, der understreger alvoren.
– Hvad siger de fattige familier til jeres aktion?
”Der er en voldsom stigmatisering, selvstigmatisering og skam i at være fattig, og det er noget af det vi håber, vi kan være med til at afhjælpe. Jeg har kendskab til forældre der siger, at de er glade for, at vi har fokus på fattigdomsproblematikken i Danmark. Familierne sætter pris på, at vi flytter opmærksomheden fra, at fattigdom er et individuelt livsvilkår – det er kun min familie-agtig – til at det er et kollektivt samfundsmæssigt problem, som ikke handler om familien Hansen med de dårlige vilkår. Det handler om familien Danmark,” slutter Christel Werenskiold og virker fast besluttet på, at det her ikke er sidste gang, at hun kæmper for de fattige i Danmark.
Topfoto: Thomas Nyhus ©
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her