FLYGTNINGE PÅ MIDDELHAVET // BAGGRUND – Efter en redningsaktion på det åbne Middelhav har den tyske NGO Sea-Eye nu fået en bøde på 3.000 euro for en aktion, der reddede 114 migranters liv. Derudover beskyldes den ombordværende besætning også for at overtræde en nyligt konstitueret italiensk lovgivning, der er et led i den højreorienterede regerings plan om at sætte en prop i migrationen til landet.
Flere organisationer beretter om, at den italienske kystvagt, Guardia Costiera, har tilbageholdt et tysk redningsskib, der kort forinden havde reddet 114 migranter fra druknedøden på Middelhavet.
Migranterne blev reddet af tre omgange, hvilket er et brud på den nye italienske lov, der forpligter NGO’er til at kaste anker efter en redningsaktion. Organisationer må derfor ikke sejle tilbage til migranter, der stadig befinder sig på havet, hvis fartøjet ikke havde plads til dem første gang, det sejlede tilbage i land.
Loven blev konstitueret tilbage i februar 2023, få måneder efter den højreorienterede Giorgia Melonis tiltræden som premierminister, men nu bliver den sat under kritik af flere organisationer. Gorden Isler, der er formand for den tyske NGO Sea-Eye, fortæller, at migranterne lå og holdt sig oven vande på plastikbrætter i farvandet mellem Malta og Kreta. Og det er ikke første gang, at en sådan hændelse sker.
”Endnu en gang bliver vores redningsaktioner tangeret som ulovlige af de italienske kystvagter. Hvis vi ikke havde udført operationen, havde de alle været døde,” fortæller Gorden Isler til The Local.
Få dage inden det tyske redningsskib blev tilbageholdt, fik et spansk skib fra organisationen Open Arms en bøde på 10.000 euro og blev af italienske myndigheder givet instruktioner om ikke at foretage en redningsaktion, mens 170 migranter lå og drev rundt i Middelhavet.
Besværlige arbejdsvilkår
Siden Melonis tiltræden er der blevet konstitueret flere politiske tiltag, der har til hensigt at besværliggøre nødhjælpsorganisationernes arbejdsforhold. Mange af havnene langs de italienske kyster er blevet forbudt område for NGO’erne, hvilket betyder, at størstedelen af fartøjerne må sejle flere hundrede kilometer for at kunne lægge til kaj. En anden lovgivning – dén, det tyske fartøj har forbrudt sig på – betinger, at organisationerne skal sejle til en havn, hvor skibet kan undersøges af myndighederne, imellem hver enkelt redningsaktion.
Alberte Bové arbejder med demokratiforståelse med særligt fokus på Italien, og hun forklarer, at selvom udviklingen er et tydeligt eksempel på den højreorienterede regeringspolitik, kunne man have frygtet værre – i forhold til de løfter, regeringen blev valgt ind på.
Det blev tydeligt i marts, da mere end 70 migranter omkom til søs, at Italiens kystvagter havde undladt at hjælpe dem for at imødekomme den italienske regerings politik
”Man har ikke rejst sig op på det svulstige retoriske niveau, vi så under valgkampen. Det, vi ser nu, er, at man har indført en hel række bureaukratiske regler for, hvad NGO’erne må og ikke må, hvor de må lægge til, hvornår de må redde folk, og hvornår de ikke må redde folk.
Hun fortsætter:
”Og alle de her regler har gjort, at arbejdsbetingelserne for NGO’erne er blevet besværliggjort. Det betyder til syvende og sidst, at der er en masse migranter, der ikke kan blive reddet.”
Også Gert Sørensen, der er seniorforsker ved Romansk Institut på Københavns Universitet, stemmer i:
”I efteråret, da den italienske regering blev konstitueret, blev der nedfældet nogle regler, der skulle gøre arbejdsvilkårene svære for NGO’erne. De fik nemlig et loft på, hvor mange de måtte hjælpe ad gangen.”
”Det blev tydeligt i marts, da mere end 70 migranter omkom til søs, at Italiens kystvagter havde undladt at hjælpe dem for at imødekomme den italienske regerings politik.”
Meloni sagde tilbage i december 2022, at mange af nødhjælpsorganisationerne samarbejder med menneskehandlerne i de nordafrikanske lande. Med hendes ord er redningsaktionerne med til at forværre situationen i landet:
”Organisationernes skibe fungerer som et transportmiddel, som menneskehandlerne drager god nytte af. Organisationer og menneskehandlere samarbejder og sejler dem (migranterne, red.) frem og tilbage fra det ene land til det andet, fortalte premierministeren til den italienske kongres i december 2022.”
Tal fra det italienske indenrigsministerium viser, at antallet af migranter, der er ankommet til landet i år, er nået op på 105.483, hvilket er en fordobling af antallet af migranter, der var ankommet i samme periode sidste år.
Den danske regerings ståsted
Tilbage i juli mødtes EU’s medlemslande for at diskutere løsninger og retningen for fremtidens asyl- og migrantpolitik. Her blev det blandt andet vedtaget, at EU skulle være parat til at sende 900 millioner euro mod Tunesien, der er et af de lande – sammen med Libyen og Egypten – hvorfra flest migranter forlader det afrikanske kontinent til fordel for håbet om en bedre tilværelse i Europa.
Pengene skal være led i den plan, der skal styrke de nordafrikanske landes økonomi og dermed gøre rejsen mindre attraktiv. Med til mødet havde Mette Frederiksen et forslag, der for mange kan lyde som en gammel kending. Statsministeren foreslog nemlig at oprette modtagecentre i Afrika, men det forslag blev på forhånd stemt ned.
”For mig er det ikke afgørende, hvad det er for en løsning, men at vi får det løst. Vi kan ikke blive ved med at modtage så mange mennesker udefra. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og vi kan heller ikke være det bekendt over for alle de mennesker, der sætter livet på spil,” sagde statsministeren til DR, da hun ankom til topmødet. ”Europa skal steppe op på dette område.”
De seneste italienske tiltag, der besværliggør NGO’ernes arbejdsforhold, synes at være endnu et bevis på, at migrantstrømningerne er et problem, der er røget ud af proportioner
Gert Sørensen, der er seniorforsker ved Københavns Universitet, forklarer, at forhandlingerne vidner om en fremtidig migrantpolitik, der er strammere end hidtil.
”De aftaler, vi er nået frem til, vidner om, at EU har flyttet sig, og efter hvad jeg ser, er de blevet mere imødekommende over for en strammere flygtningepolitik. Tankegangen om Fort-Europa lever i bedste velgående.”
Han forklarer yderligere, at EU er ved at overtage den linje, der også har gjort sig gældende i den socialdemokratiske regerings udlændingepolitik, der har advokeret for, at flere skal ud end ind.
Ud over de 900 millioner euro til Tunesien har de seneste forhandlinger ikke givet konkrete svar på, hvad landene vil gøre for at imødekomme problematikkerne. Og de seneste italienske tiltag, der besværliggør NGO’ernes arbejdsforhold, synes at være endnu et bevis på, at migrantstrømningerne er et problem, der er røget ud af proportioner.
Der har været snak om en solidaritetsmekanisme og en mere strømlinet migrantpagt, der skal sikre, at migranter med bestemte nationaliteter nemmere kan afvises ved grænserne. Men hvordan processen skal foregå, er stadig på forhandlingsbordet.
Danmark kan – grundet retsforbeholdet – indtage en position, der ikke kræver en direkte involvering. Det italienske kystagentur, Guardia Costiera, har over for POV ikke ønsket at kommentere på sagen om de udstedte bøder til nødhjælpsorganisationerne og instruktionerne til den spanske organisation Open Arms om ikke at redde 170 druknende migranter – trods flere henvendelser.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
