Frankrig tæller ned. På søndag afgør befolkningen, hvem der skal være landets næste præsident: Macron eller Le Pen. Alt tyder på, at Macron bliver næste mand i Élysée-palæet, men Le Pen kan overraske. Hvis hun løber af med sejren, er der blandt andet lagt i kakkelovnen til en omfattende reformering af det franske skolesystem under overskriften ’mere disciplin’.
Monsieur Alain Avello er filosofilærer i den franske by Roche-sur-Yon i regionen Pays de la Loire. Men han er ikke hvilken som helst filosofilærer: I 2013 grundlagde han foreningen Racine (på dansk ’Roden’), som har i omegnen af 1000 medlemmer, primært lærere, skoleledere, og inspektører.
I september sidste år overdrog Racine ved en officiel ceremoni foreningens ’100 forslag’ til Marine Le Pen, lederen af det højreorienterede parti Front National, som nu også er præsidentkandidat. Avello figurerer i dag som en af Le Pens strategiske rådgivere, og flere af Racines forslag har Le Pen taget til sig. De optræder i Front Nationals 144 punkter lange partiprogram, imens andre er gemt i skuffen – og formentlig vil blive taget frem, hvis Marine Le Pen bliver Frankrigs næste præsident.
Fremmedsprog får kniven
Den franske avis Libération mødte i denne uge Alain Avello til en snak om fremtidens franske skolesystem ’á la Le Pen’. Hvordan kommer den franske folkeskole og gymnasiet helt konkret til at se ud, hvis det på næste søndag, den 7. maj, er Marine Le Pen, der bliver valgt til Frankrigs næste præsident?
Det fremgår tydeligt af avisens interview: Systemet vil efter stor sandsynlighed blive underlagt reformer, der i endnu højere grad end nu prioriterer disciplin frem for pædagogik. Og de læsere, som har stiftet bekendtskab med det franske skolesystem ved, at disciplin i forvejen her er en høj prioritet – langt højere end i det danske skolesystem.
Enhver, der har rejst eller boet i Frankrig, ved, at fremmedsprog bestemt ikke er franskmændenes stærke side – og at Frankrig i det hele taget på ingen måde er til fals for impulser udefra.
”Om et barn lykkes i skolen, afhænger af franskundervisningen,” så enkelt er det, mener Alain Avello. Helt konkret skal det føre til, fastslår han, at der skal skæres ned på andre fagområder, og at faget fransk skal prioriteres højere.
I Marine Le Pens partiprogram fremgår det dog lige nu ikke konkret, hvilke fag, der får kniven – men Racine lægger stærkt op til, at det blandt andet skal være fremmedsprog. I hvert fald i grundskolen.
Enhver, der har rejst eller boet i Frankrig, ved, at fremmedsprog ikke er franskmændenes stærke side – og at Frankrig i det hele taget på ingen måde er til fals for impulser udefra. End ikke størstedelen af den unge generation af franskmænd formår at udtrykke sig på engelsk, så det kan derfor være vanskeligt at forestille sig, hvordan Avello uden at blinke kan synes, at det giver mening at nedprioritere netop den disciplin yderligere.
Læreruddannelsen skal fremadrettet udelukkende bygges på de disciplinære metoder, og der skal ikke længere undervises i pædagogik. Pædagogik giver ingen mening og spilder alles tid
Frankrig er i dag en del af EU og en del af en global verden. I hvert fald på papiret. Marine Le Pen (og Avello) mener ikke, at den vej er den rigtige at fortsætte ud af. Partiet Front National med Le Pen i spidsen står for det modsatte: De vil have Frankrig ud af EU, grænserne skal lukkes – og Frankrig skal primært være for franskmænd.
Pædagogik er ingen videnskab
I Front Nationals partiprogram er der lagt vægt på ’skolelærerens naturlige autoritet’. Det handler ikke kun om sanktioner og forbud – men også om på en naturlig måde at indgyde respekt: Det som Avello kalder ’asymmetrien’ mellem lærer og elev skal genetableres. Og det skal ske blandt andet ved at ændre fundamentet i læreruddannelsen.
”Læreruddannelsen skal fremadrettet udelukkende bygges på de disciplinære metoder, og der skal ikke længere undervises i pædagogik. Pædagogik giver ingen mening og spilder alles tid, for pædagogik er ingen videnskab – det er en kunstart”, udtaler Avello til Libération. Hans kategoriske og i danske øjne særdeles kontroversielle holdning afspejles dog endnu ikke konkret i Front Nationals partiprogram.
Deres version af Avellos skarpe udlægning er indtil videre lidt mindre specifik: At indføre mere disciplin ved at ’tilføje flere sanktioner’.
Borgerpligt og lovgivning
Der kommer også et nyt fag på skemaet, hvis det står til Le Pen og Front National: Tre timer om ugen skal de franske elever undervises i faget ’civisme et droit’ (direkte oversat til borgerpligt og lovgivning).
”Vi skal sørge for at give eleverne nogle gode grunde til at elske Frankrig, og det er nødvendigt at skolen udfylder sin rolle i forhold til kulturel assimilering,” forklarer Avello til Libération.
Og også her skal det ske på bekostning af andre fagområder, understreger han. Men han er dog godt klar over, at timetallet skal gå op i sidste ende – og at man derfor ikke kan klemme flere fag ind i skemaet uden at fjerne andre. I Frankrig har skoledagen i forvejen en længde, som kan få den ophedede diskussion om den danske heldagsskole til at ligne en parodi.
Ingen skolegang til illegale indvandrere
I december 2016 udtalte Marine Le Pen, at hun ville bremse de illegale indvandreres adgang til det franske skolesystem. Snart derefter ytrede hun, at det også kunne komme på tale, at de indvandrere, som befandt sig i Frankrig på lovlig vis, først skulle igennem en slags karens-periode, før de uden økonomiske omkostninger kunne gå i fransk skole. Udtalelserne affødte voldsomme protester og en skinger debat i det ranske samfund.
De to udtalelser har dog endnu ikke fundet vej ind i partiets program. Og heller ikke foreningen Racine har netop det med i deres 100 punkter over et reformeret skolesystem. Men for Avello er der ingen tvivl om, at immigranterne, både de illegale og de, som er der på lovlig vis, udgør et problem for skolesystemet og for samfundet i det hele taget: ”Indvandring er et problem for vores samfund.(…) Vi søger dog ikke at ramme børnene – men deres forældre,” forklarer han til Libération.
Det virker umiddelbart som om, at man fortsætter med at holde kunstigt liv i en sønderpisket kæphest – et øg, som snart må lade livet, fordi det er slidt op. Er det mon ikke på tide at skifte den gamle cirkushest ud med en ny galophest?
Flere af af de 100 punkter til et reformeret fransk skolesystem – og de holdninger som Avello giver udtryk for i interviewet med Libération – kan efterlade enhver dansker i besiddelse af et minimum af globalt udsyn med øjne så store som tekopper. Og de mennesker, som hver dag arbejder med pædagogik og læring i det danske skolesystem, ville formentlig betakke sig for at indordne sig under den slags rammer, der er lagt op til i Frankrig, hvis det står til Le Pen.
Cirkus- eller galophest?
At man i Frankrig ikke taler fremmedsprog, i særdeleshed engelsk – hverken i eller udenfor skolen – og at Le Pen også fremadrettet ønsker at holde fast i den tilstand (eller stilstand om man vil), virker umiddelbart som om, at man fortsætter med at holde kunstigt liv i en sønderpisket kæphest – et øg, som snart må lade livet, fordi det er slidt op. Er det mon ikke på tide at skifte den gamle cirkushest ud med en ny galophest, som kan indhente det tabte, kunne man fristes til at spørge?
Og Macron er for mange franskmænd billedet på den spændstige galophest, som i den grad er klar til slutspurten. Han har flere gange erklæret, at han vil åbne op og lade nye globale vinde blæse ind over et Frankrig, hvor internationalt orienterede franskmænd synes, at støvet nu trods alt har lagt sig i for tykt et lag.
Frankrig har og har altid haft et konfliktfuldt og komplekst forhold til de omvæltninger, der kendetegner verden i dag: Verden ændrer sig med lynets hast, men det gør de franske principper og ideer om Frankrig i verden altså ikke.
Traditionelt har det været sådan, at er man som fransk politiker for åbensindet og for indladende overfor impulser udefra, så er man ingen stemmesluger i Frankrig. Måske derfor har ingen politikere turde gå planken ud for at introducere globaliseringen for alvor. Det har Macron gjort. Om han kan løbe fra Le Pen, og den populisme, nationalisme og protektionisme, som hun er bannerfører for, bliver afgjort på søndag.
Foto: Blandine Le Cain – Front National, Le Pen – 2012, Flickr.com, Creative Commons.
Kilde: ‘Marine Le Pen : ce qu’elle a (vraiment) en tête pour l’école’ – Libération
Hvis du holder af Maikens artikler, kan du betale hende direkte ved at donere et beløb, som du selv finder rimeligt. Maikens MobilePay-nummer er: 2222 2636.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her