OKTOBER 1943 // TEMA – De danske jøders flugt til Sverige i de dramatiske oktoberdage under anden verdenskrig havde ikke været mulig uden en lang række danske medborgere, der satte livet på spil.
I november 1941 besøgte udenrigsminister Scavenius Berlin, hvor han fik en samtale med Hitler. Scavenius mente, at han havde fået Hitlers forståelse for, at Danmark kunne holdes ude af krigen. Ved hjemkomsten til Danmark blev han mødt af voldsomme demonstrationer, hvor feltråbet var ”norske tilstande”. Norges konge og regering var i 1940 i modsætning til Danmarks flyttet til London, så der var ikke nogen samarbejdspolitik i Norge.
Da samarbejdspolitikken brasede sammen den 29. august 1943, startede tyskerne jagten på jøderne natten mellem 1. og 2. oktober. Helt spontant sprang mange danskere op for at hjælpe jøderne. Det var i starten ikke en koordineret indsats, men blev senere sat i system af modstandsbevægelsen.
Ved krigens udbrud var der 6.500 jøder i Danmark… I 1943 var tallet 8.000. Nogle jøder blev fanget, ca. 490 i alt, navnlig i Gilleleje, men de fleste nåede sikkert til Sverige
Før 29. august var der ca. 50.000 tyske soldater i Danmark. Efter 29. august steg tallet hurtigt, ved udgangen af året 150.000 mand.
De spontane redningsaktioner udgik fra mange steder ved den sjællandske kyst fra Gilleleje til Møn. Der var mindst 40 udskibningshavne på Sjælland. Men blandt de vigtigste var Helsingør, Snekkersten og Humlebæk/Nivå, hvor afstanden til Sverige var kortest. 1.000 flygtninge kom til Sverige i dagene 2.-4. oktober 1943. Antallet toppede den følgende weekend, 8.-9. oktober.
Ved krigens udbrud var der 6.500 jøder i Danmark. 1.500 var flygtninge fra Tyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet, som kom til Danmark efter 1933. I 1943 var tallet 8.000. Nogle jøder blev fanget, ca. 490 i alt, navnlig i Gilleleje, men de fleste nåede sikkert til Sverige.
Det handlede om liv eller død
Inden historien bliver for ”rosenrød” for Danmark, skal det nævnes, at flygtende jøder før krigen blev holdt ude af Danmark. Frem til 1937 kunne jøder – såvel som andre – komme ind i landet, hvis de kunne forsørge sig selv. Men ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse blev systematisk afslået. Fra sommeren 1938 gik den danske politik ud på, at flygtninge – også jøder – overhovedet ikke kom ind i Danmark. Efter krigen gik Danmark tilbage til sin restriktive politik.
Tilbage til 1943. I Helsingør sad kriminaloverassistent Hans Juhl, som blev kaldt ”Gestapo-Juhl”. Han var dansktalende tysker og var vokset op lige syd for grænsen. Han opererede både nord og syd for Helsingør. 246 jøder blev arresteret. Ud af dem stod Gestapo-Juhl for halvdelen.
I sine erindringer beretter Bent Melchior, at hans far, overrabbiner Marcus Melchior, i Synagogen den 29. september 1943 sagde: ”Nu er det nu. Væk med jer. I dag hellere end i morgen”
Han stod også for arrestationen natten mellem den 6. og 7. oktober 1943 af 107 jøder i Gilleleje, heraf 84 på kirkens loft. De blev ført til Theresienstadt.
Med hjælp fra Werner Bests skibsfartskyndige attaché, Georg Duckwitz, som kontaktede Hans Hedtoft, undslap de fleste jøder. Hedtoft talte med overrabbineren. I sine erindringer beretter Bent Melchior, at hans far, overrabbiner Marcus Melchior, i Synagogen den 29. september 1943 sagde: ”Nu er det nu. Væk med jer. I dag hellere end i morgen”. Men hvor var ”væk”?
Det har været diskuteret, om Duckwitz handlede på egen hånd, altså uden samtykke fra Werner Best. Efter krigen forklarede Best, at ”jøderne blev advaret med mit vidende og efter mit ønske”. Var det en efterrationalisering? Flere kilder siger, at Best og Duckwitz samarbejdede godt og var enige om det meste, også om dette.
En vigtig hjælper: Kromanden i Snekkersten
Mange danskere hjalp jøderne ved at gemme dem, køre dem afsted i mørke osv. Det handlede om liv og død, ikke kun for flygtningene, men også for hjælperne. Kroejeren i Snekkersten døde i Neuengamme, 38 år gammel.
Kroejeren hed H.C. Thomsen. På Strandvejen i Snekkersten står en mindesten med teksten: Født 18. september 1906 i Thisted – død 4. december 1944 i Neuengamme. Thomsen organiserede en af de vigtigste flugtruter i Nordsjælland, og hans mindesten er placeret, så man bag stenen ser Øresund og Sverige, dét Sverige, som blev redningen for mange, men ikke for alle.
H.C. Thomsens rute havde allerede før samarbejdspolitikkens sammenbrud hjulpet mange til Sverige, jøder, britiske faldskærmssoldater og modstandsmænd. Thomsen roede dem over, 6-8 personer ad gangen. Det tog 4-5 timer hver vej.
H.C. Thomsen blev ført til Gestapos hovedkvarter i Helsingør, derfra til Frøslev og videre til Neuengamme, hvor han døde i december 1944. Han blev pisket til døde, sagde en præst, som overlevede Neuengamme
Senere blev Thomsen en vigtig organisator af flugt til Sverige. Han fandt fiskere i Snekkersten, som turde – og var villige til at sætte båd og liv på spil. Thomsen tog selv flere af disse ture. Han var uhørt fræk og sejlede midt om dagen ud fra Snekkersten Havn, mens Gestapo-Juhl ledte efter dem om natten.
H.C. Thomsen blev anholdt af Gestapo flere gange, men løsladt igen. Men den 10. august 1944 var det slut. Han blev ført til Gestapos hovedkvarter i Helsingør, derfra til Frøslev og videre til Neuengamme, hvor han døde i december 1944. Han blev pisket til døde, sagde en præst, som overlevede Neuengamme og kom tilbage til Danmark efter krigen.
Mange ruter
Der var mange ruter over Øresund. Øl-ruten blev drevet med en båd købt til formålet af bryggeridirektør Knud Parkow og brygmester Arne Jørgensen på Wiibroe Bryggeri i Helsingør. Andre ruter var ”Kier-ruten”, ”Stella-ruten” og ”Sundets Venner”, sidstnævnte drevet af kroejeren i Snekkersten. Ruten udgik fra ”Badehotellet”, hvilket ikke afslørede noget, for der var mange badehoteller i Nordsjælland langs Øresund.
En anden rute udgik fra Humlebæk/Nivå. Større skibe ventede ude på Øresund, hvortil flygtningene blev fragtet i robåde. Mindre fiskerbåde kunne lægge til ved den lange mole ved Nivå. På en enkelt uge overførtes via denne rute 600 jøder.
Fra Smidstrup mellem Gilleleje og Rågeleje udgik en anden rute. Det var måske den bedst organiserede rute. Købmand Lassen stod for den. Der var på forhånd indgået aftaler med fiskere om priser og fremgangsmåder. Det foregik om natten. Når lyden af skibenes tøffen kunne høres fra øst, blev jøderne i stilhed ført igennem plantagen til stranden, hvor indskibningen kunne gennemføres på få minutter. Det blev til 20 transporter med ca. 850 passagerer.
Studenternes ruter startede i september 1943, den første fra Møn. I oktober åbnedes yderligere 4 ruter, herunder fra København. Arne Sejr var en af gruppens ledere. Han har fortalt, at ruten fra Møn bragte flere end 300 jøder over.
Hjælperen, som hed Qvist, måtte opgive og gjorde det med ordene ”Hils min mor derhjemme”, hvorefter han rakte hænderne i vejret og forsvandt. Hans lig blev fundet flere måneder senere
Nogle jøder flygtede til Sverige i kajakker. I september 1943 gik to mand ud fra Snekkersten i en kajak, det var en hjælper og en marinetelegrafist, som skulle til Sverige. Det blæste op, og bølgerne var høje. De endte begge i vandet og måtte svømme tilbage. Hjælperen, som hed Qvist, måtte opgive og gjorde det med ordene ”Hils min mor derhjemme”, hvorefter han rakte hænderne i vejret og forsvandt. Hans lig blev fundet flere måneder senere.
Gilleleje
I begyndelsen af oktober 1943 kom 5-600 jøder til Gilleleje. De skulle skjules, indtil det blev muligt at sejle dem til Sverige.
Indkvarteringen tog købmand Lassen sig af. Han var også vægter og kunne derfor bevæge sig rundt om natten. Han havde mindst 60 nøgler hængende, og dem brugte han flittigt til indlogering af jødiske flygtninge i tomme huse og sommerhuse. Andre blev indkvarteret på pensionater og hoteller i Gilleleje.
Værtsparret på Badehotellet var tyskvenlige, og dér boede tyske officerer, men på Missionshotellet, hvor det danske kystpoliti boede, kunne danske flygtninge gemmes, til det blev muligt at sejle dem til Sverige. Der var skjult jøder i sommerhuse, butikslokaler, garager, på lofter og sågar i bryggeriet.
Efter krigen blev datteren af ejeren af det tyskvenlige Strandhotel, Ruth Vagn Nielsen, anklaget for at have angivet jøderne på kirkeloftet
Flugten foregik ved enkelte lejligheder med en skonnert, f.eks. Gunnar Flyvbjergs skonnert, som den 6. oktober 1943 medbragte 187 jødiske flygtninge fra Gilleleje Havn, men ellers med fiskerbåde, som kunne gå tæt ind mod land, også uden for havnene.
I alt 1.300 jødiske flygtninge blev bragt over Sundet fra Gilleleje-området, men for over 100 jøder blev det en tragedie. Gestapo-Juhl fik held til at fange mange jøder. Den 7. oktober telegraferede Werner Best til Berlin, at 110 jøder var fanget i Gilleleje under et forsøg på at flygte til Sverige.
Hvem var forræderen?
Det stod hurtigt klart, at en stikker havde givet Gestapo-Juhl et tip om jøderne på kirkeloftet.
Mange i Gilleleje vidste, at de var der, for der skulle betydelige mængder fødevarer op til de mere end 80 jøder hver dag. Maden blev betalt af lokale og leveret af Missionshotellet.
Efter krigen blev datteren af ejeren af det tyskvenlige Strandhotel, Ruth Vagn Nielsen, anklaget for at have angivet jøderne på kirkeloftet.
Flugten sættes i system af ”Kontoret” i Lyngby
Mange jøder blev anvist af ”kontoret” i Lyngby, en stor og stærk modstandsgruppe på 120 mand under ledelse af Aage Bertelsen, lektor på Lyngby Statsskole. Han var strategen bag jødernes flugt. F.eks. blev familien Melchior af kontoret gemt hos præsten i Ørslev og senere kørt til Faxe Ladeplads, hvorfra flugten skete i en fiskerbåd. I november 1943 måtte Aage Bertelsen selv flygte til Sverige.
En overfartsrute i Helsingør, kaldet ”Helsingør Syklub”, blev i maj 1944 optrævlet, fordi besætningen på et af skibene talte over sig på et værtshus. Modstandsbevægelsen opererede frem til krigens afslutning mere ”professionelle” ruter til evakuering af jøder, frihedskæmpere, engelske flyvere mv.
”Flammen”, en ung student, var også involveret i overførslerne. I oktober 1943 deltog han i flere transporter over Øresund. Han var rødhåret. Heraf dæknavnet ”Flammen”. Han blev senere chef for Holger Danskes likvideringsgruppe.
Da Gestapo den 18. oktober 1944 jagtede ham med en stor styrke, tog han en cyankaliumpille og døde.
12 fiskere blev anholdt
I Nordsjælland var der flere hjælpere end flygtende jøder, som blev taget af Gestapo. Ingen kilder peger på, at der er fanget bare én jødisk flygtning i forbindelse med sejladserne til Sverige.
Nogle blev taget på landjorden. Andre begik selvmord, og andre druknede undervejs, mindst 22. Allerede den 5. oktober 1943 havde Gestapo anholdt 12 fiskere, som blev ført til Horserødlejren. Ved samme lejlighed konfiskeredes syv fiskefartøjer.
Der var mange redningsmænd, men vigtigst var svenskerne og George Duckwitz, der var udsendt af Berlin til ambassaden i København
En af de syv konfiskerede fiskerbåde tilhørte fisker Jonas Børgesen. Båden hed ”Astrid”. I dag står ”Astrid” i Israels Søfartsmuseum i Haifa. Båden blev i 1968, 25 år efter 1943, fragtet til Israel, hvor den i dag er et monument for de reddede jøder og deres redningsmænd. Der står et andet monument i Humlebæk, indviet af Dronning Margrethe den 5. maj 2021.
Der var mange redningsmænd, men vigtigst var svenskerne og George Duckwitz, der var udsendt af Berlin til ambassaden i København. Duckwitz advarede statsminister Hedtoft og rejste endda til Sverige for at orientere den svenske regering om de tyske planer. Det udløste, at Sveriges ambassadør i Berlin allerede den 1. oktober henvendte sig i det tyske udenrigsministerium for at meddele, at Sverige var villig til at modtage samtlige danske jøder.
Danskerne blev mødt med åbne arme i Sverige. De nyankomne fik, foruden husly, tøj og mad, en vejledning om, hvad man ikke skulle gøre. Det kunne lukke flugtruter for andre. Man skulle f.eks. ikke skrive i breve til Danmark, at vi ankom via Gilleleje, eller at det var en flink fisker fra Nivå. Noget sådant ville naturligvis blive opdaget af den tyske brevcensur.
Den 8. september havde Berlin trykket på startknappen for aktionen mod de danske jøder. Det vidste ingen danskere dengang. Man stolede på Werner Best, som adskillige gange havde sagt til udenrigsministeriets direktør, Niels Svenningsen, at de danske jøder ikke havde noget at frygte.
Læs mere om de danske jøders flugt i temaet “Oktober 1943” her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
