ØKONOMI // ANALYSE – Steg eller faldt den økonomiske ulighed som følge af covid-19-pandemien? En ny rapport fra den schweiziske bank Credit Suisse viser, at uligheden blev øget i både 2020 og i 2021, men at udviklingen gik i den modsatte retning i 2022. Men rapporten peger også på, at diskussionen om ulighed er kompleks og kan ses fra flere forskellige vinkler – også i Danmark
Falder eller stiger den økonomiske ulighed i verden? Det er et tilbagevendende spørgsmål, og selvom det tilsyneladende er enkelt, er svaret komplekst. Der er på den ene side nogle udviklingstendenser, som er nogenlunde entydige. På den anden side kan billedet også tegnes mere nuanceret og til dels afhængigt af, hvilke faktorer man fokuserer på.
Det er desuden ikke kun et teoretisk spørgsmål, som optager økonomer og andre akademikere. Politikere diskuterer økonomisk vækst og fordelingspolitik, mens alle mennesker oplever og reagerer på ændringer i deres absolutte eller relative velstand. Der er således gode grunde til at beskæftige sig med udviklingen i den økonomiske ulighed.
Det gælder ikke mindst nu, hvor verden på flere områder er ved at komme sig oven på covid-19-pandemien. Økonomien er ved at rette sig i mange lande, nedlukningerne er slut, sundhedssystemerne er ikke længere pressede i bund, og mange markeder fungerer igen som før pandemien. Situationen er dog ændret på et vigtigt område i forhold til 2019. Rusland har invaderet Ukraine.
På trods af invasionen er det alligevel muligt at give et bud på, hvad covid-19-pandemien betød for udviklingen i den globale ulighed. Det sker for eksempel i en rapport fra den schweiziske bank Credit Suisse, som hvert år ser på størrelsen og fordelingen af den samlede globale private formue.
Kortvarig øget ulighed
Rapporten viser, at covid-19-pandemien i det helt store billede førte til en forøgelse af den globale ulighed i 2020 og en opretholdelse af dette niveau i 2021. Forøgelsen af uligheden skete generelt både internt i landene og mellem landene. Men rapporten viser samtidig, at udviklingen gik i den modsatte retning i 2022. Credit Suisse konkluderer, at samlet set var den globale ulighed ved udgangen af 2022 sammenlignelig med situationen ved udgangen af 2019.
Denne udvikling var resultatet af flere forskellige modsatrettede tendenser. Først betød pandemien, at den globale økonomi skrumpede med 2,8 % i 2020. Folk mistede deres job og/eller oplevede en nedgang i deres indkomst med det resultat, at mange blev nødt til at bruge af deres opsparing og/eller stifte gæld. Den relative konsekvens var størst for folk med en begrænset formue, og resultatet blev, at uligheden steg.
I 2021 og 2022 gik bevægelsen imidlertid i den modsatte retning. Først gik økonomien generelt bedre, hvilket skabte flere jobs, men da inflationen og renten steg i 2022, gik væksten lidt ned igen. Det førte også til, at aktiekurserne faldt.
Generelt har de mest velhavende personer en større del af deres formue i finansielle aktiver, mens mindre velhavende personer har en større del af deres formue i ikke-finansielle aktiver som for eksempel fast ejendom. Det betød, at uligheden faldt i 2022, og at det var en udvikling, som var relativt mest favorabel for personer med en vis formue i fast ejendom, på bekostningen af både de mest og de mindst velhavende.
Credit Suisse siger dog, at det ikke er sikkert, at denne tendens fortsætter. En højere rente vil typisk betyde, at boligpriserne falder på sigt, og relativt set er det en mindre ulempe for de mest velhavende.
Credit Suisse vurderer, at i det helt store billede var uligheden ved udgangen af 2022 sammenlignelig med situationen ved udgangen af 2019. Covid-19-pandemien ser dermed ud til kun at have været et forholdsvist kortvarigt afbræk i den udvikling, som har fundet sted siden årtusindeskiftet. Her er den globale ulighed mindsket betydeligt, når man ser det på én måde. Men udviklingen er mere mudret, når man ser den på en anden måde.
Tilbage på hvilket spor?
Formueuligheden er mindsket betydeligt siden år 2000, når man ser på det i den globale målestok: Det er først og fremmest på grund af den økonomiske udvikling i Kina og Indien. De to landes enorme andel af den globale befolkning betyder, at udviklingen her har en meget kraftig betydning for den gennemsnitlige globale udvikling.
Hundredvis af millioner af kinesere og indere har i de seneste 20 år oplevet en formueudvikling, som har flyttet dem op i den globale middelklasse. Stærkest er det gået i Kina, hvor den gennemsnitlige private formue i gennemsnit voksede med imponerende 14 % om året mellem 2000 og 2022 og nu er på godt og vel 75.000 amerikanske dollars.
Den gennemsnitlige private formue i Indien voksede med respektable 8,7 % om året i den samme periode, men kunne altså ikke holde trit med udviklingen i Kina. Udgangspunktet var også lidt lavere i Indien, så indernes gennemsnitlige private formue er i 2022 på 16.500 amerikanske dollars.
Rapporten viser, at udviklingen i Kina og Indien har været stærkt medvirkende til, at den globale medianformue siden år 2000 er vokset cirka dobbelt så hurtigt som den globale gennemsnitlige formue. Den globale formueulighed er dermed mindsket kraftigt. Men, og det er en vigtig del af billedet, det skyldes altså især, at Kina og Indien er kommet meget tættere på den vestlige verdens niveau.
På trods af formueudligningen er der imidlertid fortsat en enorm forskel mellem verdens rige og fattige. Credit Suisse konstaterer således, at de fattigste 50 % af den globale befolkning besidder mindre end 1 % af den globale private formue. Det står i stærk kontrast til, at klodens 10 % rigeste tilsammen besidder 81 % af den globale private formue, og selv i toppen er fordelingen skæv. Klodens 1 % rigeste er alene gode for 45 % af verdens private formuer.
Interessant nok har udviklingen ikke været ens i de to mest velhavende grupper i de seneste år. Begge de to gruppers andel af den samlede globale formue faldt mellem 2000 og 2008, men herefter skiltes vejene. De 10 % rigestes andel fortsatte med at falde frem til i dag, men den 1 % rigestes andel steg igen om end til et lavere niveau end i 2000. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks, men rapporten giver et svar på, hvordan det kan lade sig gøre.
På den ene side er den globale ulighed blevet mindre siden år 2000, fordi forskellen mellem verdens landes rigdom er mindsket. Det er især Kina og Indien, som har drevet den proces.
Mens indkomstuligheden er lav i de nordiske lande, så er det ikke tilfældet for formueuligheden. Den er endda vokset en lille smule fra 2019 til 2022
På den anden side er der i mange lande sket en forøgelse af den interne ulighed siden år 2000. Det er for eksempel sket i så forskellige lande som USA, Italien, Brasilien og Australien. Men det er også sket i Kina og Indien.
Det vil sige, at i det store billede er den globale ulighed mindsket i det 21. århundrede, og det er i høj grad drevet af udviklingen i Indien og især Kina. Det har dog ikke forhindret, at den rigeste 1 % af den globale befolkning samtidig har øget deres andel af den globale formue.
Der er cirka 60 millioner medlemmer i denne gruppe på verdensplan, og man skal være god for cirka 1,1 mio. US$ for at løse medlemskab til denne eksklusive klub. Der er cirka 320.000 medlemmer i Danmark, mens halvdelen af Danmarks voksne befolkning er blandt de 10 % med den største private formue i verden.
Hvordan gik det uligheden i Danmark?
Når der diskuteres fordelingspolitik i Danmark, er der som oftest fokus på emner som løn, indkomstskat og offentlige ydelser. Skal sygeplejersker og andre offentligt ansatte have mere i løn, skal topskatten sættes ned eller op, er de offentlige ydelser for små eller for store, og hvordan skal velfærdsstaten finansieres fremover?
Det vil sige, at debatten i høj grad er fokuseret på spørgsmålet om lighed/ulighed i indkomst. Til gengæld fylder debatten om formuefordelingen meget mindre i den politiske debat.
Med halvdelen af den voksne befolkning blandt de 10 % rigeste i verden ligger Danmark meget højt placeret på Credit Suisses liste over lande med de største private formuer. Den gennemsnitlige private formue pr. voksen dansker er således på 410.000 amerikanske dollars, og medianformuen er på 186.000 amerikanske dollars. Det placerer i begge tilfælde Danmark som nummer fem på listen over lande med de største private formuer pr. voksen, når man udelukker småstater som Lichtenstein og Monaco.
Ligesom i resten af verden er formuerne imidlertid ikke lige fordelt. De 1 % mest velhavende voksne danskere ejer således godt 23 % af den samlede private formue. Det svarer til niveauet i lande som Finland, Østrig, Schweiz, Storbritannien og Frankrig. Det er dog stadigvæk noget mindre, end tilfældet er i Tyskland, USA og Sverige, hvor den 1 % mest velhavende del af befolkningen ejer henholdsvis 30 %, 34 % og 36 % af den samlede private formue i landet.
Credit Suisse konkluderer på den baggrund, at mens indkomstuligheden er lav i de nordiske lande, så er det ikke tilfældet for formueuligheden. Den er endda vokset en lille smule fra 2019 til 2022.
Men diskussionen om ulighed slutter ikke her. Indkomstuligheden er vokset løbende i Danmark i de senere år og er nu på sit højeste niveau siden målingerne startede i 1987
Rapporten fra Credit Suisse indeholder ikke oplysninger om Danmark fra før 2019, men hvis man vil se på udviklingen siden årtusindeskiftet, kan man finde disse data i den såkaldte World Inequality Database.
De viser, at formueuligheden i Danmark har været faldende siden år 2000, hvilket altså er det modsatte af det, som er sket i for eksempel USA. Data viser imidlertid også, at det er sket på bagkant at en stærkt stigende formueulighed i perioden fra slutningen af 1980’erne frem til år 2000, så uligheden er større nu end i midten af 1980’erne. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at også indkomstuligheden er steget jævnt fra 1987 til den seneste opgørelse i 2021 og nu er på det højeste niveau i perioden.
Tvetydigt om uligheden falder på den lange bane
Rapporten fra Credit Suisse viser, at formueuligheden ikke ser ud til at være ændret markant som konsekvens af pandemien. Covid-19-pandemien øgede ganske vist den globale formueulighed i 2020 og 2021 men ved udgangen af 2022 uligheden tilbage på et niveau, der svarer til slutningen af 2019.
De 1 % mest velhavende af verdens befolkning ejer fortsat næsten 50 % af verdens private formuer, men ikke desto mindre er det den mindste ulighed, der er registreret siden år 2000.
Men rapporten viser samtidig, at selvom den globale formueulighed er mindsket i de sidste 20 år, så er det ikke nødvendigvis sket internt i de enkelte lande. I Indien, Kina og USA er formueuligheden således vokset.
I Danmark er den mindsket i den samme periode, men forud var gået en periode på 15 år, med en kraftigt øget formueulighed. Samtidig er indkomstuligheden steget jævnt i de sidste 35 år og er nu på det højeste niveau siden 1987. Der er derfor fortsat gode grunde til at diskutere ulighed – både i befolkningen og blandt økonomerne og politikerne.
Men diskussionen om ulighed slutter ikke her. Indkomstuligheden er vokset løbende i Danmark i de senere år og er nu på sit højeste niveau, siden målingerne startede i 1987.
Faktaboks
- Formueulighed bliver normalt analyseret ud fra to synsvinkler. For det første hvor stor afstanden er mellem de mest velhavende og gennemsnittet. For det andet, hvor stor afstanden er mellem gennemsnittet og de fattigste
- Den gennemsnitlige formue pr. voksen i et land beregnes som den samlede private formue divideret med antallet af voksne
- Medianformuen er der beløb, hvor den ene halvdel af den voksne befolkning har en mindre formue end det beløb og den anden halvdel har en større formue. Medianformuen er i praksis altid lavere end den gennemsnitlige formue i et land.
- De private husholdningernes formue består af tre komponenter: Finansielle aktiver, ikke-finansielle aktiver og gæld.
- Credit Suisse opgør de private husholdningers formue i amerikanske dollars. Det betyder, at svingninger i dollarkursen i forhold til andre valutaer påvirker opgørelsen over folks formue. Hvis man havde en formue på 1 million kroner ved udgangen af 2021, ville det svare til en formue på 152.900 US$. Hvis formuen også var 1 million kroner ved udgangen af 2022, ville formuen nu være på 143.900 amerikanske dollars.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
