POV BUSINESS // KLUMME – Inflationen tordner i vejret og din indkøbskurv stiger i pris. Blandt samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste land, der ikke har lav moms på ’dit daglige brød’. Afgifter vender den tunge ende nedad. En sænkning af momsen på dagligvarerne i din indkøbskurv vil gøre det nemmere for de laveste indkomster at spise sig mætte hver dag, når inflationen blæser økonomien omkuld. Læs Ann Lehmann Erichsens tanker om fødevaremoms og opsang til politikerne.
Opdateret 29. marts, 2022, kl. 13.25 med præcisering af tal fra Dansk Statistik.
I Sverige har de samme moms som os på 25 pct., altså bare ikke på den mad og den mælk de køber i supermarkedet eller hos købmanden. Der ligger momsen kun på 12 pct.
I Tyskland ligger normalmomsen på 19 pct. og fødevaremomsen på 7 pct. Sådan kunne jeg blive ved med at remse momssatser fra hele EU (og Norge) op. Men tro mig, fødevarer er ikke brandbeskattede andre steder end i Danmark.
Er danske politikere mere tonedøve end politikerne i resten af Europa?
Politikere i alle lande freder det daglige brød, så det ikke er endnu en malkeko for statskassen. Og de gør det også, fordi dem med lav indkomst skal kunne spise sig mætte.
Altså undtagen i Danmark, hvor momsen som bekendt er høj og ligger på en standardsats på 25 pct. og også på indholdet i din indkøbskurv. Så det er ikke så mærkeligt, Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU.
Er danske politikere mere tonedøve end politikerne i resten af Europa?
Skatteministeriet hælder altid lav fødevaremoms ned ad brættet
Skatteministeriet har i tidens løb skrevet et par notater om differentieret moms, altså normal moms på varer og lavere moms på fødevarer, og de kommer altid frem til, at det ikke rigtig duer.
Når skatteministeriet hælder den lave fødevaremoms ned ad brættet, så skyldes det bl.a., at de har en udgiftsneutral tilgang til stoffet.
Moms er politik. Moms er også fødevarepolitik
Skal vi lempe på fødevaremomsen, så skal normalsatsen på andre varer og tjenester en tak op. Men deres præmis er jo gal. Det er dog ingen naturlov, at man skal have en udgiftsneutral tilgang til en momsændring. Man må balancere statsbudgettet anderledes. Moms er politik. Moms er også fødevarepolitik.
Afgifter vender den tunge ende nedad
Afgifter vender normalt den tunge ende nedad. Det vil sige, at en familie med lav løn betaler en højere andel af sin indkomst i afgift end en familie med høj indkomst.
Når man regner i procenter, ser det ikke så slemt ud, eftersom mad og drikke kun lægger beslag på i gennemsnit ca. 12 kroner for hver 100 kr., man får udbetalt efter skat, svarende til 12 pct. af rådighedsbeløbet. Mere hos lavindkomstgrupper og mindre hos de velhavende.
Beløbsmæssigt betyder en reduceret madmoms noget mere end den varmecheck, der lander senere på året hos trængte gasvarmekunder
Ser vi i stedet på regnestykket i kroner, kan den lave moms på fødevarer være den hånd under privatøkonomien, der bærer mange igennem det kommende år eller flere, hvor inflationen hærger privatøkonomien som en steppebrand.
Regnestykket viser, hvor meget den dyre fødevaremoms koster dig
Sænker man fødevaremomsen i Danmark til det svenske niveau på 12 pct., ser regnestykket således ud. Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig husstand 41.647 kr. om året på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i 2020-tal i Region Hovedstaden.
Lå fødevaremomsen på 12 pct., var mad- og drikkeudgiften kun på 37.315 kr.
(Kantinemad, take-away og reataurantbesøg kommer oven i).
Den sparede madmoms svarer således til 10,4 pct. af det samlede madbudget. Omsat til kroner er det hele 4.331 kr., som ville være sparet i moms svarende til 361 kr. hver måned.
I en tid, hvor der nu tales om hjælpepakker til trængte, må man skifte de gode råd ud med politik og i stedet tænke langsigtet og fødevarepolitisk. Sæt fødevaremomsen ned og fred de øvrige momssatser. Det er mit råd til politikerne.
Beløbsmæssigt betyder en reduceret madmoms noget mere end den varmecheck, der lander senere på året hos trængte gasvarmekunder.
For tiden kan man ikke åbne en avis uden at læse mange madrelaterede spareråd fra eksperter. Men jeg synes, det er at tale lidt ned til folk. For når det gælder madbudgettet, så er det noget, danskerne allerede er særdeles opmærksomme på. De sparer allerede, hvor de kan.
Siden finanskrisen ramte os i september 2008, har et stigende antal danskere skiftet supermarkedet ud med discountmarkeder for at dæmme op for de stigende fødevarepriser, vi også havde i tiden efter finanskrisen – dog af andre årsager end nu. Så flertallet handler allerede de billigste steder. Folk med lav indkomst passer også allerede på med, hvad de hælder i indkøbskurven. De kan heller ikke bruge de ’gode’ råd om at undgå madspild til noget.
I en tid, hvor der nu tales om hjælpepakker til trængte, må man skifte de gode råd ud med politik og i stedet tænke langsigtet og fødevarepolitisk. Sæt fødevaremomsen ned og fred de øvrige momssatser. Det er mit råd til politikerne.
Læs flere klummer om privatøkonomi af Ann Lehmann Erichsen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
