POLITIK // ANALYSE – DF skal være et blåt parti. Slut med at være skabssocialdemokrater og spænde ben for borgerlige partier, lyder de nye toner fra Morten Messerschmidt. Det vakte jubel blandt de tilbageværende blå partier, fx hos den konservative Søren Pape, der ellers ikke har meget at glæde sig over for tiden.
Endelig, fristes man til at sige. Endelig var der noget at glæde sig over i den tilbageværende rest af blå blok, da Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, i weekenden meldte ud om topskatten.
Nyheden var, at DF nu sagtens vil kunne acceptere lettelser i topskatten. Egentlig ikke rigtigt nogen nyhed, for det har Morten Messerschmidt sagt talrige gange før, men forskellen er blot, at han denne gang ikke fik hovedet banket ned i maven af en DF’er højere oppe i hierarkiet.
For en sådan findes som bekendt ikke længere. Morten Messerschmidt overtog formandsposten i januar 2022 efter en stormfuld periode med magtkampe og massive udvandringer, og efter nu godt og vel halvandet år på formandsposten, et folketingsvalg og en frifindelse senere er han ved at sætte sit personlige præg på Dansk Folkeparti.
DF skal være et blåt parti. Punktum. Slut med at være skabssocialdemokrater og spænde ben for borgerlige partier, lyder de nye toner. Ikke så underligt, at Messerschmidts udmeldinger vakte jubel blandt de tilbageværende blå partier, som fx hos den konservative Søren Pape, der ellers ikke har meget at glæde sig over for tiden.
Thulesens strategi lagt i graven
Messerschmidts forgængere, Kristian Thulesen Dahl og partistifteren, Pia Kjærsgaard, havde en klar strategi om at være partiet for den lille mand og heri lå det, at DF skulle være højrefløjens socialdemokrater.
Onde tunger yndede i gamle dage at kalde DF for “Socialdemokratiet tilsat racisme”, og uanset at den juridiske præcision i denne spydighed kan diskuteres, var det en betegnelse, som gennem mange år ikke skadede DF, men tværtimod bidrog til at opbygge partiet og placere det lige der, hvor partiets strateger ønskede, det skulle ligge i vælgernes bevidsthed.
DF glemmer og tilgiver aldrig deres kritikere, hvilket betød, at Bendtsens krav om topskattelettelser blev afvist gang på gang
Poul Nyrup Rasmussens “stuerene bliver I aldrig” var tænkt som en smart bemærkning, der kom fra hjertet, men uden tanke på, at man i politik kommer længere ved at bruge hjernen.
Poul Nyrup Rasmussen skød sig selv i foden, for hvis der er noget, som DF har været dygtige til siden stiftelsen i 1995, er det at ynke. At spille paria og forfulgt af alle andre på trods af, at DF’s topfolk på de indre christiansborgske linjer har været de værste til at se sig sure på andre partier og personer for derefter at gøre det politiske liv så surt som muligt for de pågældende.
Konservative fik kærligheden at føle
Det fik De Konservative i den grad at føle op gennem 00’erne. De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, havde i 1999 holdt en ikke særlig gennemtænkt landsrådstale, hvor han fik sagt, at DF kunne få lov til at stemme for den politik, som en kommende blå regering fremlagde, men indflydelse ville Pia Kjærsgaard ikke få.
Dumt sagt af Bendt Bendtsen, som fik kærligheden at føle, da DF efterfølgende lod ham gå otte års bodsgang som vicestatsminister i VK-regeringen og desuden trak ministerstolen væk under daværende fødevareminister Lars Barfoed i 2006.
DF glemmer og tilgiver aldrig deres kritikere, hvilket betød, at Bendtsens krav om topskattelettelser blev afvist gang på gang.
Så kunne de lære det, de fine konservative. Man kommer ikke ustraffet fra at genere DF.
Hævnen mod Anders Samuelsen
Samme omgang fik Liberal Alliance i VLAK-regeringen fra 2016-2019, hvilket i virkeligheden var det, som udstillede blå bloks dysfunktionalitet, og som i første omgang kostede dem regeringsposten i 2019. Siden skabte det grobunden for den nuværende SVM-regering, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, netop har vendt ryggen til de blå partier med sit Olsen Banden-citat:
“Vi skal ikke hjem. Vi skal videre.”
DF’s nye formand, Kristian Thulesen Dahl, mente, som støtteparti til VLAK, at DF havde strakt sig meget langt og accepteret lettelser på dyre biler under forhandlingerne om registreringsafgiften, hvilket i den grad var en appelsin i LA’s og Anders Samuelsens turban.
Dansk politik var omdannet til et cirkus, og DF havde behændigt udstillet Anders Samuelsen som klovnen. Missionen var fuldbyrdet, hvis man altså lige ser bort fra, at DF’s illoyalitet over for den blå regering også førte til partiets egen nedsmeltning
LA undlod da heller ikke at fejre sin sejr. For rullende kameraer lod LA champagnepropperne springe og glemte den gældende dyd på Christiansborg om at være ydmyg i sejrens stund.
Kristian Thulesen Dahl følte, at de liberale løver i LA lod hånt om DF, som gennem 20 år havde slået sig op som et parti for den lille mand og dermed også for den lille bil. Nu skulle Thulesen så til at forklare, hvorfor han var gået med til at gøre Lamborghinier billigere. Den kattepine skulle LA ikke slippe ustraffet fra.
DF’s hævn blev dets egen skæbne
Anders Samuelsen havde presset sig ind i regeringen med et krav om, at topskatten skulle lettes med 5 pct. Ikke gennem den sædvanlige fikumdik med at hæve topskattegrænsen, men ved for første gang at sænke selve topskatteprocenten fra 15 til 10 pct. Det kunne man stole på. “Se blot på mine stålsatte øjne.”
Som de fleste nok husker, toppede LA’s desperation med finansordfører Joachim B. Olsens ultimative krav om skattelettelser eller nej til finansloven. Derefter blev det én lang ydmygelse af LA.
Dansk politik var omdannet til et cirkus, og DF havde behændigt udstillet Anders Samuelsen som klovnen. Missionen var fuldbyrdet, hvis man altså lige ser bort fra, at DF’s illoyalitet over for den blå regering også førte til partiets egen nedsmeltning ved valget i 2019 og senere Kristian Thulesen Dahls afgang som formand, hans farvel til politik og udvandring af topnavne til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne i 2022.
DF’s hævngerrighed blev dets egen skæbne.
Nye boller på suppen med Messerschmidt
Men nu er der nye boller på suppen, må man forstå på Morten Messerschmidt. Kristian Thulesen Dahl er fortid, og det samme er det at løbe rundt og lege socialdemokrater.
DF ligger i øjeblikket på beskedne 2,8 pct. i Voxmeter. Det er klemt inde på højrefløjen mellem Støjberg og Vermund. Mens førstnævnte stille og roligt er ved at opbygge et velsmurt partiapparat, smuldrer det for Nye Borgerlige og Vermund.
Hun kommer til at kæmpe en overlevelseskamp ved næste folketingsvalg.
Med Messerschmidts skattemelding vil han i første omgang kunne appellere til Vermunds segment. Liberale antimuslimer. Her ligger der 3,7 pct. fra sidste valg at slås om. Ikke meget, men lidt har også ret, når man ikke selv har lettet siden valget.
Messerschmidt klarede med nød og næppe skærene ved sidste folketingsvalg, der gav DF beskedne 2,6 pct. Så han må fiske, hvor han kan for ikke at skulle ende i en overlevelseskamp igen. DF får dog næppe fingrene i alle Vermunds vælgere, men chancen for at få en god bid af kagen er bestemt forbedret, efter at topskatte-forhindringen er ryddet af vejen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
