ARBEJDSMILJØ // KRONIK – Sagen om giftigt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat viser farerne ved en ledelse, der ignorerer medarbejdernes advarsler. Når ledelsen ikke lytter, kan interne problemer eksplodere i offentligheden og skade hele organisationen. Men hvordan kan ledere skabe en kultur, hvor medarbejdernes stemmer bliver hørt i tide?
Er der én ting, vi kan lære af historien om giftigt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat, så er det, hvor vigtigt det er at lytte til medarbejderne – og at gøre det i tide. For hvis ledelsen ikke vil lægge øre til deres bekymringer, bliver det os, der må lægge øre til dem gennem de landsdækkende medier.
Moderaternes situation viser tydeligt, hvordan en manglende lydhørhed over for medarbejdernes trivsel kan eskalere til offentlig konflikt og skade organisationens omdømme. Det var en påmindelse om, at interne problemer, hvis de ikke håndteres korrekt, hurtigt kan blive offentlige – og at det har en pris.
Hvis ledelsen derimod handler proaktivt og lytter til medarbejdernes stemmer i tide, kan mange af disse problemer løses internt, hvilket ikke kun styrker arbejdspladsen, men også tilliden til organisationen som helhed.
I en tid, hvor arbejdsglæde og trivsel er på dagsordenen som aldrig før, bliver en åben og inkluderende kommunikation ikke blot ønskværdig – den bliver en nødvendighed.
Arbejdsmiljø kræver dygtig og vedholdende ledelse
Det psykiske arbejdsmiljø er ikke længere blot et perifert anliggende, som hører til de ”bløde” HR-funktioner. Det er blevet et afgørende element i den strategiske ledelse af moderne organisationer.
Den traditionelle opdeling mellem økonomisk styring og medarbejdernes trivsel smuldrer, når man ser på de faktiske konsekvenser af dårlig trivsel på arbejdspladsen. Øget sygefravær, høj personaleomsætning, nedsat produktivitet og øgede fejlprocenter er direkte forbundet med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Alligevel ser vi stadig ledelser, der tøver med at tage disse problemstillinger alvorligt. De siger måske alt det rigtige, men ofte på det forkerte tidspunkt og med den forkerte handling.
Denne manglende lydhørhed peger på et centralt spørgsmål: Hvordan kan ledelsen opretholde en effektiv styring af organisationen, hvis de ignorerer de psykologiske og emotionelle realiteter, deres medarbejdere står over for? Det psykiske arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, der kræver både dygtighed og vedholdenhed fra ledelsens side, men det kræver først og fremmest, at ledelsen anerkender det som en kritisk strategisk faktor.
Fra symptom til årsag
Når man ser på de underliggende årsager til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, peger mange undersøgelser på arbejdspladskulturen som den vigtigste enkeltstående faktor: En kultur, der prioriterer præstation frem for trivsel, og hvor medarbejdernes stemmer ikke bliver hørt, risikerer at skabe et giftigt miljø. Dette er ikke kun et spørgsmål om individuelt ubehag, men en systemisk svaghed, der kan undergrave organisationens samlede performance.
At ignorere det psykiske arbejdsmiljø er som at ignorere fundamentet under en bygning.
Når stress, udbrændthed og konflikter får lov at akkumulere, svækkes hele strukturen. Uden en stærk kultur, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om trivsel, kan selv den mest succesfulde organisation risikere at bryde sammen under presset.
Der er en stigende tendens til, at medarbejdere, der oplever, at deres stemmer ikke bliver hørt internt, i stigende grad vælger at bringe deres frustrationer ud i det offentlige rum
I den moderne organisation er det ikke nok, at ledelsen blot reagerer på konkrete klager, når de opstår. Proaktivitet og engagement i at opbygge en stærk, sund kultur er nøglen til at sikre langvarig succes.
Medarbejdere, der føler sig set og hørt, er mere tilbøjelige til at blive på arbejdspladsen, levere højere kvalitet og skabe innovation. Her kommer en åben dialog, gennemsigtighed og fælles ansvar i spil.
Ledelsens dobbeltrolle
Når man taler om ledelsens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, mødes man ofte af en økonomisk modargumentation: Tiden og ressourcerne til at adressere trivsel bliver set som en tidslig udgift frem for en medmenneskelig investering. Dette afspejler en dybereliggende misforståelse af sammenhængen mellem trivsel og organisationens bundlinje.
Flere studier viser, at arbejdspladser med en stærk trivselskultur ikke alene har færre sygemeldinger, men også øget produktivitet og et lavere niveau af stressrelaterede konflikter. Den økonomiske gevinst ved at sikre trivsel på arbejdspladsen er altså ikke en teoretisk påstand, men en reel forretningsstrategisk fordel.
Det handler ikke om at vælge mellem profit eller trivsel – det handler om at forstå, at de to elementer er gensidigt afhængige.
Ledelsen må dermed træde ind i en dobbeltrolle, hvor de ikke blot sikrer organisationens økonomiske bæredygtighed, men også dens menneskelige bæredygtighed. Trivsel og økonomisk overskud går hånd i hånd, og i en tid, hvor arbejdslivet bliver mere og mere præget af kompleksitet og konstante forandringer, bliver det ledelsens opgave at balancere de to størrelser.
Når lederne ignorerer advarsler
Der er en stigende tendens til, at medarbejdere, der oplever, at deres stemmer ikke bliver hørt internt, i stigende grad vælger at bringe deres frustrationer ud i det offentlige rum. Dette kan være gennem medierne, fagforeninger eller sociale platforme, hvor interne konflikter pludselig bliver til offentlige sager.
Historien om Moderaterne er blot et eksempel på, hvad der sker, når ledelsen vælger at ignorere advarslerne fra medarbejderne. Ledere skal altså ikke blive fortørnede over, at medarbejderne bringer deres frustrationer ud i det offentlige rum, for det er et symptom på ledelsens manglende lydhørhed – og dermed er det lederne selv, der er smittebærere af problemet.
Ledelsen må forstå, at trivsel ikke er et marginalt emne – det er kernen i organisationens succes
Dette peger på en væsentlig problemstilling: Hvis organisationer ikke formår at skabe en åben og tillidsfuld dialog med deres ansatte, risikerer de at miste kontrollen over deres egen fortælling. Offentlig eksponering kan føre til ødelæggende omdømmeskader, som det kan tage år at rette op på. Dermed bliver det ikke blot et spørgsmål om intern trivsel, men om organisationens offentlige ansigt og dens evne til at tiltrække talent og opretholde legitimitet i omverdenens øjne.
Lyt i tide!
At sikre en effektiv ledelse i den moderne organisation betyder, at man konstant skal navigere mellem de produktive krav og medarbejdernes trivsel. Men ledelsen må forstå, at trivsel ikke er et marginalt emne – det er kernen i organisationens succes. En ledelse, der ignorerer advarsler om et dårligt psykisk arbejdsmiljø, risikerer at stå over for langt større problemer på sigt – både i form af økonomiske tab, tab af talent og omdømmeskader.
Fremtidens succesfulde arbejdspladser vil være dem, hvor medarbejdernes stemmer bliver hørt, og hvor trivsel er en integreret del af organisationens kultur og strategi. At lytte i tide, handle proaktivt og skabe et rum for åben dialog er ikke blot en opgave for HR-afdelingen. Det er ledelsens vigtigste ansvar – og det er en nødvendighed for enhver organisation, der ønsker at overleve og trives i fremtiden.
Læs mere om arbejdsmiljø af Thomas Milsted her.
Læs også Frank Korsholms politiske analyse “Moderaternes skæbne afhænger af Jeppe Søes hævntørst” her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
