POLITIK // KOMMENTAR – Selvom socialliberale ideer som tryghed, regulering og fælles løsninger igen præger dansk politik, har Danmarks klassiske socialliberale parti mistet grebet om midten. Hvorfor har Det Radikale Venstre så svært ved at holde på midtervælgerne – og hvad siger det om midtens rolle i dansk politik i dag?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis man udelukkende kigger på meningsmålinger, kunne man få det indtryk, at socialliberalismen er på vej ud af dansk politik. Dens selvudråbte partipolitiske bannerfører, Det Radikale Venstre, balancerer på omkring fem procent og kæmper fortsat for sin politiske relevans.
Men paradokset er åbenlyst: Aldrig før har socialliberale idéer fyldt så meget i dansk politik. Spørgsmålet er derfor ikke, om socialliberalismen er død – men hvorfor dens klassiske parti har så svært ved at leve?
Det Radikale Venstre har historisk haft sin magt i midten af dansk politik. Som tungen på vægtskålen og som garant for brede forlig. Men midterpositionen er i dag svær at forklare og endnu sværere at sælge i en politisk kultur, der belønner klare fjendebilleder og hurtige svar. Med en medialiseret offentlighed er der et pres for, at alt skal kunne forklares på 30 sekunder.
Dilemmaet er, at socialliberalismen er nuanceret, kompromissøgende og kompleks. Den kræver forklaring – og forklaringer taber ofte til slagord. Så når politik reduceres til kamp mellem yderfløje, bliver midten usynlig.
Midtens kommunikationsproblem
Kritikken har ofte været, at et parti som det Radikale var mere optaget af at samarbejde end af at fortælle, hvad de egentlig ville samarbejde om. Det synes som om, at Radikale Venstre til tider har undgået skarpe formuleringer for ikke at støde potentielle samarbejdspartnere fra sig og dermed risikeret at lukke døre. Resultatet har været en politisk fortælling uden konturer – og et parti, som mange vælgere har haft svært ved at placere.
Socialliberalismen var en politisk modholdning til konservatismen, der forsvarede kirkens magt, overklassens privilegier, militærets rolle og en snæver nationalromantisk kulturforståelse
Moderaterne er i denne sammenhæng et interessant tilfælde. Partiet har intet tydeligt idépolitisk fundament, men formåede alligevel ved Folketingsvalget i 2022 at samle mange midtervælgere. Det peger på, at efterspørgslen efter socialliberal politik stadig er der – men at efterspørgslen efter socialliberal retorik er begrænset.
Prisen for at vælte en regering
Samtidig har forholdet mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet længe været belastet. Margrethe Vestagers firkantede økonomiske styring under Thorning-regeringen og Sofie Carsten Nielsens beslutning om at vælte Mette Frederiksens regering i 2022, som flere så som et veleksekveret selvmål, har efterladt dybe spor.
Når Radikale efterfølgende takkede nej til regeringsdeltagelse, må man formode, at billedet af et vanskeligt og noget uberegneligt samarbejdsparti blev cementeret.
På samme tid vinder populistiske partier frem på både højre- og venstrefløjen, der tilbyder simple løsninger på komplekse problemer – og gør det i et sprog, der er let at forstå. I en tid præget af krig, klimakrise, pandemi og økonomisk usikkerhed efterspørger mange vælgere klarhed og handlekraft. Her fremstår socialliberalismens balancerede argumenter ofte som tøvende.
Da ’radikal’ skiftede betydning
I den offentlige debat er det ikke nogen hemmelighed, at ordet ”radikal” i nogle sammenhænge bruges som en vittighed. Et synonym for vaklen, slingrekurs og politisk ubeslutsomhed.
At være radikal betød oprindeligt at ville gå til roden af problemerne og gennemføre grundlæggende reformer. Ordet radikal stammer fra det latinske radix – rod.
Socialliberalismen er altså ikke død. Den er snarere blevet hjemløs
Socialliberalismen var en politisk modholdning til konservatismen, der forsvarede kirkens magt, overklassens privilegier, militærets rolle og en snæver nationalromantisk kulturforståelse.
Socialliberalismen voksede således frem som et opgør med både konservatisme og rendyrket liberalisme. Frihed var ikke blot frihed fra staten, men også frihed til at leve et værdigt liv. Derfor skulle staten regulere markedet, bekæmpe fattigdom og sikre sociale rettigheder. Det var liberalisme med socialt ansvar – en balance mellem marked og fællesskab.
Da socialliberalismen blev alles eje
Netop denne balance er socialliberalismens styrke. Men det er også dens problem. I dag er det svært at finde et dansk parti, der ikke i en eller anden form bekender sig til netop denne politiske opskrift. Socialdemokratiet, SF, Venstre og Moderaterne bygger alle – i praksis – på socialliberale grundantagelser; markedsøkonomi kombineret med velfærdsstat og frihed kombineret med regulering. Socialliberalismen har sejret – og dermed gjort sig selv politisk overflødig som særskilt brand.
Historien viser, at der findes et socialliberalt vælgergrundlag. Under ungdomsoprøret i 1968 fik Det Radikale Venstre 15 procent af stemmerne, og Hilmar Baunsgaard blev statsminister. I dag er partiet reduceret til en tredjedel af den opbakning. Så meget tyder på, at vælgerne ikke er forsvundet – de har blot fundet andre adresser. Socialdemokratiet, SF og Moderaterne har i vid udstrækning overtaget de socialliberale vælgere.
En hjemløs midte
Måske er dommen over socialliberalismen forhastet. Historikeren Michael Böss peger på, at vi bevæger os ind i en socialliberal renæssance. Efter årtiers neoliberal tro på markedets selvregulering har de seneste kriser vist, at staten er uundværlig. Tryghed, regulering og fælles løsninger er igen blevet politiske nøgleord.
Socialliberalismen er altså ikke død. Den er snarere blevet hjemløs. Dens idéer lever videre – men dens klassiske parti har mistet monopolet på dem. Spørgsmålet er derfor ikke, om der findes vælgere på midten, men hvem der formår at samle dem, tale til dem og give dem en tydelig politisk retning i en tid, hvor nuancer er svære at sælge – men måske mere nødvendige end nogensinde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og