Kvindelige ledere om skjulte overgreb: Det sjove er alvor for halvdelen af os

af i Arbejdsmarked/Karriere/POV Business

POV BUSINESS // ARBEJDSMARKED – En gruppe kvindelige ledere drøftede den mulige overskrift til nærværende artikel: ”Skal kvinder barbere deres ben for at blive accepteret i bestyrelser?” En gjorde kaste-op-bevægelsen. En fortalte om en kvindelig leder, der bar så megen makeup, at hun hele tiden måtte forklare sig for at blive taget seriøst. Og så var der hende, der kunne sin #KuToo, den japanske frihedsbevægelse mod uniformeringen i højhælede sko, som er startet i januar af Yumi Ishikawa, 32-årig skuespiller, skribent og bedemand. De kvindelige ledere rammes ud over skjulte overgreb også af forventningens pres, der er det største,” konstaterer Peter Horn med udgangspunkt i Søren Kierkegaards kendte udsagn.  

Det er svært at være, og det er måske ekstra svært at være kvinde. I hvert fald ifølge mange kvinder, der har valgt vejen ind i ledelse og bestyrelser, som kæmper hårde kampe med mænd, medsøstre og ikke mindst med sig selv om deres personlige brand.

Kampene udkæmpes både på det intellektuelle niveau og gennem det fysiske udtryk.

Det intellektuelle handler ikke blot om at skabe tankemæssig respekt for løsninger i en direktion eller bestyrelse. Det handler også om at forstå og blive forstået i afkodningen af de signaler, som placerer mænd i én grøft og kvinder i en anden.

F.eks. synes de fleste af de mænd, jeg har vist denne video med Deana Carter, ”Did I shave my legs for this”, at den er et godt eksempel på amerikansk country & western humor med den karakteristiske, underspillede ironi.

Jeg mailede derfor videoen til en god veninde, der kan være rigtig skarp og fik dette tilbage: ”Forudsigelig. Kedelig. Og rimelig urealistisk med hans adfærd. Hvorfor skulle hun blive – han er ikke engang pæn, som kunne være den eneste tilbageværende årsag, da charmen, empatien og intelligensen ikke presser på.”

Når man i den ubevidste mandekultur morer sig over et andet køns ulykke, skal det gå galt. Så står man til kolde, mentale afvaskninger

Ok, så føler man sig lidt som i stormagasinets afdeling for kolde, mentale afvaskninger.

Så havde den alligevel sneget sig ind, den ubevidste mandekultur.

Faktisk var hele situationen jo ikke morsom: Der stod den stakkels mor, nedslidt efter en hård arbejdsdag, med mængder af børn, et hjem, der roder og en mand, der vælger kammerater frem for kærlighed. Ren H.C. Andersen, Historien om en moder.

Så man må nok konstatere, at når det sjove er alvor for halvdelen af os, er morskaben nok til at overse.

Skal man barbere sine ben for en bestyrelsespost?

Spørgsmålet går ikke så meget på den konkrete handling som på adfærden hos de kvinder, der går efter en karriere i ledelse og bestyrelser. Ligger de under for den ubevidste mandekultur – eller for de forventninger, de selv har til deres fremtoning og udseende?

Mange kvindelige ledere har frasagt sig ”uniformen”, den dyre mørke habit og den hvide skjorte, der skal kønsneutralisere og i stedet valgt at klæde sig ud fra egen opfattelse af deres personlighed og køn.

Som erhvervskommentator Jens Chr. Hansen formulerede det i Berlingske Business i 2010:

”Stine Bosse ved godt, at rigtig mange har en holdning om hende. Hun ved godt, at to forliste ægteskaber af kritikere forklares med hendes konstante fokus på magten, men som hun selv siger det, så kan hun ikke rigtig tage sig af, hvad andre mener.  Hun har været igennem flinkeskolen, hun har klædt sig maskulint for at passe ind, men har efter nogen søgen fundet sin helt egen, kvindelige stil, der åbenbart passer godt ind også på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne. Hun vil gerne lege med hanelefanterne, som hun kalder de mandlige kolleger på de bonede gulve, men hun vil til enhver tid bevare retten til at være kvinde, den nedringede bluse, læderbukserne og hvad der ellers måtte være af typisk feminine træk. Og så må omverdenen gerne kalde hende en hunelefant.”

Kosmetik-og Hygiejnebranchen angiver omsætningen på det danske marked, opdelt på de fem kategorier Fragrances, Decorative Cosmetics, Skin Care, Hair Care og Toiletries til 7.024,88 m DKK (2017).

Det er mange penge, og danske kvindelige ledere bruger deres del.

OECD har udgivet The Pursuit of Gender Equality An Uphill Battle(2017), der undersøger den seneste udvikling i ligestilling inden for undervisning, erhverv, entreprenørskab og det offentlige. Danmark har ikke nogen specielt enestående placering – under OECD gennemsnittet og langt efter de lande, vi plejer at sammenligne os med:

Der er således en forskel på antallet af kvindelige ledere og kvinder på arbejdsmarkedet på godt 20 procent. Hvor er de, og hvorfor er de der ikke? Lederne har i undersøgelsen Kvinder, mænd og karriere (2017) søgt at afdække ligheder og forskellige i tilgangene til lederkarrieren.

For at vende tilbage til udgangspunktet barberer hovedparten af kvinder i Vesten bl.a. deres ben, men mændene er også med ud fra både æstetiske og sportslige præstationshensyn. Når kvinderne gør det, er det også ud fra en selvopfattelse af, hvad der er acceptabelt i specifikke erhvervspositioner.

Problemet med kvinder, der klæder sig en kende udfordrende på jobbet kan være, at de sætter især mandlige kolleger i situationer, der kan opfattes som pinlige, da de kan være #MeToo med modsat fortegn.

Det kan betyde, at der kommer en ny bevægelse, initieret af mænd, der hedder #IDon’tLookTwice. Underforstået, mænd, der har en stor professionel kontaktflade til kvinder ved, hvor de skal placere og ikke placere blikket. De ved også, hvornår de skal gå først og sidst, og hvorfor det er vigtigt at kunne ”se ligeuttt”, som kommandoen fortsat lyder i forsvaret.

Hvis der skal være mere diversitet, skal magten formentlig organiseres anderledes. Det kræver nye incitamenter og nye procedurer

Men kvinder sætter også normer for, hvorledes deres køn skal fremstå. Læs bare denne nyhed fra AP:

“Gretchen Carlson, tidl. Miss America, som var med til at fjerne deltagernes badedragt-konkurrence, har trukket sig som bestyrelsesforkvinde for organisationen bag Miss America.

Hun var en del af et rent kvindeledet hold, som overtog konkurrencen efter en e-mail skandale, i hvilken mandlige ledere fornærmede tidligere Miss America’er og nedgjorde deres fremtoning, intelligens og endog deres sexliv.

Carlson skubbede på for at fjerne badedragtkonkurrencen, som begyndte i Atlantic City for næsten  100 år siden. I stedet blev det fra sidste år arrangeret, at deltagerne fortalte om sig selv, deres mål og hvorledes de ville tjene samfundet.”

Men – kvinde var tilsyneladende kvinde værst i denne sammenhæng. Se videoen:

Der er en sammenhæng mellem magt og overgreb, som konstateret i ”Diversitet i ledelse – Ledernes Tænketank”:

”(…) Hvis der skal være mere diversitet, skal magten formentlig organiseres anderledes. Det kræver nye incitamenter og nye procedurer. Eksempelvis er der typisk mere diversitet, hvor der er demokrati på spil og mindst diversitet i selvsupplerende enheder. Det betyder, at en øget demokratisering af eksempelvis ansættelsesprocesser burde føre mere diversitet med sig.”

“Til demokratisering kunne man lægge transparens: At processer er synlige, at adgangsveje til ansættelsesudvalg er kendte.”

Erhvervspsykologen Tomas Chamorro-Premuzic har på BBC et bud på, hvorledes man kan rette op på det forhold. Ikke ved ”at hjælpe kvinderne, fordi de ikke har så meget talent eller potentiale som mænd. Men det er en kendsgerning, at de fleste af de mænd, der er ledere, ikke er specielt gode. Vi bliver narret af mennesker, der allerede har narret sig selv til at tro, at de er bedre end de rent faktisk er”.

#KuToo – japanske erhvervskvinder til kamp mod stiletter

Et er, at kvinder ud fra egne og forestilling om andres forventninger er med til at begå overgreb mod sig selv. Noget andet er, at mange arbejdsgivere ud fra forskellige stakeholder-tilgange argumenterer for, at deres ansatte skal fremstå på en bestemt, uniformeret måde.

De har faktisk ofte lovgivningen med sig, og kan derfor mere eller mindre bestemme, hvorledes medarbejderne skal se ud i arbejdstiden. For ledere – både mænd og kvinder – giver det sig udslag i særlige dresscodes, som skal følges.

I Danmark er det ikke ualmindeligt, at kvinder tager smertestillende piller for at udholde smerterne fra højhælede sko. Det er – heldigvis – også normal kutyme, at mange kvinder ankommer til møder i bekvemme, lavhælede kondisko og efterfølgende skifter til højhælede sko til leder- og bestyrelsesmøder. I nogle dele af verden er det ikke nok.

Danske kvinder tager smertestillende piller for at gå i højhælede sko. Ofte på grund af jobbet eller på grund af egne og andres forestillede forventninger

Dér er de højhælede sko en del af den erhvervsmæssige status og forretningsuniformen, og det har medført et sandt oprør blandt japanske forretningskvinder, som bl.a. vender sig mod skotyranniet i arbejdstiden – fra Nowthisnews.com.

Japanske kvinder ønsker et forbud mod en dresscode med høje hæle, som i dag er et krav på mange arbejdspladser.

Den 32-årlige skuespiller og skribent Yumi Ishikawa offentliggjorde en tekst, der d. 3. juni samlede næsten 20.000 underskrifter til det japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd.

“Mange menenesker skal forstå, at der er tale om en grundlæggende, seksuel diskriminination,” forklarer hun. “Vi burde være vrede over det. Men vi er blevet tvunget til at leve med det i mange år.”

Skrivelsen vender sig mod obligatorisk beklædningskrav og krav om høje hæle på jobbet i en kampagne, der går under navnet #KuToo – som er et ordspil på de japanske ord for sko ”kutsu” og smerte “kutsuu.

Kampagnen udgik fra Ishikawas virale tweets i februar, hvor hun vendte sig mod, at hendes arbejdsgiver, en bedemandsvirksomhed, krævede, at de kvindelige ansatte skulle gå med højhælede sko. Hun anførte bl.a. sundhedsmæssige årsager og smerter.  

Andre japanske kvinder har anført lignende bekymringer om de smertefulde sideeffekter ved at bære højhælede sko over længere tid.

Japan har en 110. plads ud af 149 lande i en undersøgelse af globale kønsbestemte forskelle indenfor bl.a. sundhed, politik, undervisning og økonomi.

Skuespilleren Nicola Thorp startede en lignende kampagne i Storbritannien i 2016, efter hun var blevet afskediget, fordi hun nægtede at gå med højhælede sko.

Nicola Thorp, siden kendt for sin medvirken i bl.a. Coronation Street, nægtede at følge anvisninger om høje hæle fra arbejdsgiveren Portico, der stod for den outsourcede reception for PWC i London. Thorp fik rejst mere end 150.000 underskrifter for at få ændret lovgivningen, men sagen faldt i det britiske parlament.

Det siger juraen i Danmark.


Billeder: Pr-fotos, Deana Carter, OECD, Lederne, Nowthisnews.com, ABC News.

Peter Horn er administrerende direktør for Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og ejer af Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Han er også stifter af Kvinder I Bestyrelser – Leadership Through Boards®
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books. Tidligere i sit liv har han arbejdet som tv-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet Forelæsninger og workshops i ledelse og personlig branding fra Grønland til Australien
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik, www.fuj.dk
Medlem af Investigative Reporters and Editors, www.ire.org
www.kvinderibestyrelser.dk
Kontakt: www.peterhorn.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked